Arbejdsmarkedets Ankenævn Årsberetning 2004 - Ankestyrelsen

Præsentation af Arbejdsmarkedets Ankenævn
Arbejdsmarkedets Ankenævn er oprettet med hjemmel i § 100 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003.
Ankenævnet er et uafhængigt organ, som er den øverste klageinstans for klager over afgørelser truffet
efter en række love, som hører under Beskæftigelsesministeriets og Undervisningsministeriets områder.
Lovområderne er beskrevet nærmere i det følgende.
Sekretariatet betjener selve nævnet, som består af en formand, der samtidig er leder af sekretariatet,
samt 1 medlem udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening, 1 medlem udpeget af Landsorganisationen i
Danmark, 1 medlem udpeget af beskæftigelsesministeren efter forhandling med justitsministeren, 2
medlemmer udpeget af beskæftigelsesministeren efter forhandling med undervisningsministeren og 1
medlem udpeget af Beskæftigelsesministeriet efter forhandling med økonomi- og erhvervsministeren.
Ankenævnets sammensætning er forskellig, afhængig af hvilke sagstyper, der behandles. Reglerne herom
fremgår af de forskellige love eller er fastsat i bekendtgørelse.
Regler om, hvornår ankenævnet er beslutningsdygtigt, fremgår af nævnets forretningsorden, som er
fastsat i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 203 af 24. marts 2004 om forretningsorden for
Arbejdsmarkedets Ankenævn og Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 941 af 16. september
2004 om Arbejdsmarkedets Ankenævns behandling af sager efter lov om arbejdsgiverens pligt til at
underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet og om størrelsen af en godtgørelse for
manglende overholdelse af oplysningspligten (Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 417 af 23. juni
1994 var gældende frem til 29. september 2004). I Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 848 af 5. september
2000 er fastsat regler om ankenævnets behandling af sager efter ferieloven. Reglerne om nævnets
arbejde er optrykt på siderne 59ff.
Formålet med et nævn af Arbejdsmarkedets Ankenævns karakter er primært at tilgodese borgernes retssikkerhed.
I takt med samfundsudviklingen undergår ankenævnets sagsområder en udvikling i retning af
større kompleksitet.
Det forhold, at ankenævnet er et uafhængigt organ, bevirker, at nævnet ikke er bundet af instrukser fra
beskæftigelsesministeren, undervisningsministeren eller andre myndigheder om den enkelte sags behandling
og afgørelse. Ankenævnet er dog undergivet de almindelige forvaltningsretlige regler. Endvidere
er ankenævnets afgørelser undergivet kontrol fra Folketingets Ombudsmand og de almindelige
domstole.
6