Arbejdsmarkedets Ankenævn Årsberetning 2004 - Ankestyrelsen

Ombudsmanden bemærkede, at hovedreglen er, at feriegodtgørelse udbetales i forbindelse med ferieafholdelse.
Endelig havde klager gjort gældende, at han havde været afskåret fra at holde ferie i ferieåret 1. maj
2002 til 30. april 2003 (efter optjeningsåret 2001), og at han efter reglerne om feriehindring havde krav
på af få udbetalt feriegodtgørelse.
Ombudsmanden bemærkede, at det følger af § 38 i ferieloven, at hvis en lønmodtager på grund af særlige
forhold er afskåret fra at holde ferien inden ferieårets udløb, udbetales feriegodtgørelse, løn under
ferie eller ferietillæg til lønmodtageren.
Ombudsmanden henviste til, at det af ordlyden af 38 i ferieloven fremgår, at feriehindringen skal bestå
ferieåret ud, og at § 41 i ferieloven indeholder en bred bemyndigelsesbestemmelse, efter hvilken Direktøren
for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte regler om, hvornår en lønmodtager på grund af særlige
forhold er afskåret fra at holde ferie.
Ombudsmanden havde ikke taget stilling til, om klager som projektkoordinator kunne anses som lønmodtager,
og om han dermed i forhold til foreningen var omfattet af ferielovens regel om, at en lønmodtager
ikke kan give afkald på sin ret til ferie mv. (lovens § 4).
Klager havde oplyst, at projektet forudsatte hans tilstedeværelse i perioden juni 2002 til og med august
2002. Dette forhold indebar dog efter Ombudsmandens opfattelse ikke, at klager var afskåret fra at
holde ferie inden ferieårets udløb den 30. april 2003, og allerede af den grund mente Ombudsmanden
ikke, at det var nødvendigt, at han tog stilling til, om klager i forhold til foreningen kunne anses som
lønmodtager.
Ombudsmanden fandt ikke, at klager i forhold til Huslejenævnet og beboerklagenævnet kunne anses
som lønmodtager, og klager kunne derfor ikke over for nævnene påberåbe sig ferielovens regel om
lønmodtageres ret til afholdelse af ferie (lovens § 4). Klager havde oplyst datoerne for de 14 nævnsmøder,
der blev afholdt i perioden juni 2002 til og med april 2003, og klager havde oplyst nærmere om den
tid, han normalt anvendte til forberedelse af møderne. Klagers hverv som nævnsmedlem medførte efter
Ombudsmandens opfattelse ikke, at klager var afskåret fra at holde ferie inden ferieårets udløb den 30.
april 2003, idet det ville have været muligt for klager, at holde ferie i perioderne mellem nævnsmøderne.
Det forhold, at det på grund af de andre nævnsmedlemmers fuldtidsarbejde havde været vanskeligt at
finde mødedatoer, havde derfor ikke haft afgørende betydning for Ombudsmandens vurdering af sagen.
Ombudsmanden bemærkede videre, at der efter § 36, stk. 5, i boligreguleringsloven (lovbek. nr. 348 af
14. maj 2001) vælges en suppleant for hvert af et huslejenævns medlemmer, og at tilsvarende gælder for
et beboerklagenævns medlemmer, jf. § 97, stk. 6, i almenlejeloven (lovbek. nr. 562 af 19. juni 2001).
Endvidere bemærkede Ombudsmanden, at selvom et nævnsmedlem efter de nævnte love som udgangspunkt
har mødepligt, er der således mulighed for, at medlemmet kan melde afbud til et nævnsmøde,
hvis medlemmet har lovligt forfald, uden at mødet af den grund må aflyses, og at fravær på grund af
ferie måtte betragtes som en lovlig forfaldsgrund.
På denne baggrund fandt Ombudsmanden ikke, at der var udsigt til, at han kunne kritisere ankenævnets
afgørelse. På baggrund af de anførte betragtninger besluttede Ombudsmanden ikke at iværksætte en
egentlig ombudsmandsundersøgelse.
40