Arbejdsmarkedets Ankenævn Årsberetning 2004 - Ankestyrelsen

uger.
Direktoratet anførte videre, at der også ved revisionen blev indført en regel om, at medlemmet fik en
20 timers effektiv karantæne, hvis medlemmet betalte efter udløbet af betalingsfristen på 3 uger i rykkerbrevet
og fik sit medlemskab genoprettet. Bestemmelsen blev indført med henblik på at skabe en
præventiv effekt, således at færre ville komme i restance med betaling af medlemsbidrag. Karantænen er
pr. 1. juli 2001 blevet ændret til 7,4 timer. Reglen står i § 9, stk. 4 og 10, stk. 1 i bekendtgørelsen.
Videre anførte direktoratet, at efter § 9, stk. 5, i vejledningen er det et krav, når a-kassen sender et slettebrev,
at der skal foreligge en kvittering fra postvæsenet for indlevering af brevet til afsendelse. Hvis
brevet sendes som anbefalet post, vil kvittering være dokumentation for afsendelsen, men der er ikke et
krav om, at brevet skal sendes anbefalet.
Direktoratet mente ikke, at det var de samme hensyn, som gjorde sig gældende vedrørende kravet til
dokumentation for rykkerbrevet som for slettebrevet, idet slettebrevet er den sidste varsling, som medlemmet
modtager, og hvor medlemmet har en ‘sidste chance’ for at få sit medlemskab af a-kassen genoprettet.
I betragtning af den lange reaktionstid der var til at betale, og at medlemmet ved modtagelsen af kontingentopkrævningen
blev gjort opmærksom på sin pligt til at betale sammenholdt med, at medlemmet
modtog en sidste varsling ved modtagelsen af slettebrevet, mente direktoratet, at en kopi af rykkerbrevet
er tilstrækkelig dokumentation for, at medlemmet er rykket skriftligt.
I henvendelsen til Folketingets Ombudsmand havde medlemmet gjort gældende, at så længe der kunne
rejses tvivl om, hvorvidt han havde modtaget rykkerbrevet, så burde tvivlen komme ham til gode.
Til medlemmets udtalelse bemærkede ankenævnet i sin udtalelse, at der ikke forelå væsentlige nye oplysninger,
der kunne begrunde en genoptagelse af sagen til fornyet vurdering og afgørelse. Det var endvidere
fortsat ankenævnets vurdering, at a-kassen havde fulgt den rykker- og sletteprocedure, som
fremgik af lovens § 78 samt bekendtgørelse nr. 514 af 7. juni 2001 om betaling af medlems- og efterlønsbidrag
til en a-kasse.
Ankenævnet anførte videre, at det fremgik af bekendtgørelsens § 8, stk. 5, at a-kassen skal dokumentere,
at rykkerbrevet er sendt.
Ankenævnet bemærkede videre, at efter vejledningen, jf. ‘Til § 8, stk. 5—Dokumentation for afsendelse
af rykkerbrevet’ fremgår, at det er tilstrækkelig dokumentation for, at medlemmet er blevet rykket
skriftligt, at a-kassen kan fremvise en brevkopi af det afsendte rykkerbrev eller en edb-udskrift, der viser,
hvilken dato rykkerbrevet er sendt.
Ankenævnet bemærkede hertil, at a-kassen den 5. december 2002 havde fremsendt et slettebrev til medlemmet.
Ankenævnet henviste til, at ifølge bekendtgørelsens § 9, stk. 5, skal a-kassen dokumentere, at
slettebrevet er sendt, og at det fremgår af vejledningen, at såfremt postvæsenet har kvitteret for, at slettebrevet
enten er indleveret til afsendelse, eller det er sendt som anbefalet post, vil kvitteringen være
dokumentation for afsendelsen.
Ankenævnet fandt på denne baggrund, at a-kassen havde fulgt den beskrevne procedure vedrørende
rykkerskrivelser.
33