Fysisk træning

16 · F y s i s k t r æ n i n g
Figur 20 Glykosen (glykogenspaltning)
Figur 21 De aerobe processer
glykogen + ADP + P mælkesyre + ATP
Kulhydrat + O 2 + ADP + P + H 2O + CO 2 + ATP
Fedt + O 2 + ADP + P H 2O + CO 2 + ATP
Glykogenet kan imidlertid også indgå i
nogle spaltningsprocesser, hvorved der
også frigøres energi. Denne spaltning,
glykolysen, er også en anaerob proces.
Denne proces har et affaldsprodukt, kaldet
mælkesyre (se figur 20).
Myoglobinets ilt indgår i de aerobe processer
på samme måde som den ilt, der
tilføres med kredsløbet, og som bruges til
forbrænding af kulhydrat og fedtstof, hvorved
vi genetablerer ATP og danner vand
(H 2 0) og kuldioxid (CO 2 ) ( se figur 21).
ATP gendannes altså ved både glykolyse og
forbrænding. Ved glykolysen gendannes kun
2 ATP pr. anvendt enhed kulhydrat, mens
forbrændingen giver 38 ATP. En anden
fordel er, at affaldsstofferne kuldioxid og
vand er uden gener og nemme at komme
af med. Ved lave arbejdsintensiteter indgår
kroppens fedt som en væsentlig energikilde
i de aerobe processer.
På figur 18 ses et skraveret område efter
at arbejdet er ophørt. Der produceres
ekstra energi, selv om der tilsyneladende
ikke er noget at bruge det til. Kredsløbets
”overarbejde” i perioden bagefter kaldes
iltgælden. Det hentyder til, at man i den
periode genopbygger det, der blev nedbrudt
i startfasen, iltdeficit, hvor kredsløbet ikke
kunne følge med.
Sammenfattende kan vi sige, at gendannelsen
af det spaltede ATP kan ske ved:
­ 2 anaerobe processer, spaltninger
(KrP eller glykolyse)
­ 2 aerobe processer, forbrændinger
(kulhydrat eller fedt)
og at de aerobe processer, når først de er
kommet i gang, er de mest økonomiske.