3. Det fleksible arbejde - BAR Kontor

”Det er højt kvalificerede medarbejdere, vi har ansat her. Jeg forventer af dem, at de har
taget stilling til, hvad de vil med deres arbejde, og hvor meget det for eksempel må fylde i
deres liv. Jeg har en klar forventning om, at de har truffet et valg, og at de kan sige fra. Alle
medarbejdere har løbende en dialog med deres leder, hvor arbejdet vurderes i forhold de
”øvrige” omgivelser: eksempelvis hvad skal der laves på arbejdet, hvordan harmonerer det
med din livssituation, er der for eksempel nogen specielle strategier, der skal tages i anvendelse?”
41
Som Daus-Petersen beskriver det, så kræves der både evner og kompetencer, der gør én i
stand til at sætte sig et mål, træffe et valg, men også løbende at være i stand til at tage ”temperaturen”
på sig selv og sit arbejdsliv.
7.4 Fremtidens arbejdsmiljø
I rapporten ”Fremtidens Arbejdsmiljø” (2005) beskriver Arbejdstilsynet, hvilke arbejdsmiljøproblemer
de ser i fremtiden. Her anføres det, at:
”Den helt overordnede melding afgivet samstemmende af både arbejdsmarkeds- og arbejdsmiljøeksperterne
er, at psykisk arbejdsmiljø bliver dét eller i hvert fald et af de allermest centrale
arbejdsmiljøemner i fremtiden.”(Arbejdstilsynet 2005:71 – vores fremhævelse)
Det anføres, at den største udfordring er at lære at håndtere de nye fleksible arbejdsformer og
det grænseløse arbejde. Vi har i dette projekt fravalgt at beskæftige os med det fysiske arbejdsmiljø
og valgt at koncentrere os om de psykosociale forhold. Alligevel kan udfordringen
med at håndtere indeklima og støj i storrumskontorer tjene som et billede på de udfordringer,
vi står overfor indenfor det psykiske arbejdsmiljø og trivsel:
Dårligt indeklima og støj kan være til stor gene for den enkelte ansatte, og den enkeltes handlemuligheder
for at håndtere generne er begrænsede - om end man kan klæde sig på efter forholdene
og evt. også anvende høreværn. Skal generne minimeres eller fjernes, skal der findes
måder at håndtere dem på, der er til gavn for alle, ligesom der skal være opbakning til normen
for, hvornår det er blevet ”godt nok”.
Det fleksible arbejde skal vi på lignende vis lære at håndtere – både på det individuelle plan
og også i fællesskab. I Arbejdstilsynets rapport anføres det, at en yderligere belastning også i
fremtiden er, at ”…der i stigende grad vil blive stillet krav til inddragelse af det enkelte menneskes
personlighed i arbejdet." (Arbejdstilsynet 2005:72)
Hvordan skal og kan vi tackle disse krav?
Hvis det, som Agi Csonka udtrykte det i et interview, er kulturen, der skal holde grænseløsheden
i ave? Hvordan gør man så det? Og taler vi om kultur eller værdier?
Hvad er en ”rimelig indsats”? Hvornår er det vi har ydet både nok og godt nok?
Hvor langt kan vi gå i udnyttelsen af vores arbejdskraft?
Og hvordan afgrænser vi arbejdslivet fra det øvrige liv.
41 Fra vores interview den 19. maj 2006.
45