Arbejdsmarkedets Ankenævn Årsberetning 2004 - Ankestyrelsen
Arbejdsmarkedets Ankenævn Årsberetning 2004 - Ankestyrelsen
Arbejdsmarkedets Ankenævn Årsberetning 2004 - Ankestyrelsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
’Grænsearbejder’ eller ’anden arbejdstager end grænsearbejdere’ i medfør<br />
af EF-Domstolens Miethe-dom<br />
Af fuldmægtig Jakob Koue<br />
I <strong>2004</strong> traf <strong>Arbejdsmarkedets</strong> <strong>Ankenævn</strong> afgørelse i to sager, hvor <strong>Ankenævn</strong>et anså to helt arbejdsløse<br />
personer for omfattet af begrebet ”andre arbejdstagere end grænsearbejdere” i artikel 71, stk. 1, litra b i<br />
forordning (EØF) 1408/71 som defineret i EF-Domstolens dom af den 12. juni 1986 i sag 1/85, Horst<br />
Miethe mod Bundesanstalt für Arbeit, Samlingen 1986, side 1837-1852 (Miethe-dommen).<br />
Uanset at personerne ikke havde bopæl i Danmark i deres ledighedsperiode, havde de ret til at stille sig<br />
til rådighed for Arbejdsformidlingen i Danmark, samt ret til i ledighedsperioden at få udbetalt danske<br />
dagpenge efter de i Danmark gældende regler.<br />
Reglerne i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71<br />
Forordningens titel er: ”Rådets forordning af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger<br />
på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter indenfor<br />
Fællesskabet” (herefter benævnt ”forordningen”).<br />
I forordningen defineres en grænsearbejder som enhver arbejdstager (eller selvstændig erhvervsdrivende),<br />
som udøver sin erhvervsmæssige virksomhed på én medlemsstats område, men er bosat på en anden<br />
medlemsstats område, hvortil han/hun som hovedregel vender tilbage hver dag eller mindst én<br />
gang om ugen, jf. forordningens artikel 1, litra b, 1. led.<br />
Forordningens generelle hovedregel er, at en person, der har lønnet beskæftigelse på en medlemsstats<br />
område, er omfattet af denne stats lovgivning, selv om han/hun er bosat på en anden medlemsstats<br />
område, jf. forordningens artikel 13, stk. 2, litra a. Lovvalgsreglen medfører altså, at det som udgangspunktet<br />
er de danske regler om arbejdsløshedsforsikring, der gælder for en person beskæftiget i Danmark,<br />
uanset om personen har bopæl i Sverige eller Tyskland (typisk de lande hvor grænsearbejderne<br />
har bopæl).<br />
Forordningens afsnit III, kapitel 6 (artikel 67 til 71 A) vedrører retten til ydelser ved arbejdsløshed.<br />
Forordningens artikel 71 vedrører arbejdsløse, som under deres seneste beskæftigelse var bosat i en<br />
anden medlemsstat end den stat, hvori de var beskæftiget. I artikel 71 sondres der mellem, om personen<br />
bliver delvis, periodisk eller helt arbejdsløs. I de to sager, der var for nævnet i <strong>2004</strong> var personerne blevet<br />
helt arbejdsløse, hvorfor der i det følgende fokuseres på reglerne i forbindelse med, at en person<br />
bliver helt arbejdsløs.<br />
Grænsearbejdere, der bliver helt arbejdsløse skal modtage ydelser i den stat, hvor de har bopæl (bopælsstaten),<br />
jf. artikel 71, stk. 1, litra a, ii.<br />
’Andre arbejdstagere end grænsearbejdere’, der er helt arbejdsløse kan imidlertid vælge at stille sig til<br />
rådighed for arbejdsformidlingen i det land, hvor de senest var beskæftiget (beskæftigelsesstaten) og<br />
modtage arbejdsløshedsdagpenge herfra, jf. artikel 71, stk. 1, litra b, i.<br />
Omfattet af begrebet ’andre arbejdstagere end grænsearbejdere’ er man typisk, når man ikke som ho-<br />
20