Arbejdsmarkedets Ankenævn Årsberetning 2004 - Ankestyrelsen

føres uden for normal arbejdstid.
Landsretten fandt det ikke godtgjort, at medlemmets arbejde for Nobel Clinic var ophørt forud for
ledighedsperioden eller var af uvæsentligt omfang. Arbejdet måtte derfor betragtes som selvstændig
virksomhed som bibeskæftigelse. Landsretten fandt det endvidere ikke sandsynliggjort, at arbejdet til
enhver tid kunne udføres uden for normal arbejdstid. Henset til at medlemmet i perioden 22. november
1993 til 9. november 1995 havde drevet selvstændig virksomhed i et vist omfang uden at oplyse det til
sin arbejdsløshedskasse og til at medlemmet til a-kassen afgav oplysningerne under tro og love, og herunder
månedligt anførte, at han havde 0 timers arbejde med selvstændig virksomhed, fandt landsretten,
at medlemmet derved havde handlet groft uagtsomt over for arbejdsløshedskassen.
Landsretten tilkendegav på denne baggrund et forslag om, at sagen blev forliget ved, at medlemmet
hævede sagen i forhold til Arbejdsmarkedets Ankenævn, og at medlemmet tog bekræftende til genmæle
over for arbejdsløshedskassens påstand om betaling af 104.993 kr. med procesrente fra den 29. marts
2001. Medlemmet tiltrådte herefter landsrettens tilkendegivelse.
Sag om hvorvidt medlemmet opfyldte betingelserne for at være dagpengeberettiget.
Ankenævnets j.nr. 2001-1-0398
Østre Landsret hævede sagen inden domsforhandlingen efter sagsøgers anmodning. Sagsøger blev tilkendt at betale 12.000
kr. i sagsomkostninger til ankenævnet.
Medlemmet meldte sig ledig den 9. marts 1999 og ansøgte om dagpenge. Medlemmet oplyste, at hun
havde arbejdet i virksomheden xxx fra den 1. april 1989 til den 27. februar 1999, at beskæftigelsen havde
været hendes hovedbeskæftigelse, og at hun havde arbejdet 37 timer i gennemsnit pr. uge. Virksomheden
var ejet af medlemmets ægtefælle.
Ankenævnet traf afgørelse om, at medlemmet ikke opfyldte betingelserne for at blive anset som udtrådt
af sin ægtefælles selvstændige virksomhed ved tilmelding som ledig.
Ankenævnet lagt vægt på, at virksomheden i forbindelse med, at der indførtes lovmæssige krav til forarbejdelsen
af hakket kød, besluttede at nedlægge hakkefunktionen.
Virksomheden mistede samtidig i 1998 fire større kunder, som medlemmet betjente. Medlemmets arbejdsfunktion
vedrørende betjening af disse kunder, herunder produktion af hakkebøffer, udskæring af
kød og udbringning af varer til disse kunder, bortfaldt således.
Ankenævnet fandt, at det alene var arbejdsfunktionen med hensyn til produktion af hakkekødet, der
kunne anses for bortfaldet efter ophørsbekendtgørelsens § 6, stk. 1. De resterende arbejdsfunktioner,
herunder udskæring af kød, indkøb og udbringning, fandtes stadig i relation til virksomhedens øvrige
kunder og kunne således ikke anses for bortfaldet, ligesom funktionerne ikke kunne karakteriseres som
underordnede funktioner af ringe omfang set i forhold til medlemmets samlede hidtidige arbejdsfunktioner.
Ankenævnet fandt således, at medlemmets væsentligste arbejdsfunktioner fortsat blev udført i virksomheden,
hvilket betød, at arbejdsfunktionerne på tidspunktet, hvor medlemmet søgte om dagpenge, ikke
var bortfaldet mere end midlertidigt. Ankenævnet bemærkede, at spørgsmålet om at være udtrådt af en
virksomhed, der videreføres af ægtefællen, således ikke alene blev afgjort på grundlag af, om vedkom-
31