3. Det fleksible arbejde - BAR Kontor

5.2 Baldursson: Man bliver dum af stress
Op igennem 1990’erne kunne man ifølge arbejdspsykolog Einar Baldursson 22 begynde at
iagttage en forandring i den måde, danskerne forbandt sig med deres arbejde på, og et stigende
antal så ud til at glemme, at arbejdet er en vigtig del af livet, men det er ikke selve livet.
Som psykologer mødte Baldursson og hans kolleger mennesker, der udviste andre og ofte
mere dybtgående eksistentielle psykiske reaktioner på deres arbejdsliv. Han indgik derefter et
samarbejde med de it-professionelles fagforening PROSA med henblik på bedre at forstå,
hvad der var på spil. Det var nemlig Baldurssons klare overbevisning, at de reaktioner, de
ansatte udviste, ikke kunne forstås set med industrisamfundets ”briller”, men at der var brug
for nye måder at analysere og behandle de berørtes reaktioner på. Det, vi forstod som belastninger
i arbejdslivet i industrisamfundet, skal forstås, behandles og forebygges på en helt anden
måde i det moderne vidensamfund. Baldursson pointerer:
”Den viden, vi har om stressforebyggelse, er for en stor del bygget på indsatsen over for det
ensidigt gentagne industriarbejde. Det svarer til, at man vil bruge en gammel hævdvunden
opskrift på rugbrød, når man skal lave pizzadej. Selv om vi har haft it-arbejdspladser i adskillige
år, er vi først nu ved at forstå mekanismerne bag de arbejdsmæssige nedture, der i årevis
har været et problem i branchen. Vi er ved at forstå, at det drejer sig om en blanding af fysiologiske
og psykosociale forandringer udløst af kravene i det videnintensive arbejde” (Arbejdsmiljø-resume-print
nr. 5, 2003: 34-35)
Resultatet af flere års klinisk arbejde med stressramte PROSA medlemmer var, at Baldursson
kunne identificere og dokumentere et hukommelses- og opmærksomhedssyndrom 23 hos de itmedarbejdere,
han mødte i sin praksis. De blev nemlig ikke ramt af udbrændthed på samme
måde som pædagoger, socialrådgivere og andre, der har med mennesker at gøre. Vidensarbejderne
blev i højere grad ramt på hukommelsen, evnen til at lære nye ting og på kreativiteten.
Baldursson kunne som noget nyt identificere og iagttage hjerneforandringer hos de stressramte.
For nogle var der tale om varige forandringer, mens andre kunne hjælpes ved den rette
psykologiske behandling.
Noget af det specielle var ifølge Baldursson, at mange af disse it-medarbejdere blev ramt så
hårdt og i en grad, så det for mange tog rigtig lang tid at blive arbejdsdygtige eller blot funktionsdygtige
igen. En af de primære årsager var ifølge Baldursson deres stærke og grænseløse
involvering i og identifikation med deres arbejde. En identifikation som blandt andet gjorde
det svært for dem at vurdere, hvornår de for eksempel blev afkrævet en arbejdsindsats, der var
udover, hvad man med rimelighed kunne forvente. Hvornår de med andre ord blev misbrugt.
ledelse på den ene side, og de særlige fordringer der er forbundet med videnintensivt arbejde. Det er mest påfaldende
i situationer, hvor man forsøger at etablere autoritære organisations- og ledelsesformer. Erfaringerne tyder
på, at de er svært uegnede indenfor it-området. Der mangler ganske enkelt viden om, hvilke typer organisatoriske
rammer og ledelse, der er mest hensigtsmæssige i forhold til videnintensive områder.
22 Einar Baldursson har stor erfaring som klinisk arbejdspsykolog, samtidig med at han har arbejdet som forsker
på Aalborg Universitet. Han har således i mange år arbejdet intensivt med, hvad stress er, hvordan det påvirker
os, og hvordan vi kan undgå at blive skadede af stress. I sit arbejde har han også inddraget resultaterne af den
nyeste hjerneforskning. Baldursson er specialist i stress blandt vidensarbejdere.
23 Syndromet har fået betegnelsen: ”Memory and Attention Impairment Syndrome (MAIS). Det er et syndrom
der har tre faser: Den første fase hvor den ramte er lettere berørt, den næste for de middel berørte, og endelig
fasen med de svært berørte – hver fase har sin symptomalogi.
27