Arbejdsmarkedets Ankenævn Årsberetning 2004 - Ankestyrelsen

’Grænsearbejder’ eller ’anden arbejdstager end grænsearbejdere’ i medfør
af EF-Domstolens Miethe-dom
Af fuldmægtig Jakob Koue
I 2004 traf Arbejdsmarkedets Ankenævn afgørelse i to sager, hvor Ankenævnet anså to helt arbejdsløse
personer for omfattet af begrebet ”andre arbejdstagere end grænsearbejdere” i artikel 71, stk. 1, litra b i
forordning (EØF) 1408/71 som defineret i EF-Domstolens dom af den 12. juni 1986 i sag 1/85, Horst
Miethe mod Bundesanstalt für Arbeit, Samlingen 1986, side 1837-1852 (Miethe-dommen).
Uanset at personerne ikke havde bopæl i Danmark i deres ledighedsperiode, havde de ret til at stille sig
til rådighed for Arbejdsformidlingen i Danmark, samt ret til i ledighedsperioden at få udbetalt danske
dagpenge efter de i Danmark gældende regler.
Reglerne i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71
Forordningens titel er: ”Rådets forordning af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger
på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter indenfor
Fællesskabet” (herefter benævnt ”forordningen”).
I forordningen defineres en grænsearbejder som enhver arbejdstager (eller selvstændig erhvervsdrivende),
som udøver sin erhvervsmæssige virksomhed på én medlemsstats område, men er bosat på en anden
medlemsstats område, hvortil han/hun som hovedregel vender tilbage hver dag eller mindst én
gang om ugen, jf. forordningens artikel 1, litra b, 1. led.
Forordningens generelle hovedregel er, at en person, der har lønnet beskæftigelse på en medlemsstats
område, er omfattet af denne stats lovgivning, selv om han/hun er bosat på en anden medlemsstats
område, jf. forordningens artikel 13, stk. 2, litra a. Lovvalgsreglen medfører altså, at det som udgangspunktet
er de danske regler om arbejdsløshedsforsikring, der gælder for en person beskæftiget i Danmark,
uanset om personen har bopæl i Sverige eller Tyskland (typisk de lande hvor grænsearbejderne
har bopæl).
Forordningens afsnit III, kapitel 6 (artikel 67 til 71 A) vedrører retten til ydelser ved arbejdsløshed.
Forordningens artikel 71 vedrører arbejdsløse, som under deres seneste beskæftigelse var bosat i en
anden medlemsstat end den stat, hvori de var beskæftiget. I artikel 71 sondres der mellem, om personen
bliver delvis, periodisk eller helt arbejdsløs. I de to sager, der var for nævnet i 2004 var personerne blevet
helt arbejdsløse, hvorfor der i det følgende fokuseres på reglerne i forbindelse med, at en person
bliver helt arbejdsløs.
Grænsearbejdere, der bliver helt arbejdsløse skal modtage ydelser i den stat, hvor de har bopæl (bopælsstaten),
jf. artikel 71, stk. 1, litra a, ii.
’Andre arbejdstagere end grænsearbejdere’, der er helt arbejdsløse kan imidlertid vælge at stille sig til
rådighed for arbejdsformidlingen i det land, hvor de senest var beskæftiget (beskæftigelsesstaten) og
modtage arbejdsløshedsdagpenge herfra, jf. artikel 71, stk. 1, litra b, i.
Omfattet af begrebet ’andre arbejdstagere end grænsearbejdere’ er man typisk, når man ikke som ho-
20