Arbejdsmarkedets Ankenævn Årsberetning 2004 - Ankestyrelsen

Artikler:
Arbejdsmarkedets Ankenævns behandling af sager efter ansættelsesbevisloven
med særlig fokus på sager, hvor klager har været aktiveret i
jobtræning
Af fuldmægtig Gitte Evy Frigioni
Spørgsmål om, hvorvidt arbejdsgiveren har overholdt sin oplysningspligt efter ansættelsesbevisloven,
afgøres af Arbejdsmarkedets Ankenævn efter lovens § 5. Arbejdsmarkedets Ankenævn
er eneste administrative instans, for så vidt angår sager, som vedrører arbejdsgiverens oplysningspligt
efter ansættelsesbevisloven. Afgørelsen henhører i sidste instans under domstolene.
Ansættelsesbevislovens § 5 hindrer imidlertid ikke, at en sag behandles direkte af domstolene
eller sideløbende med, at en sag behandles i Arbejdsmarkedets Ankenævn.
I forbindelse med lovens tilblivelse blev det af lovgiver besluttet, at sager om overtrædelse af ansættelsesbevisloven
skulle kunne indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn. Lovgiver vurderede, at sager
om arbejdsgiverens oplysningspligt normalt ikke ville kunne bære et sagsanlæg, og fandt det derfor hensigtsmæssigt
at etablere muligheden for en administrativ afgørelse, som skulle være et nemmere, hurtigere
og billigere alternativ til domstolene.
I det følgende belyses ansættelsesbevisloven i hovedtræk med fokus på særlige problemstillinger, som
har kendetegnet Arbejdsmarkedets Ankenævns behandling af sager efter ansættelsesbevisloven i 2004.
I 2004 blev der afsluttet 105 sager, som vedrørte arbejdsgiverens pligt til at oplyse lønmodtageren om
vilkårene for ansættelsesforholdet.
Ankenævnet har på ansættelsesbevisområdet truffet en række afgørelser, som relaterer sig til personer,
som har været aktiveret i jobtræning. I flere af sagerne har spørgsmålet bl.a. været, om ansættelsesforholdet
var overenskomstdækket. Denne problemstilling er afgørende for, om nævnet er kompetent til
at behandle den indbragte sag.
Et andet spørgsmål, som har været behandlet i forbindelse med de sager, hvor klager var aktiveret i
jobtræning, har været, om den aktiverede kunne anses som lønmodtager i ansættelsesbevislovens forstand
således kan påberåbe sig de rettigheder, som følger af ansættelsesbevisloven.
Den EU-retlige baggrund
Ansættelsesbevisloven blev på baggrund af rådets direktiv nr. 91/533 af 14. oktober 1991 (ansættelsesbevisdirektivet)
implementeret i dansk ret ved lov nr. 392 af 22. juni 1993.
Ansættelsesbevisloven fremgår senere af Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 385 af 11. maj 1994
og Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 692 af 20. august 2002. Af den seneste lovbekendtgørelse
fremgår de ændringer i loven, som er en direkte følge af EF-domstolens dom af 8. februar 2001
i sag C-350 /99.
7