3. Det fleksible arbejde - BAR Kontor

Projektet: ”Get A Life, Engineer” 34 er et projekt, der ønsker at gøre ingeniørfaget mere attraktivt
og skabe en mere ligelig fordeling af kvinder og mænd i ingeniørvirksomhederne –
blandt andet ved at give ingeniørerne og virksomhederne nogle redskaber til at få balance
mellem arbejdsliv og familieliv. I projektet samler man viden om årsagerne til den skæve
kønsfordeling og afprøver nogle metoder, som kan tiltrække og fastholde kvinderne på fagområder,
som normalt appellerer mest til mænd.
Camilla Krings ph.d. projekt: ”Arbejdsliv og familieliv – Get A Balance” fra 2005 er en del af
dette projekt. I afhandlingen belyser hun netop, hvorfor ingeniørerne har svært ved at skabe
balance mellem arbejdsliv og familieliv, og hvordan balancen kan skabes.
Camilla Kring beskriver, at ingeniørerne oplever et øget arbejdspres og et øget antal valgmuligheder.
Hvor der for 50 år siden stort set kun var én familieform og én arbejdsform, er der i
dag mange både familie- og arbejdsformer, og både kvinder og mænd er eksempelvis potentielle
familie- og karrieremennesker. Der er ikke længere nogen fast norm, og balancen skabes i
højere grad end før gennem individuelle valg. Ifølge Kring forsøger ingeniørerne at effektivisere
sig til en oplevet balance mellem arbejdsliv og familieliv:
”Ingeniørerne vil det hele og har svært ved at prioritere, hvilke potentielle værdier de skal
undlade at realisere. Resultatet bliver ofte, at både arbejdslivet og familielivet bliver tidsbegrænset
og funktionsbetinget”. (Get a life, engineer 2005: 4)
Effektiviseringsstrategien er efter Krings mening en overlevelsesstrategi, men det er ikke en
livsstrategi. I stedet ser hun det som en forudsætning, at individet må lære at navigere i et netværk
af valgmuligheder for at skabe en oplevet balance mellem familie- og arbejdsliv. Om
navigation siger hun:
”I en foranderlig verden skal individet lære at navigere 35 – at orientere sig…Når jeg anvender
begrebet navigation, mener jeg flydende navigation: at individet har et mål og bevæger
sig i en retning, men at målet kan ændre sig undervejs, og individet kan bevæge sig i en ny
retning…det er vigtigt at have et mål, ellers bevæger man sig ikke fremad. Nye valg er baseret
på tidligere valg. Navigation er individets bevægelse mellem hverdagens fællesskaber: familien,
arbejdet, fritidsaktiviteter, vuggestuen, børnehaven, biblioteket etc.”. (Kring. Ph.D afhandling
2005: 103)
Men det at navigere er en ny kompetence, som skal læres, og hendes speciale optegner nogle
af barriererne. Som noget af det første kræver det, at man er klar til at bryde med de traditionelle
forestillingsbilleder, der hæmmer de handlingsmuligheder, man som navigatør kan få
øje på. Man må se på, hvilke forestillinger man selv har om karriere og livsforløb, hvilke ambitiøse
og traditionelle forestillinger, man selv knytter til ”det gode familieliv”, hvilke ambitiøse
og lystbaserede (læs: i nogen tilfælde ”urealistiske og kortsigtede”, red.) forestillinger
34 På hjemmesiden: www.equal.dk kan man se nærmere på projektet, der er en del af Equal-programmet og støttet
af Den Europæiske Socialfond med 5.2 millioner kroner. Man kan også klikke sig videre til netspillet: ”Get A
Life”, som på en sjov og hurtig måde ønsker at få en til at reflektere over temaer som stress, ligestilling og
livsværdier.
35 Som Kring beskriver, så kommer Navigation af latinsk: navigare (betyder at sejle), navis (betyder skib) og
agere (betyder føre, lede). Navigation forbindes ofte med det at bestemme en hensigtsmæssig rute for et skib.
(Kring, 2005: 1003).
39