16.09.2013 Views

Arbejdsmarkedets Ankenævn Årsberetning 2004 - Ankestyrelsen

Arbejdsmarkedets Ankenævn Årsberetning 2004 - Ankestyrelsen

Arbejdsmarkedets Ankenævn Årsberetning 2004 - Ankestyrelsen

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

’Grænsearbejder’ eller ’anden arbejdstager end grænsearbejdere’ i medfør<br />

af EF-Domstolens Miethe-dom<br />

Af fuldmægtig Jakob Koue<br />

I <strong>2004</strong> traf <strong>Arbejdsmarkedets</strong> <strong>Ankenævn</strong> afgørelse i to sager, hvor <strong>Ankenævn</strong>et anså to helt arbejdsløse<br />

personer for omfattet af begrebet ”andre arbejdstagere end grænsearbejdere” i artikel 71, stk. 1, litra b i<br />

forordning (EØF) 1408/71 som defineret i EF-Domstolens dom af den 12. juni 1986 i sag 1/85, Horst<br />

Miethe mod Bundesanstalt für Arbeit, Samlingen 1986, side 1837-1852 (Miethe-dommen).<br />

Uanset at personerne ikke havde bopæl i Danmark i deres ledighedsperiode, havde de ret til at stille sig<br />

til rådighed for Arbejdsformidlingen i Danmark, samt ret til i ledighedsperioden at få udbetalt danske<br />

dagpenge efter de i Danmark gældende regler.<br />

Reglerne i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71<br />

Forordningens titel er: ”Rådets forordning af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger<br />

på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter indenfor<br />

Fællesskabet” (herefter benævnt ”forordningen”).<br />

I forordningen defineres en grænsearbejder som enhver arbejdstager (eller selvstændig erhvervsdrivende),<br />

som udøver sin erhvervsmæssige virksomhed på én medlemsstats område, men er bosat på en anden<br />

medlemsstats område, hvortil han/hun som hovedregel vender tilbage hver dag eller mindst én<br />

gang om ugen, jf. forordningens artikel 1, litra b, 1. led.<br />

Forordningens generelle hovedregel er, at en person, der har lønnet beskæftigelse på en medlemsstats<br />

område, er omfattet af denne stats lovgivning, selv om han/hun er bosat på en anden medlemsstats<br />

område, jf. forordningens artikel 13, stk. 2, litra a. Lovvalgsreglen medfører altså, at det som udgangspunktet<br />

er de danske regler om arbejdsløshedsforsikring, der gælder for en person beskæftiget i Danmark,<br />

uanset om personen har bopæl i Sverige eller Tyskland (typisk de lande hvor grænsearbejderne<br />

har bopæl).<br />

Forordningens afsnit III, kapitel 6 (artikel 67 til 71 A) vedrører retten til ydelser ved arbejdsløshed.<br />

Forordningens artikel 71 vedrører arbejdsløse, som under deres seneste beskæftigelse var bosat i en<br />

anden medlemsstat end den stat, hvori de var beskæftiget. I artikel 71 sondres der mellem, om personen<br />

bliver delvis, periodisk eller helt arbejdsløs. I de to sager, der var for nævnet i <strong>2004</strong> var personerne blevet<br />

helt arbejdsløse, hvorfor der i det følgende fokuseres på reglerne i forbindelse med, at en person<br />

bliver helt arbejdsløs.<br />

Grænsearbejdere, der bliver helt arbejdsløse skal modtage ydelser i den stat, hvor de har bopæl (bopælsstaten),<br />

jf. artikel 71, stk. 1, litra a, ii.<br />

’Andre arbejdstagere end grænsearbejdere’, der er helt arbejdsløse kan imidlertid vælge at stille sig til<br />

rådighed for arbejdsformidlingen i det land, hvor de senest var beskæftiget (beskæftigelsesstaten) og<br />

modtage arbejdsløshedsdagpenge herfra, jf. artikel 71, stk. 1, litra b, i.<br />

Omfattet af begrebet ’andre arbejdstagere end grænsearbejdere’ er man typisk, når man ikke som ho-<br />

20

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!