Sydbyens pædagogiske læreplan er skabt af personalet, der har ...

Pædagogisk Læreplan
2012 & 2013
Børneinstitutionen Sydbyen
Fejøvej 1A 4200 Slagelse Telefon 58 53 32 20 Fax 58 53 32 29
E. mail. sydbyen@slagelse.dk Hjemmeside. www.sydbyen.dk

2012-2013
Indholdsfortegnelse
Indledning og overordnede overvejelser Side 3
Alsidig personlig udvikling Side 5
Krop og bevægelse Side 6
Kulturelle udtryksformer og værdier Side 7
Natur og naturfænomener Side 8
Sproglig udvikling Side 9
Sociale kompetencer Side 10
Projektbeskrivelse ”Udeliv” – Vuggestuen Side 11
Projektbeskrivelse ”Fra vugge til grav” - Børnehaven Side 17
Projektbeskrivelse ”Fritidsaktiviteter” - Førskolegruppen Side 22
Børnemiljøvurdering Side 26
Dokumentation og evaluering Side 27
Perspektivering Side 28
Årshjul Lærkereden Side 29
Årshjul Fyrtårnet og Satellitten Side 30
Forsidebilledet er tegnet af Yaren, Satellitten
Temaet er ”børn der leger sammen”
2

Indledning og overordnede overvejelser
Sydbyens pædagogiske læreplan er skabt af personalet, der har arbejdet med og sat ord på mål, midler
og metoder indenfor følgende temaer:
Personlige kompetencer
Sociale kompetencer
Sprog
Krop og bevægelse
Natur og naturfænomener
Kulturelle udtryksformer
Vi har i denne læreplan for årene 2012 og 2013 været meget optaget af at gøre læreplanen tidssvarende
og enkel. Børneinstitutionen Sydbyen har i 2011 gennemført en omstrukturering som tilgodeser det
aktuelle behov for antal vuggestue og børnehavepladser. Dette har givet personalet anledning til at se
på, om vi kunne justere vores struktur – det har således åbnet nye muligheder for organisationen.
Nye tider - - Ny struktur – Ny læreplan
Sydbyen er opdelt i tre afdelinger – vuggestuen, børnehaven og førskolegruppen. Vi lægger vægt på at
fungere som ”et hus”, med de samme pædagogiske grundideer og mål. Det skal være synligt, at der er
en ”rød tråd” gennem hele barnets forløb i Sydbyen.
Vi arbejder alle ud fra de samme principper om læring og det samme værdigrundlag.
Værdigrundlaget er gennembearbejdet i personalegruppen og gennem disse lever Sydbyen op til
formålsbestemmelserne i dagtilbudsloven og den sammenhængende børne- og ungepolitik i Slagelse
kommune. Gennem vores værdier udtrykkes Sydbyens menneskesyn.
Sydbyens fælles grundlag i 6 punkter:
1. Alle mennesker har værdi og har brug for at blive anerkendt som dem, de er. Alle mennesker har
ressourcer. Bag enhver handling er en positiv hensigt.
2. Alle har behov for at høre til, at have en base, som er afsæt for den videre udvikling.
3. Vi anerkender, at børn lærer forskelligt. Alle børn er modtagelige for læring (alle kan lære noget).
4. Vi vil give børnene mulighed for at udvikle egen identitet.
5. Alle mennesker har krav på / brug for respekt.
6. Æstetik – mennesker har brug for æstetik (æstetiske læreprocesser – mennesket erkender via
iagttagelser).
I loven og bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner gives udtryk for et bredt syn på læring, hvor det
pædagogiske personales opgave er at støtte, lede og udfordre børns læring. Her er det derfor af
afgørende betydning, at personalet sætter fokus på læring og er opmærksom på læringsrum og
læringsstil. Vi arbejder ud fra modellen ”de tre læringsrum”, som i skitseret form er:
- Pædagogen går foran i aktiviteterne; altså planlagte og forudbestemte forløb.
- Pædagog og børn udforsker i fællesskab; altså er pædagogen støttende i aktiviteterne.
- Pædagogen træder i baggrunden, og børnene forsøger på egen hånd; for eksempel at lege, søge
spontane oplevelser, at eksperimentere selv m.v.
Teorien om de tre læringsrum er et grundlæggende element for vores pædagogiske indsats.
Vi har i personalegruppen fokus på læringsstile og er opmærksomme på, at alle lærer forskelligt. Vi er
inspirerede af en læringsstil og model, hvor den personlige læringsstil udgøres af en række biologiske,
udviklingsmæssige samt miljømæssige karakteristika.
Dette gælder også for vores børnegruppe, da nogle børn f. eks. har brug for kropslige udfoldelser for at
modtage og bearbejde informationer og viden. Denne viden anvender vi derfor i planlægningen af vores
pædagogiske praksis.
Som grundprincip tager vi udgangs punkt i, at menneskers evner er mangesidige, og at alle har evner for
et eller andet. Hvis man får lov til at udvikle sine styrkesider, får man selvtillid, gå på mod og en
nysgerrighed, som kan åbne nye sider af livet. Styrkesider er meget afhængige af stimuli og interesser.
Vores hus er funktionsopdelt, hvilket vil sige, at de enkelte stuer tilbyder børnene forskellige aktiviteter.
Børnene møder i løbet af dagen mange små læringsrum i de enkelte rum. Her får børnene mulighed for
at blive forundrede, inspirerede og kan tilegne sig ny viden enten alene eller i fællesskab med børn og
voksne.
Vi ved, at børn lærer via sanserne og derfor er det vigtigt for os, at børn og voksne møder lyse og
behagelige stemninger samt stimuleres sansmæssigt fra det øjeblik, de træder ind i Sydbyen.
3

Børnene gennemgår under deres ophold i Sydbyen almindeligvis fire faser. Det er vuggestuen
småbørnsgruppen 0-2 år, vuggestuen storbørnsgruppen 2-3 år, børnehaven 3-5 år og førskolegruppen 5-
6 år. Der er gennem synlige krav til overgange i Sydbyen skabt forventning til, at alle børn skal have
forskellige praktiske og sociale færdigheder, når de står foran en ”overgang,” for eksempel fra børnehave
til førskolegruppe. Vi ser børnenes udviklingsforløb som en helhed i den integrerede institution Sydbyen.
Under børnenes ophold i førskolegruppen Satellitten udvikles lysten til læring og gennem et tæt
samarbejde med skolerne, hvor børnene skal optages, herunder et primært samarbejde med den lokale
skole(Antvorskov skole), udvikles Satellittens arbejdsgrundlag. Et væsentligt grundlag i førskolearbejdet
er Slagelse kommunes brobygningskanon, som handler om det indholdsmæssige og pædagogiske i
overgangen fra dagtilbud til skole. Kanonmaterialet er noget, alle dagtilbud og skoler i Slagelse kommune
skal bruge. Vi er opmærksomme på udviklingen af forskellige færdigheder, for eksempel om barnet kan
klippe efter en linje, selv tage tøj af og på, indgå i en social relation, indgå i en spille-aktivitet og så
videre. Disse iagttagelser registreres i barnets handleplan, således at vi i samarbejde med forældrene
kan udvikle det enkelte barns færdigheder.
Socialministeriet har iværksat et nyt initiativ kaldet ”Sprogpakken”. Sprogpakkens fokus er, at skabe
tilrettelagte aktiviteter ud fra den forståelse, at både kvaliteten og kvantiteten af det talte sprog i
dagtilbuddet har betydning for barnets sproglige udvikling. Det vil sige, at jo flere erfaringer barnet har
med sprog, desto bedre grundlag har barnet for selv at tilegne sig alle aspekter af sproget. Det er de
pædagogiske medarbejdere, der har et stort ansvar for at udvikle barnets sprog i den tid, det er i
institutionen. Dette kræver efteruddannelse og undervisningsmateriale til personalet, hvilket også er en
del af sprogpakken.
Vi har mange års tradition for sproglig udvikling i Sydbyen og kan fremhæve vores ”sproglige
opmærksomhed”, som er en daglig forberedt sproglig ”dosis” til alle børn. Derfor tager vi også
sprogpakken til os og vil være opmærksomme på alle nye tiltag samt implementere disse i vores praksis.
Arbejdsgrundlag:
Mål:
- Børnene i centrum
- Faglighed i centrum
- Tematisering af emner, hvor livsforberedelse indgår
- At give børnene brugbare kvalifikationer
- At børnene lærer at proces og produkt er ligestillet
- At børnene opnår en faglig tilfredsstillelse
- At børnene lærer fordybelse gennem planlagt progression
- At vi bevidst og aktivt inddrager børn med særlige behov
Faglighed:
- Faglig tilfredsstillelse
- Pædagogikken skal tænkes ind i alt
- Høj faglig indsigt
- Forberedelse og fordybelse
- Engagerede og specialiserede voksne
- Tid til planlægning
- Nærvær
- Fælles forståelse for målet
- Personalet laver længerevarende projektforløb
- Der skal være synlige mål med projekter og klare målsætninger for, hvad børnene skal lære
(faglige læringsmål)
- Der skal være en tænkt progression i forløbet
- Projekter skal have et klart fagligt fundament
- Der skal redegøres skriftligt for mål, midler og metoder
Forældrebestyrelsen inddrages løbende i arbejdet og de evalueringer, der foretages undervejs. Det
foregår i praksis på de ordinære møder, hvor der lægges op til pædagogfaglig debat med udgangspunkt i
læreplanens fokusområder. Når personalet har arbejdet med evaluering og justeringer af ny læreplan, vil
forældrebestyrelsen blive præsenteret for råmaterialet og har således adgang til at påvirke den endelige
læreplan
4

Tema: Alsidig personlig udvikling
Målet er:
At alle børn har ret til et godt liv og skal anerkendes som kærlige, nysgerrige og eksperimenterende. De
skal have mulighed for at udvikle selvindsigt og empati.
0-3 årige:
- At barnet føler sig trygt igennem dets hverdag
- At børn og forældre mødes anerkendende
- At det enkelte barn skal mødes på eget udviklingstrin
- At styrke barnet til at lære egne følelser at kende og få forståelse for andres følelser (empati)
- At barnet har mulighed for leg, læring og fordybelse
Det gør vuggestuen ved følgende metoder/aktiviteter:
- At de voksne skaber en forudsigelig hverdag med faste rutiner og genkendelige aktiviteter
- At barnet og forældre møder anerkendende og nærværende voksne: at vi siger godmorgen,
barnet og forældrene bliver set og hørt…
- At dele børnene op i mindre grupper i aktiviteter og spisesituationer m.m.
- At støtte barnet igennem konflikter ved at sætte ord på følelser og anerkende disse
- At vi de voksne skaber rum og giver børnene mulighed for leg, læring og fordybelse eksempelvis
igennem projekter, daglige aktiviteter og praktiske gøremål
3-6 årige:
- At barnet føler sig sig set og anerkendt.
- At barnet giver udtryk for egne behov og er i stand til at sige til og fra.
- At barnet udvikler sig på det personlige plan med udgangspunkt i dets forudsætninger.
Det gør børnehaven ved følgende metoder/aktiviteter:
- Møder barnet og familien fordomsfrit.
- Tager udgangspunkt i barnets styrker og tilpasser udfordringerne til barnets udvikling.
- Arbejder i mindre grupper.
Det gør vi fælles ved følgende metoder/aktiviteter:
- Vi tager ansvar for at børn og forældre med flere modtages imødekommende og anerkendende.
- Vi deler børnene i mindre grupper med udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer.
- Vi er nærværende og tilstede i nuet sammen med børnene.
5

Tema: Krop og bevægelse
Målet er:
Barnet skal have mulighed for at være i bevægelse og opleve glæde ved sin krop og skal sikres
betingelser i dagtilbud, der styrker den fysiske sundhed, herunder ernæring, hygiejne og aktivitet. Barnet
skal støttes i videreudvikling af motoriske færdigheder i både leg og tilrettelagte udfordringer.
0-3 årige:
- At barnet har mulighed for forskellige sanseindtryk / oplevelser både inde og ude
- At barnet udvikler sin kropsbevidsthed og indsigt i kropsfunktioner
- At barn og forældre er i dialog med de voksne omkring kost og sundhed
- At barnet får mulighed for daglige fysiske udfoldelser inde som ude
Det gør vuggestuen ved følgende metoder/aktiviteter:
- At de voksne skaber muligheder for at barnet dagligt præsenteres for forskellige sanseindtryk/
oplevelser, f.eks. vand, sand, jord, græs, vejret, gynge m.m.
- At de voksne benævner kropsdele ved bleskift, af og på klædning, puslesituationer, samt
præsenterer barnet for aktiviteter/sange omhandlende kroppen, f.eks. ”oppe på mit hoved har
jeg et rasleæg”. Motivere barnet hen imod at blive selvhjulpen
- De voksne er i dialog med barnet omkring madpakken, f.eks. taler om det, de har med – frugt,
grøntsager, pålæg m.m.
Personalet skal være i stand til at vejlede forældrene om kost og sundhed
- De voksne skal tilbyde udfordrende og spændende inde- og uderum med mange motoriske
udfordringer, f.eks. rytmikrummet, puslespil, klippe, tegne, male, lege med bolde, spise med ske
og gaffel, drikke af kop, gå på line, gå balancegang, køre på motorcykel, klatre og rutsje, gå på
trapper, gå på ture m.m.
3-6 årige:
- Barnet får viden om, hvordan sunde spisevaner og fysisk aktivitet har indvirkning på krop og
sjæl.
- Barnet har lyst til at bruge sin krop – og blive selvhjulpen.
- Barnet kender og forstår de almindelige hygiejneregler.
Det gør børnehaven ved følgende metoder/aktiviteter:
- Projekter om sundhed og kroppens funktioner generelt. Sundhedsuge 41. Dialog med forældre
omkring sund levevis.
- Bruger legeplads, rytmik, gåture, fysisk leg, brug af sportsanlæg, kreative aktiviteter til styrkelse
af fin og grovmotorik.
- Guider barnet og giver det forståelse for nødvendigheden af god hygiejne.
Det gør vi fælles ved følgende metoder/aktiviteter:
- Vi motiverer og giver barnet mulighed for og tid til så vidt muligt selv at klare af og påklædning.
- I det daglige pædagogiske arbejde og i projekter tilbyder vi aktiviteter, der udvikler fin og
grovmotorik.
- Vi vejleder børn og forældre om vigtigheden af god hygiejne og sund livsstil.
6

Tema: Kulturelle udtryksformer og værdier
Målet er:
Glæden ved kunst og kultur skal stimuleres og barnet skal have adgang til materialer, redskaber og
moderne medier, herunder IT, som kan bruges både i forbindelse med oplevelser og skabende kulturel
aktivitet. Barnet skal møde personale, der selv er aktive kulturbrugere og støtter barnet i at
eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle
udtryksformer.
0-3 årige:
- At bruge nærmiljøets kulturelle tilbud
- At barnet bliver præsenteret for Sydbyens/ årstidens traditioner
- At barnet bliver præsenteret for forskellige materialer og udtryksformer
- At barnet bliver præsenteret for forskellige medier
Det gør vuggestuen ved følgende metoder/aktiviteter:
- At barnet får mulighed for at deltage i forskellige arrangementer, f.eks. biblioteket, teater, festuge
m.m.
- At barnet i takt med alderen deltager i Sydbyens traditioner som f.eks. daglig sproglig
opmærksomhed/samling, jul, påske, skt. Hans, fastelavn m.m.
- At barnet bliver præsenteret for følgende aktiviteter: tegne, male, lime, klippe, højtlæsning, synge
samt projekter som musikprojekt, kunstprojekt, sprogprojekt og remida dag
- At de voksne viser billeder i den digitale ramme og på computeren
3-6 årige:
At barnet bruger institutionens muligheder og udvikler sine kreative sider.
At barnet kender til dansk kultur og traditioner samt får kendskab til og forståelse for andre kulturer.
At barnet får kendskab til forskellige medier.
Det gør børnehaven ved følgende metoder/aktiviteter:
Funktionsopdelte rum giver mulighed for at udforske og eksperimentere.
Vi følger de danske traditioner, videregiver kulturarven og i det daglige tager vi udgangspunkt i
institutionens egen kulturelle mangfoldighed.
Vi inddrager de kommunikationsformer og medier, som svarer til udviklingen i samfundet.
Det gør vi fælles ved følgende metoder/aktiviteter:
- Vi skaber fællesskab omkring den danske kulturarv og er opmærksomme på den kulturelle
mangfoldighed.
- Vi følger Sydbyens traditioner
- Vi deltager i lokalområdets kulturelle tilbud.
- Vi præsenterer børnene for forskellige materialer. Vi viser metoder og teknikker, så børnene
bliver inspirerede til at udtrykke sig kreativt.
- Vi inddrager relevante kommunikationsformer og medier, der svarer til barnets udvikling og
alder.
7

Tema: Natur og naturfænomener
Målet er:
Barnet skal have mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen og udvikle respekt for natur og
miljø samt opleve og erfare samspillet mellem menneske og natur. Barnet skal have mulighed for at få
mange forskelligartede erfaringer med naturen og naturfænomener samt for at opleve naturen, som et
rum for at udforske verden.
0-3 årige:
- At barnet får forståelse for og oplevelsen af årstiders skiften
- At barnet oplever glæde ved og udvikler respekt for naturen
- At barnet lærer, at man kan bruge naturens materialer og lave æstetiske ting (remida)
- At barnet skal have mulighed for at udforske og fordybe sig i insekter, dyr, planter, bær m.m.
Det gør vuggestuen ved følgende metoder/aktiviteter:
- At de voksne giver mulighed for, at barnet kommer ud i al slags vejr og vi taler om vejrets og
årstidernes skiften
- At de voksne er gode rollemodeller ved at vise barnet, hvordan man kan lege og bruge naturen
og viser barnet, hvordan man passer på naturen eksempelvis ved at komme skrald i
skraldespanden og ikke brække grene af træerne m.m.
- At barnet er med til at samle ting, som vi bruger til kunstprojekt og remidadage
- At de voksne giver barnet mulighed for på legepladsen og igennem udelivsprojekt at fordybe sig i
det, barnet finder eller præsenteres for
3-6 årige:
- Barnet skal vise glæde, nysgerrighed, forståelse og respekt, når det færdes i naturen.
og det skal opleve samspillet mellem mennesket og naturen (fødekæden)
- Barnet skal kende til flora og fauna og kende årstidernes skiften, forskellige
vejrtyper/fænomener.
- Barnet skal træne logisk sans og tænkning.
Det gør børnehaven ved følgende metoder/aktiviteter:
- Projekter om natur, genbrug, hensigtsmæssig brug af ressourcer.
- Barnet er ude hver dag året rundt. Brug af nærområdet. Indhente viden via bøger og internet.
- Udfordre barnet til at tælle, gruppere, måle, veje, sammenligne…
-
Det gør vi fælles ved følgende metoder/aktiviteter:
- Vi er ude i al slags vejr for at sanse og opleve…
- Vi bruger naturen som et læringsrum
- Vi taler om de forskellige årstider.
- Vi indsamler naturens materialer og anvender dem i pædagogiske aktiviteter.
- Vi taler med børnene om genbrug og sorterer vores affald.
- Vi gør brug af naturvejlederen
8

Tema: Sproglig udvikling
Målet er:
Barnet skal have mulighed for at udvikle sit sprog, ordforråd og begrebsforståelse gennem hverdagens
aktiviteter og skal udfordres til sproglig kreativitet samt udtrykke sig på mange forskellige måder ved
hjælp af forskellige kommunikationsmidler. Barnet skal lære at bruge sproget i den aktuelle kontekst.
0-3 årige:
- At barnet udvikler/udvider deres sprogforståelse og begrebsverden
- At barnet møder forskellige udtryksformer og sproglige genrer (fortællinger, musik og
fagtesange)
- At barnet lærer at bruge sproget til at skabe kontakt og til konfliktløsning
Det gør vuggestuen ved følgende metoder/aktiviteter:
- At de voksne sætter ord på handlinger, følelser, begreber og ting, man møder i hverdagen
igennem daglig dialog og kommunikation i større eller mindre grupper
- At vi bruger tale, sang, rim og remser, kropssprog og højtlæsning m.m. til at understøtte og
udvikle barnets sproglige kompetencer, f.eks. projektet ”sproget har vokseværk”
- At barnet støttes i at sætte ord på følelser og ønsker
3-6 årige:
- Barnet har kendskab til og bruger forskellige udtryksformer.
- Udvikler sprog, ordforråd og skriftsprog, så barnet kan sætte ord på handlinger, hensigter og
behov.
- At barnet gerne vil og kan samtale
Det gør børnehaven ved følgende metoder/aktiviteter:
- Teater, rollespil, sanglege, rytmik, male, tegne, forme m.m.
- Højtlæsning, rim, remser, sang, spil, leg m.m.
- Skaber trygge rammer for samtale og møder barnet i en kontekst, det selv har valgt
-
Det gør vi fælles ved følgende metoder/aktiviteter:
- Sproglig opmærksomhed dagligt i alle grupper, hvor vi præsenterer nye ord og begreber på
forskellige måder.
- Vi laver projekter, der giver mulighed for udvikling af forskellige udtryksformer.
- Vi sætter ord på handling i dagligdagen, så børnene får en større sprogforståelse.
9

Tema: Sociale kompetencer
Målet er:
Alle børn skal have mulighed for at indgå i ligeværdige sociale fællesskaber. Vi vil derfor skabe miljøer
hvor venskaber kan opbygges og udvikles socialt og fagligt. Børnene skal have medbestemmelse,
medansvar og demokratiforståelse.
0-3 årige:
- At barnet støttes i at skabe venskaber
- At barnet lærer de sociale spilleregler, f.eks. ved at udvise omsorg for andre, vente på tur, ikke
bide og slå og respektere egne og andres grænser
- At barnet oplever, at det har betydning for fællesskabet
- At barnet skal ses og høres hver dag
Det gør vuggestuen ved følgende metoder/aktiviteter:
- At de voksne er opmærksomme på hvilke børn, som søger hinanden og skaber rum for
inkludering af alle
- De voksne skal være tydelige rollemodeller i forhold til hvordan, man indgår i sociale relationer
og støtte barnet i at udvikle de sociale spilleregler
- At der skabes rum for, at børnene er med i dagligdagens aktiviteter, gøremål og at børnenes
navne bliver nævnt hverdag, eksempelvis igennem sang eller sprogligopmærksomhed
- At de voksne har fokus på det enkelte barn, f.eks. ved aflevering. At være nærværende, at være
i børnehøjde, at være anerkendende og at forskellighed er i orden
3-6 årige:
- Alle børn har mindst en ven og er åbne for nye legerelationer.
- Alle børn kender de sociale spilleregler/udviser empati.
- Alle børn skal kunne indgå i fællesskabet
Det gør børnehaven ved følgende metoder/aktiviteter:
- Guider barnet med udgangspunkt i de tre læringsrum.
- Fokus på sociale spilleregler ved hjælp af trin for trin og lign. aktiviteter.
- Den voksne er rollemodel i ord og handling både over for børn og voksne.
Det gør vi fælles ved følgende metoder/aktiviteter:
- Vi skal være rollemodeller i det sociale samspil.
- Vi anvender vores kendskab til de tre læringsrum i forhold til relationer og venskaber.
- Vi styrker relationerne på tværs af afdelingerne ved at give børnene mulighed for at besøge
hinanden (åbne døre).
- Børn og voksne møder hinanden i dagligdagen, så alle får kendskab til hinanden. Vi skaber
rammerne og rutinerne for fælles aktiviteter.
10

Projektbeskrivelser
Vi laver løbende forskellige projekter, der er forankret i vores læreplanstemaer. Der udarbejdes altid
projektbeskrivelser, som skal synliggøres på hjemmesiden www.sydbyen.dk.
Målet med projektbeskrivelserne er, at synliggøre projektet og indholdet, at vurdere og forholde sig til de
forskellige målsætninger for læring og at lave en opfølgning efterfølgende, hvor pædagogerne i
perspektiveringen på baggrund af den læring de fik i projektet, skaber nye projekter.
Vi har til læreplanen udvalgt 3 projekter, der beskriver forløb, dokumentation og evaluering.
Et projekt fra hver afdeling:
Tema- Udeliv
Tema: Natur og naturfænomener.
Udeliv
Børnegruppe: 2-3 årige.
Refleksion over valg af tema:
11
Hvilke læreplanstemaer arbejder vi indenfor?
x Alsidig personlig udvikling
x Sociale kompetencer
x Sproglig udvikling
x Krop og bevægelse
x Naturen og naturfænomener
□ Kulturelle udtryksformer og værdier
Tidsperiode:
April-juni 2011 (1 gang ugentlig)
Igennem en årrække har vi i Lærkereden haft udelivs projekt forår og efterår, for de ældste børn.
Vi oplever børnene er rigtig glade og forventningsfulde når vi er i gang med projektet.
Vi benytter et område tæt på Børneinstitutionen Sydbyen, der hedder Æbleplantagen og dette område er
et grønt område der indeholder skov, en sø, frugt træer/buske, bakker, blomster og et smådyrsliv.
Her kan vi let komme til med vuggestuebørnene og de kan blibe udfordret motorisk og sansemæssigt i
området.
Naturen er som udgangspunkt fundamentet for vores liv.
Kompetencer indenfor natur og naturfænomener bliver udviklet igennem aktiv involvering. Barnet skal
opleve naturen og vi voksne skal præsentere naturen for børnene.
Når vi giver børnene et godt forhold til naturen, udvikler de respekt for natur og miljø.
Glæden ved udelivet og de fysiske udfoldelser afhjælper overvægt, manglende koncentration og dårlig
fysik.
Ideer til fremtidige temaer:
Her kan noteres eventuelle ideer til projekter/ temaer der er dukket op via refleksionerne under
overskrifterne ovenfor - En måde at tøjle lysten til at ville det hele på en gang og parkere de ideer der
forstyrrer at der holdes fokus.

Læringsmål og Tegn på læring
Tema: Natur og naturfænomener
Udeliv
Børnegruppe: 2-3 årige
Overordnede mål formuleret af CfD:
12
Hvilke læreplanstemaer arbejder vi indenfor?
X Alsidig personlig udvikling
X Sociale kompetencer
X Sproglig udvikling
x Krop og bevægelse
x Naturen og naturfænomener
□ Kulturelle udtryksformer og værdier
Tidsperiode:
April-juni 2011 (1 gang ugentlig)
5a): Barnet skal have mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen og udvikle respekt
for natur og miljø.
5b): Barnet skal opleve og erfare samspillet mellem menneskene og naturen.
5c): Barnet skal have mulighed for at få mange og forskelligartede erfaringer med naturen og
naturfænomener samt for at opleve naturen, som et rum for at udforske naturen.
Læringsmål:
-At vi går i Æbleplantagen i alt slags vejr, spiser
ude hver gang.
- At give børnene kendskab til naturen, ved at tale
om det vi ser, hører og undersøger/mærker
undervejs på vores tur i Æbleplantagen.
- At børnene lærer at vise respekt for naturen.
- At give børnene lyst /glæde til naturen, når vi
leger, undersøger og samler ting.
- At børnene bliver udfordret motorisk og
sansemæssigt i området.
Tegn på læring:
At vi går ud i alt slags vejr og børnene sanser
årstidens skiften. Vi taler om vejret hver gang.
Vi spiser vores madpakke i naturen, børnene lærer
at håndtere madpakkerne i mens de sidder på
tæppet.
Vi sætter ord på det vi ser ex. farverne på
blomsterne.
Vi er stille og lytter til ex. fuglesang, frøers
kvækken.
Vi studerer insekter, sætter navn på Bænkebidere,
sommerfugle, snegle m.m.
Vi samler vores affald i en pose og børnene skiftes
til at putte posen i skraldespanden inden vi
forlader Æbleplantagen.
Vi viser børnene og udfordrer dem i Æbleplantagen
men vi følger også deres spor når de bliver optaget
af noget.
At børnene oplever et fællesskab i den lille gruppe
og skaber nye relationer, for mod til at tage en ny
ven i hånden.
Vi kravler, løber op og ned af den store
Bakke. Vi går igennem skov og på ujævne
områder. Vi passer på når vi står ved søkanten.

Metoder og aktiviteter
Tema: Natur og naturfænomener.
Udeliv
Børnegruppe: 2-3 årige
Metoder:
Vi vil arbejde med en anerkendende tilgang og
undervejs støtte det enkelte barn til at deltage på
dets eget niveau.
Vi vil som voksne gå foran og vise muligheder men
vi vil også stoppe op når barnet/børnene bliver
optaget af noget de ser, finder og som skal
undersøges.
Inklusion af Alle Børn:
13
Hvilke læreplanstemaer arbejder vi indenfor?
x Alsidig personlig udvikling
x Sociale kompetencer
x Sproglig udvikling
x Krop og bevægelse
x Naturen og naturfænomener
□ Kulturelle udtryksformer og værdier
Tidsperiode:
April-juni 2011 (1 gang ugentlig)
Aktiviteter:
Vi år i Æbleplantagen hver gang og børnene bliver
trygge ved området.
Vi fordyber os i legen, undersøger det vi finder og
sætter ord på.
Janne D. og Lis er de ansvarlige voksne, som
deltager hver gang .
Børnene deltager på deres eget niveau. I den lille gruppe skærper vi voksne opmærksomheden på det
enkelte barn og vi kan motivere og støtte det enkelte barn hvor der er behov for det.
Dokumentation og evaluering – evalueringsspørgsmål og dokumentation
Tema: Natur og naturfænomener.
Udeliv
Børnegruppe: 2-3 årige
Tegn på læring:
At vi går ud i alt slags
vejr og børnene sanser
årstidens skiften. Vi
taler om vejret hver
gang.
Vi spiser vores
madpakke i naturen,
børnene lærer at
håndtere madpakkem
imens de sidder på
tæppet.
Evalueringsspørgsmål:
Går vi ud i alt slags vejr og sanser
børnene årstidens skiften?
Taler vi om vejret hver gang?
Spiser vi vores madpakke i naturen?
Lærer børnene at håndtere
madpakkerne i mens de sidder på
tæppet?
Sætter vi ord på det vi ser ex.
Hvilke læreplanstemaer arbejder vi indenfor?
x Alsidig personlig udvikling
x Sociale kompetencer
x Sproglig udvikling
x Krop og bevægelse
x Naturen og naturfænomener
□ Kulturelle udtryksformer og værdier
Tidsperiode:
April-maj-2011 (1 gang ugentlig)
Dokumentationsmetode:
Vi vil iagttage børnene under udeliv
projektet og se efter tegn på
Læring.
Vi tager billeder hver gang som vises
i den digitale ramme på stuen.
Desuden vil der blive udarbejdet
personlig dokumentation med tekst
og billeder til barnets kuffert med
billeder af barnet og ting vi har fundet
m.m.

Vi sætter ord på det vi
ser ex. farverne på
blomsterne.
Vi er stille og lytter til
ex. fuglesang, frøers
kvækken.
Vi studerer insekter,
sætter navn på
Bænkebidere,
sommerfugle, snegle
m.m.
Vi samler vores affald i
en pose og børnene
skiftes til at putte posen
i skraldespanden inden
vi forlader
Æbleplantagen.
Vi viser børnene og
udfordrer dem i
Æbleplantagen men vi
følger også deres spor
når de bliver optaget af
noget.
At børnene oplever et
fællesskab i den lille
gruppe og skaber nye
relationer, for mod til at
tage en ny ven i
hånden.
Vi kravler, løber op og
ned af den store
Bakke. Vi går igennem
skov og på ujævne
områder. Vi passer på
når vi står ved
søkanten.
Dokumentationsindsamling:
farverne på blomsterne.
Er vi stille og lytter til ex. fuglesang,
frøers kvækken?
Studerer vi insekter, sætter navn på
bænkebidere, sommerfugle, snegle
m.m.?
Samler vi vores affald i en pose og
skiftes børnene til at putte posen i
skraldespanden inden vi forlader
Æbleplantagen?
Viser vi børnene og udfordrer dem i
Æbleplantagen og følger vi deres spor
når de bliver optaget af noget.
Oplever børnene etfællesskab i den
lille gruppe og skaber de nye
relationer og for de mod til at tage en
ny ven i hånden?
Kravler og løber de/vi op og ned af
den store bakke?
Går vi igennem skov og på ujævne
områder?
Lærer de at passe på når vi står ved
søkanten?
14
Vi vil lave en planche undervejs med
tekst og billeder til ophæng
I cafeen.
Vi hænger billeder med tekst om de
ting vi finder i naturen på
opslagstavlen i cafeen.
Hvilket også giver forældrene
mulighed for sammen med deres barn
at tale om det vi har oplevet.
Undervejs i hele forløbet bliver der taget en del billeder af de 2 deltagende pædagoger. Vi samler ting,
plukker blomster som tages med tilbage til Lærkereden.

Dokumentation og evaluering – vurdering og opfølgning
Tema: Natur og naturfænomener.
Udeliv
Børnegruppe:
2-3 årige
Vurdering og opfølgning
Vurdering:
15
Hvilke læreplanstemaer arbejder vi indenfor?
x Alsidig personlig udvikling
x Sociale kompetencer
x Sproglig udvikling
x Krop og bevægelse
x Naturen og naturfænomener
□ Kulturelle udtryksformer og værdier
Tidsperiode:
April-juni 2011 (1 gang ugentlig)
Vi har undervejs lavet mange gode iagttagelser, desværre fik vi ikke skrevet dem ned løbende.
Børnene har hver især fået billedmateriale i deres kuffert og vi har hver gang taget billeder, der er
blevet vist i den digitale billedramme. Desuden er der hængt billeder op fra forløbet i cafeen.
Vi har oplevet børnene være meget interesseret i projektet og de har udvist glæde ved at skulle i
æbleplantagen. Det har været tydeligt at de er blevet mere og mere trygge ved området og de er blevet
mere nysgerrige og modige fra gang til gang. De har været mere undersøgende og har selv søgt nye
veje og inspireret hinanden til at være undersøgende - fx søgt ind under træerne, hvor de har
leget/snakket om, der var en trold, de har fundet pinde og haft mange gode lege med dem m.v.
Vi har set nogle af børnene være meget motorisk udfordret af naturen de første gange, og sidst i
forløbet er de løbet omkring uden, at skulle holde en voksen i hånden.
Det har fungeret fint, at vi i forløbet har ladet os inspirere undervejs, til hvilke aktiviteter vi ville fordybe
os i. Vi har denne gang brugt meget tid ved søen, da det har optaget børnene meget, både når det har
været voksenstyret fx med fiskenet, men også når vi har fulgt børnenes spor og set på hvad de har
fundet og hvad der har optaget dem.
Opfølgning:
Vi vil bruge vores nye viden til, at tilrettelægge forløbet så det bliver endnu mere målrettet. Samt holde
fast i udeliv projektet, da vi oplever at projektet giver børnene nogle gode naturoplevelser og et
kendskab til hvad man kan bruge naturen til.
Vi vil holde fast i projektet i sin nuværende form, da vi oplever stor glæde blandt børnene, når vi skal af
sted og oplever deres glæde ved at være i æbleplantagen.
Vi vil også fastholde at projektet er over 7 – 8 gange, hvor vi er af sted hver uge, da vi ser at børnene
udvikles gennem genkendelsen, af at prøve tingene/oplevelserne flere gange fx genkendelsen af en
mælkebøtte med frø, de kunne puste. Planten(en Snerre)) på tøjet, hvor mange var meget utrykke ved,
at den sad på deres tøj første gang, og de ville have den af, de efterfølgende gange blev de mere
modige og ville gerne prøve og nogle satte den selv på når den faldt af.
Vi vil fastholde at udfordre børnene motorisk, da vi har set en stor udvikling gennem forløbet, fx på
bakken hvor mange børn de første gange skulle holde i hånd, eller kørte på numsen ned og til sidst
kunne alle børn selv gå/løbe op og ned af bakken.
Børnene har også gennem forløbet fået mange forskellige sanse oplevelser, regn, kulde, varme, blæst.
Og de har smagt på naturen, - vi fandt skovjordbær og børnene var meget optaget af at lede efter og
finde jordbær.
Vi har erfaret gennem forløbet at gruppen ikke må være større og børnene ikke må være yngre, hvis
projektet skal forsætte i sin nuværende form.

Fremover skal vi være bedre til at forberede afgangen, evt. pakke det vi kan dagen før og være bedre til
at informere det øvrige personale om, hvad vi gerne vil have de gør.
Vi skal huske at skrive situationer/ oplevelser ned, hvor vi fx oplever læring og vi skal gøre det i nuet, da
vi har glemt det når vi skal evaluere.
Desuden skal vi fremover sørge for, at børnene har tur madpakker med, men i madkasse, da de har
svært ved at sidde i naturen med en pose og holde styr på deres mad.
Det har inspireret os meget at se hvordan opholdet i naturen, har medvirket til at der har været meget
få konflikter børnene imellem, og at vi derfor fremover i endnu højere grad, bør bruge de muligheder vi
har for at komme af sted med børnene.
Årlig evaluering:
Børnegruppen må ikke være større og ikke yngre set i forhold til hvad det enkelte barn for udaf
projektet og udfordringen for det yngste barn var
Vores forberedelse skal være bedre og tydeligere overfor dem der evt. skal hjælpe os med
forberedelserne.
Børnene skal have skovtursmadder i deres madkasse frem for plasticpose.
Vi skal medbringe papir og blyant så vi i nuet kan skrive det vi oplever omkring læring.
16

Tema- at vælge fokus
Tema:
Hvad vil vi have fokus på i den kommende
periode?
Udgangspunkt i et læreplanstema, et tema fra en
hverdagssituation, et tema fra et projekt eller et
tema fra de fastlagte mål?
Fra vugge til grav
Børnegruppe:
3 – 5 årige
17
Hvilke læreplanstemaer arbejder vi indenfor?
x Alsidig personlig udvikling
x Sociale kompetencer
□ Sproglig udvikling
□ Krop og bevægelse
□ Naturen og naturfænomener
x Kulturelle udtryksformer og værdier
Tidsperiode:
21/2 -2011 – 10/6 -2011
Refleksion over valg af tema:
Hvorfor har vi fokus på dette tema? Hvor kommer ideen fra? Hvad vil vi med den?
- Sætte tanker i gang hos børnene
- Øge kendskabet og give dem indblik i livets gang (hvor er de selv nu – i forhold til alt det der
skal der skal ske)
- Indblik i deres egen rolle/familieplacering
- Begyndende dannelse af identitet
- Indblik i hvad det vil sige at blive gammel
- Børnene skal lære om livet for 100 år siden og til nu.
- Give indblik i hvordan deres bedsteforældre/oldeforældre levede som børn.
Ideer til fremtidige temaer:
Her kan noteres eventuelle ideer til projekter/ temaer der er dukket op via refleksionerne under
overskrifterne ovenfor - En måde at tøjle lysten til at ville det hele på en gang og parkere de ideer der
forstyrrer at der holdes fokus.
Læringsmål og Tegn på læring
Tema:
Fra vugge til grav
Børnegruppe:
3 – 5 årige
Hvilke læreplanstemaer arbejder vi indenfor?
x Alsidig personlig udvikling
x Sociale kompetencer
□ Sproglig udvikling
□ Krop og bevægelse
□ Naturen og naturfænomener
x Kulturelle udtryksformer og værdier
Tidsperiode:
21/2 -2011 – 10/6 -2011
Overordnede mål formuleret af CfD:
Hvilke overordnede mål arbejder vi med?
Hvordan sikre vi at de overordnede mål er medtænkt i vores formulering af læringsmålene?
- At lære børnene om tiden fra vugge til grav.
- At give børnene kendskab til arbejdslivet, og hvorfor vi gør det.
- At børnene lærer noget om dem selv og deres familie.
- At give børnene indblik i den kristne tro, dvs. dåb, bryllup og begravelse.
- At børnene skal lære om livet gennem de sidste 100 år.
Læringsmål:
Hvilke læringsmål kan passe ind under det tema vi
Tegn på læring:
Hvordan forventer vi at kunne se den ønskede

har valgt?
Hvilke læringsmål er særligt relevante for den
pågældende børnegruppe? – og hvorfor?
Hvilke læringsmål vælger vi ud som dem vi har
særligt fokus på når vi arbejder med temaet?
- At illustrere for børnene hvordan tiden
sætter præg på mennesker.
- At give børnene forståelse for kirkelige
handlinger.
- At få børnene til at tænke abstrakt – gift,
hus og børn?
- At børnene kan tale frit om død, sorg og
begravelse.
- At de skal vide hvem de selv er.
- At børnene skal kunne sammeligne
hinanden og forstå modsætninger.
- At børnene skal bruge sin fantasi.
- At børnene skal udtrykke sig kulturelt.
- At børnene viser interesse i og omkring
emnet.
- At børnene kommer med ideer og stiller
spørgsmål.
Metoder og aktiviteter
Tema:
Fra vugge til grav
Børnegruppe:
3 – 5 årige
Metoder:
Hvilke overordnede indfaldsvinkler og tilgange vil
vi anvende i vores pædagogiske arbejde?
Hvilke metoder vil vi anvende for bedst muligt at
tilrettelægge det pædagogiske arbejde så det
fremmer den læreproces og udvikling, som i
ønsker at satte i gang?
Hvordan tror vi, at de valgte metoder vil fremme
den ønskede læreproces og udvikling?
Hvordan kan vi helt konkret beskrive og begrunde
de tiltag vi vil arbejde med?
- Tager på ture (visualisere det vi snakker
om)
- Præsentere emnet med tanke på de
forskellige læringsstile (så alle kan få
kendskab til emnet på hver deres måde)
- Interviewskema (fremtid)
- Inddrage forældrene (se forskellen i
voksenlivet)
- ”En uge på plejehjemmet”
- Observationer
- Praksisfortællinger
18
læreproces komme til udtryk hos børnene –helt
konkret?
Er det praktisk muligt at undersøge og vurdere de
Tegn pa læring vi har formuleret?
-når børnene har styr på familien og
betegnelserne.
-når børnene fortæller om sig selv og deres
meninger.
-når børnene deltager aktivt og kommer med ideer
til projektet.
-når børnene inddrager ny viden i legen.
-når børnene stiller spørgsmål.
-når børnene fortæller om egne oplevelser i
relation til emnet.
-
Hvilke læreplanstemaer arbejder vi indenfor?
x Alsidig personlig udvikling
x Sociale kompetencer
□ Sproglig udvikling
□ Krop og bevægelse
□ Naturen og naturfænomener
x Kulturelle udtryksformer og værdier
Tidsperiode:
21/2 -2011 – 10/6 -2011
Aktiviteter:
Hvilke konkrete pædagogiske handlinger og hvilket
indhold i det pædagogiske arbejde vil vi udføre/
igangsætte?
Hvordan kan vi bedst tilrettelægge det
pædagogiske arbejde, for at fremme den
læreproces og udvikling, som i ønsker at satte i
gang?
Hvordan tror vi, at de valgte aktiviteter vil fremme
den ønskede læreproces og udvikling?
Hvordan kan vi helt konkret beskrive og begrunde
de handlinger vi i praksis vil foretage? (hvad vil vi
gore, hvordan og hvorfor?)
Hvem har ansvaret for de forskellige
Aktiviteter? Og hvornår og hvordan gennemføre vi
dem?
- Bedsteforældre dag
- Besøge kirkegård og bedemand
- Læse bøger
- Klippe, tegne og male
- Ikeas hjemmeside: Design dit eget
drømmeværelse

- Fortælle livshistorie (følge børnene
interesse)
- Drama
-
19
- Royalt dåb, bryllup, konfirmation, og
begravelse
- Skabe et drømmehus
- Livsforløb/ livslinje med milepæle
- Teater/drama
- Lave et alter – de kirkelige handlinger
- Inddrage børnenes viden om hvad
forældrene laver
- Børnene får indsigt i andre erhverv
- Tage på virksomhedsbesøg
- Spille spil om emnet
- Lave plancher med udklip, lave stamtræ
(med børnenes ønskejob)
- Besøge et museum
Inklusion af Alle Børn:
Hvilke tanker har vi gjort os i forhold til, at vi med de valgte metoder og de tilknyttede aktiviteter favner
og formår at inddrage alle børn? Dvs. hvordan vil vi sikre inklusion af alle børn?
- Alders opdele børnene, så vi kan formidle viden til børnene på forskellige niveauer.
- Støtte/snakke med børnene, så alle så vidt muligt får en forståelse for emnet.
Dokumentation og evaluering – evalueringsspørgsmål og dokumentation
Tema:
Fra vugge til grav
Børnegruppe:
3 – 5 årige
Tegn på læring:
Her indsættes allerede
formulerede Tegn på
læring. Tegnene sættes,
i næste kolonne, ind i en
spørgende sætning og
omformes på den måde
til evalueringsspørgsmål
-når børnene inddrager
ny viden i legen.
-når børnene stiller
spørgsmål.
-når børnene fortæller
om egne oplevelser i
relation til emnet.
-når børnene har styr på
familien og
betegnelserne.
-når børnene fortæller
om sig selv og deres
meninger.
Evalueringsspørgsmål:
Hvilke læringsmål har vi fokus på –
og hvilke tegn?
Hvordan kan vores allerede
formulerede Tegn sættes ind i en
spørgende sætning? Og omformuleres
til et evalueringsspørgsmål?
Hvorfor er netop dette evaluerings-
spørgsmål centralt i vores arbejde?
Hvordan vil vi arbejde med det/de
valgte evalueringsspørgsmål?
Hvordan vil vi få svar pa vores
evalueringsspørgsmål?
-får børnene reelt ny viden og
hvordan giver de udtryk for dette?
-viser børnene interesse ved at stille
spørgsmål om emnet?
-giver vores aktiviteter anledning til
at børnene reflekterer over egne
oplevelser og hvordan ser vi det
komme til udtryk?
Hvilke læreplanstemaer arbejder vi indenfor?
x Alsidig personlig udvikling
x Sociale kompetencer
□ Sproglig udvikling
□ Krop og bevægelse
□ Naturen og naturfænomener
x Kulturelle udtryksformer og værdier
Tidsperiode:
21/2 -2011 – 10/6 -2011
Dokumentationsmetode:
I hvilke situationer mener vi at de
Tegn og evalueringsspørgsmål vi er
pa udkig efter kommer til
udtryk?
Hvilken dokumentation vil vare
god til at indfange netop disse Tegn
og evalueringsspørgsmål?
Og hvorfor?
-Observation af børnenes leg.
-Interviewe børnene.
-Børnenes tegninger.
-Sproglig opmærksomhed.
-Fotoplancher med tekst.
-Barnets stamtræ.

-når børnene deltager
aktivt og kommer med
ideer til projektet.
- kender børnene til
familimedlemmers betegnelser (f.eks.
onkel, tante, kusine, morbror osv…)
-hvordan oplever vi børnene giver
udtryk for deres egne meninger,
f.eks. omkring liv og død?
- i hvilket omfang gav vi anledning til
at børnene kunne bidrage med ideer?
- deltog børnene aktivt?
Dokumentationsindsamling:
Hvem skal gennemføre indsamlingen og hvornår?
Hvordan kan hverdagen tilrettelægges sådan at der er plads til at gennemføre indsamlingen af
dokumentationen?
Dokumentation og evaluering – vurdering og opfølgning
Tema:
Fra vugge til grav
Børnegruppe:
3 – 5 årige
Hvilke læreplanstemaer arbejder vi indenfor?
x Alsidig personlig udvikling
x Sociale kompetencer
□ Sproglig udvikling
□ Krop og bevægelse
□ Naturen og naturfænomener
x Kulturelle udtryksformer og værdier
Tidsperiode:
21/2 -2011 – 10/6 -2011
Vurdering og opfølgning
Vurdering:
Hvilken viden får vi fra den indsamlede dokumentation?
Hvad siger dokumentationen om de Tegn/ evalueringsspørgsmål vi har valgt at kigge på?
-at det ind imellem har været vanskeligt at arbejde med et emne, der er så abstrakt for børnene. For
nogle af børnene var det helt nyt at forholde sig til spørgsmål omkring liv og død, mens det for andre
har været tæt inde på livet, f.eks i form af familieforøgelse eller tab af bedsteforældre, kæledyr m.m.
-at emnet var meget bredt og gav mulighed for at gribe det an fra mange vinkler (kunne tilpasses
mindre børnegrupper, så børnene hver især har fået et udbytte)
-Vores interview af børnene viste os, at deres forestillingsevne og fantasi er meget forskellig fra barn til
barn. Interviewet omhandlede deres fremtidsdrømme og ønsker; hér kunne nogle børn ikke abstrahere
fra det, de kender og lever i nu, mens andre f.eks skulle arbejde i Lalandia eller i et cirkus og bo med
mange dyr på en stor gård!
-ved hjælp af stamtræer har børnene fået en idé om, hvem de er og deres placering i familien.
Opfølgning:
Hvad vil vi bruge vores nye viden til?
Hvad vil vi holde fast ved i vores pædagogiske praksis?
Hvad vil vi gøre anderledes fremover?
Er der noget andet vi er blevet inspireret af?
-at kommende projekter skal være lidt mere ”håndgribelige” og knap så abstrakte for børnene.
-vigtigheden af at et emne ikke primært er et ”snakke-emne”, men at der indtænkes flere læringsstile.
-fortsat arbejde i mindre grupper, når det er muligt.
-vi vil fortsætte med at holde fernisering for børn og forældre ved afslutningen af vores årlige
fællesprojekt. Vigtigt at børnene oplever, vi tager deres udtryk alvorligt og gør, hvad vi kan for at
præsentere deres produkter på en æstetisk måde.Dette er også en god anledning til dialog mellem børn,
forældre og pædagoger.
20

Årlig evaluering:
Hvad tager vi med os videre til den årlige evaluering af læreplansarbejdet? Og hvorfor er det relevant?
-Børnenes udbytte af projekter bliver størst, når vi bestræber os på at emnet skal være nærværende og
spændende for dem! Vi skal fortsat arbejde med temaer, der pirrer børnenes nysgerrighed og giver dem
lyst til at udforske videre på egen hånd. Det fungerer bedst, når emnet er konkret og alligevel så bredt,
at det kan gribes an fra flere forskellige vinkler, hvorved vi også skaber den største motivation hos
børnene (jf. de forskellige læringsstile.)
-Vigtigheden af at sætte et niveau, der passer til det enkelte barns alder og udvikling.
-Accept af at et projekt nogle gange tager os i en retning, der ikke var planlagt på forhånd. Dvs. at vi
voksne er omstillingsparate, når vi kan se at børnenes interesse i et projekt f.eks kommer til at handle
om noget specifikt (f.eks var én børnegruppe specielt optaget af døden, hvilket medførte at vi besøgte
nogle gravsteder, tog i kirke, snakkede med præsten om begravelser osv.. !, en anden gruppe var
optaget af fødslen og så derfor film, læste bøger og lavede en gravid gipsmave med indbygget foster!).
Vi skal være gode til at opfange børnenes signaler og handle derfra.
21

FRITIDSAKTIVITETER
Tema: Krop og bevægelse
Fritidsaktiviteter.
Børnegruppe: Førskolegruppen
Refleksion over valg af tema:
Hvilke læreplanstemaer arbejder vi indenfor?
+ Alsidig personlig udvikling
+ Sociale kompetencer
□ Sproglig udvikling
+ Krop og bevægelse
□ Naturen og naturfænomener
□ Kulturelle udtryksformer og værdier
Tidsperiode: Maj 2011
Vi vil introducere børnene for forskellige fritidsaktiviteter, da vi mener det er vigtigt at have en
fritidsinteresse - både af helbredsmæssige årsager, men også for at styrke det sociale fællesskab samt
den personlige udvikling.
Det skal være sjovt at bevæge sig og vi mener at jo tidligere barnet får ”den gode vane” ind under
huden jo bedre.
Ideer til fremtidige temaer:
Der kan hele tiden skabes mulighed for at bringe andre fritidsaktiviteter op end de valgte.
Læringsmål og Tegn på læring
Tema: Krop og bevægelse.
Fritidsaktiviteter.
Børnegruppe: Førskolegruppen
Overordnede mål formuleret af CfD:
Hvilke læreplanstemaer arbejder vi indenfor?
+ Alsidig personlig udvikling
+ Sociale kompetencer
□ Sproglig udvikling
+ Krop og bevægelse
□ Naturen og naturfænomener
□ Kulturelle udtryksformer og værdier
Tidsperiode: Maj 2011
Alsidig personlig udvikling; Alle børn skal have mulighed for at udvikle selvindsigt og empati.
Sociale kompetencer; Vi vil skabe miljøer hvor børn kan opbygge gode venskaber og udvikle sig båse
socialt og fagligt.
Krop og bevægelse;
A) Børn skal have mulighed for at være i bevægelse og opleve glæde ved sin krop.
B) Barnet skal i dagtilbuddet sikres betingelser, der styrker den fysiske sundhed, herunder forhold
som ernæring, hygiejne og aktivitet.
C) Barnet skal støttes i at videreudvikle motoriske færdigheder i både leg og tilrettelagte
udfordringer.
Læringsmål:
At børnene opdager nye sider af sig selv og de
andre.
22
Tegn på læring:
At børnene udviser glæde ved at opdage nye sider
af sig selv og de andre.

At hvert enkelt barn selvstændigt træffer et valg
(hvilken fritidsaktivitet har jeg lyst til at afprøve?)
At børnene oplever at være en del af et
fællesskab.
Metoder og aktiviteter
Tema: Krop og bevægelse.
Fritidsaktiviteter.
Børnegruppe: Førskolegruppen
Metoder:
Vi vil kontakte de forskellige idrætsforeninger og få
dem til at afsætte en formiddag til os, hvor de
aktivt kan formidle, hvordan deres aktivitet
udføres.
Vi vil skabe kontakt til fire foreninger som er;
Ridning, hockey, fodbold og spejder.
Hvert barn får mulighed for at vælge to
fritidsaktiviteter.
Vi tager af sted med 15-20 børn af gangen.
Vi taler med børnene til sproglig opmærksomhed
om de forskellige aktiviteter og spørger så senere
børnene enkeltvis hvad de kunne tænke sig.
På den måde opnår vi, at barnet selv mærker efter
og vælger de aktiviteter som de har lyst til.
Når børnene har valgt aktiviterne hænger vi en
seddel op i garderoben, så de kan møde ind til
tiden på turdagene.
Inklusion af Alle Børn:
23
At hvert enkelt barn lærer at tænke; ”hvad har jeg
lyst til?”, frem for; ”hvad vælger mine
kammerater?”.
At børnene opdager at man godt kan have noget til
fælles med andre børn, end dem man leger med til
daglig.
Hvilke læreplanstemaer arbejder vi indenfor?
+ Alsidig personlig udvikling
+ Sociale kompetencer
□ Sproglig udvikling
+ Krop og bevægelse
□ Naturen og naturfænomener
□ Kulturelle udtryksformer og værdier
Tidsperiode: Maj 2011
Aktiviteter:
Vi tager ud til de forskellige idrætsforeninger med
omkring 15-20 børn.
Hvert sted er der en person fra foreningen som vil
guide børnene igennem de forskellige aktiviteter
og give dem en smagsprøve på, hvad det vil sige
at gå til enten spejder, ridning, fodbold eller
hockey.
Vores ønske er at børnene selv mærker efter hvad
de har lyst til, altså at de tager en beslutning uden
påvirkning fra kammeraterne.
Vi vil støtte børnene i deres beslutninger, f.eks.
hvis de ikke er så glade for at sætte sig op på
hesten til ridning. Uanset om aktiviteten falder i
god smag eller ej, så har børnene været igennem
en læreproces
Anni laver aftale omkring ridning og Mette tager
kontakt til de resterende foreninger.
Alle børn skal vælge to fritidsaktiviteter de gerne vil prøve.
Vi taler med dem om hvad de forskellige aktiviteter indebærer og støtter dem i deres valg samt på selve
dagen, hvor aktiviteten skal afprøves.

Dokumentation og evaluering – evalueringsspørgsmål og dokumentation
Tema: Krop og bevægelse.
Børnegruppe: Førskolegruppen
Tegn på læring:
At børnene får en ”aha”
oplevelse ved at opdage
nye sider af sig selv og
de andre.
At hvert enkelt barn
lærer at tænke; ”hvad
har jeg lyst til?”, frem
for; ”hvad vælger mine
kammerater?”.
At børnene opdager at
man godt kan have
noget til fælles med
andre børn, end dem
man leger med til
daglig.
Dokumentationsindsamling:
Evalueringsspørgsmål:
Hvordan kunne vi se at børnene
opdagede nye sider af sig selv (fik
aha oplevelser”?)
Evaluering:
Ved at nogle børn fandt ud af, at de
er rigtig gode til en sportsgren. F.eks
score mål til fodbold eller at turde
ride en tur på en hest på trods af man
er bange.
Tænkte børnene kun på hvad de selv
havde lyst til, eller var det svært at
vælge, når de ikke vidste hvad
kammeraterne valgte. Var det svært
at vælge helt på egen hånd?
Evaluering:
Ingen af børnene havde svært ved at
vælge, de var bevidste om hvad de
ville prøve . Et af børnene valgte
bevidst de to fritidsaktiviteter han
ikke kendte til.
Så vi og ser vi nu børn som ikke før
har haft noget sammen, have fået
noget sammen efter de har haft en
fælles oplevelse omkring en aktivitet?
Evaluering:
Vi har ikke bemærket at der er
kommet nye venskaber. Dette kan
måske skyldes at vi til de fleste
aktiviteter tog alle børnene med, da
der ikke var så mange de pågældende
dage.
Hvilke læreplanstemaer arbejder vi indenfor?
+ Alsidig personlig udvikling
+ Sociale kompetencer
□ Sproglig udvikling
+ Krop og bevægelse
□ Naturen og naturfænomener
□ Kulturelle udtryksformer og værdier
Tidsperiode: maj 2011
24
Dokumentationsmetode:
Vi vil i forløbet observere børnene.
Til ”sproglig opmærksomhed” vil vi
spørge ind til de forskellige
aktiviteter, få en god samtale og lytte
til børnenes beskrivelser af deres
oplevelser.
Børnene skal lave tegninger
der viser deres oplevelser af
aktiviteterne. Vi vil tage billeder og
beskrive forløbene for forældrene i
mappen på Hyggestuen.
Vi vil tage billeder til børnenes
billedmapper.
Vi skiftes til at lave dokumentation, en nøje planlagt tilrettelæggelse er ikke nødvendig.

Dokumentation og evaluering – vurdering og opfølgning
Tema:Krop og bevægelse.
Fritidsaktiviteter.
Børnegruppe:Førskolegruppen
Vurdering og opfølgning
Vurdering:
Det har været svært at finde tid til fordybelse i de forskellige fritidsaktiviteter.
Hvilke læreplanstemaer arbejder vi indenfor?
+ Alsidig personlig udvikling
+ Sociale kompetencer
□ Sproglig udvikling
+ Krop og bevægelse
□ Naturen og naturfænomener
□ Kulturelle udtryksformer og værdier
Tidsperiode:Maj 2011
Vi fik ikke arbejdet i mindre grupper, som vi havde tænkt fra starten af projektet. Vores tanke med
mindre grupper var, at danne nye relationer børnene imellem og at de opdagede sider af hinanden, de
ikke kendte til Eks: ”jeg er ikke så god til at tegne men rigtig god til at spille fodbold eller - jeg tør ikke
klatre i træer, men tør godt at ride på en hest”.
Børnene var interesserede i de forskellige aktiviteter og deltog aktivt både i selve sportsgrenen og
relaterede opgaver, vi lavede derhjemme.
Børnene var gode til hver især at vælge, hvilken sportsgren de kunne tænke sig at afprøve og de fik
bevidsthed omkring det at være fælles om at få noget til at fungere (holdånd) samt en bevidsthed om,
at det er godt at få rørt sig og bruge sin krop.
Opfølgning:
Vi skal planlægge aktiviteterne tidligere, så vi kan nå at præsentere dem flere gange og tale om, hvad
det helt konkret vil sige f.eks. at være spejder.
Vi skal arbejde med hver aktivitet en uge ad gangen. På den måde får vi sammen med børnene mere tid
til fordybelse.
Hvis man ønsker at fremme nye venskaber, skal grupperne ikke være så store, da børnene således
automatisk vil søge deres kammerater.
Derudover gik forløbet rigtig godt. Børnene viste stor interesse for fritidsaktiviteterne og var meget
engagerede.
Vi betragter uden tvivl projektet som en succes, vi gerne vil gentage.
Ikke alle børn kender til det, at gå til sport og det fællesskab, det bringer med sig.
Gennem dette projekt gav vi børnene kendskab til netop dette fællesskab. Det kan endda også være en
øjenåbner for nogle forældre i forhold til at lade deres barn gå til en fritidsaktivitet.
Samtidig med det overnævnte er det at dyrke en sport sundhedsfremmende.
På en sjov måde er der fokus på krop og bevægelse – motion bliver en leg.
Årlig evaluering:
Vi skal planlægge aktiviterne tidligere så vi kan arbejde med hver aktivitet en uge af gangen
og skabe mere tid til fordybelse.
Hvis man ønsker at fremme nye venskaber skal grupperne ikke være så store.
25

Børnemiljøvurdering – Handleplan 2012
Udfordring for børnemiljøet:
Generelt er børnene tilfredse med institutionens fysiske miljø – både inde og ude. De nævner bålplads,
gynger, legehuse, fodboldbane og klatretræer som de bedste udendørs legesteder. Indenfor foretrækker
de computerrum, diverse legekroge samt atelier.
Enkelte børn kom med ideer til nyanskaffelser: boldrum, senge, trampolin, et skib, et rør og tivoligynge.
Hvilken handling skal sættes i værk?
Vi har allerede indkøbt en tivoligynge. Indtil for nylig havde vi et boldrum, men vi fandt det for
uhygiejnisk og ressourcekrævende med hensyn til rengøring.
Vi har allerede en rutsjebane, der er udformet som et rør.
En trampolin anser vi for at være sikkerhedsmæssigt uforsvarlig.
Kommentarer:
Til trods for at vi udfylder skemaer med de ældste børn, er det vanskeligt at få et samlet billede af
børnenes ønsker og behov.
Ønskerne er meget individuelle og oftest urealistiske, for eksempel ønsker et barn ta`selv-slik stående
fremme! En anden ønsker rigtige skydere…! Langt de fleste børn er dog slet ikke i stand til at ytre sig
om børnemiljøvurderingen, da den er for abstrakt for dem.
I øvrigt er det således, at vi løbende ændrer miljøet såvel ude som inde for at imødekomme de behov, vi
mener, børnene måtte have. For eksempel har vi anskaffet Babiedukker, da vi kunne se, de var et klart
hit; vi har lavet graveområdet om til fodboldbane…
Udfordring for børnemiljøet:
Psykisk: Langt de fleste børn svarer, at børnehaven er et godt sted at være; ganske få svarer nej!
Børnene synes også, at de behandler hinanden godt og hvis nogle er kede af det, er det rart at blive
trøstet af en kammerat eller en voksen.
Ingen børn føler, de mangler venner. Nogle gav udtryk for, at det er vigtigt, at nye børn også får
venner, og så kan man for eksempel spørge dem, om de vil lege!
Hvem er ansvarlig?
Hele personalegruppen er ansvarlig.
Tidshorisont?
Vi har til stadighed fokus på børnenes venskaber/trivsel i institutionen og er opmærksomme på, hvorvidt
alle indgår i legerelationer. Dette er uddybet i vores pædagogiske læreplan.
Hvornår bliver der fulgt op på handlingerne?
Jævnligt!
Kommentarer:
Se under ”kommentarer” i afsnittet om det fysiske miljø!
26

Dokumentation og evaluering
Den pædagogiske læreplan er et grundlæggende arbejdsredskab i det pædagogiske udviklingsarbejde i
Sydbyen. På baggrund af denne udarbejder hver afdeling deres Pædagogiske grundlag, som er primært
praksisorienteret.
Pædagogisk udviklingsarbejde er at arbejde med mål, midler og metoder og relateret til de temaer, der
er medtaget i den pædagogiske læreplan med det klare mål, at temaerne bliver implementeret i
dagligdagen.
En forudsætning for kvalitet er, at pædagogerne er i stand til at afgrænse og prioritere samt opstille
konkrete og realistiske mål for udviklingsarbejdet.
Alle pædagogiske medarbejdere deltager i planlægning og udførelse, derfor deltager alle også i
evalueringsarbejdet.
Dokumentationsarbejdet er i høj grad også en del af evalueringsarbejdet og ikke mindst af den udvikling
og læring, der er så vigtig i det pædagogiske arbejde. Der er i den pædagogiske læreplan skitseret flere
dokumentationsformer, men metoder til dokumentation kan være:
- Foto og video, der viser billeder og situationer vi kan bruge i vore pædagogiske refleksioner
- Kufferten, der fortæller om barnets udvikling og hverdag i Sydbyen. Det er i høj grad her, vi taler
om ”at barnet sætter spor”
- Handleplaner, der bygger på vore iagttagelser af barnet alene og i samvær med andre børn og
voksne.
- Børnenes produkter, der viser noget om aktivitet og ikke mindst kreativitet. Det fortæller om
barnets udvikling og om hvad barnet kan.
- Interviews fra 4 år, der viser hvor barnet er. Det være sig kammerater, hjemme, hvad kan jeg
lide, hvad kan jeg ikke lide og så videre. Der er et skema til hvert år (barnets fødselsdag). Vi
anvender også interviews i forbindelse med børnemiljøvurderingen.
- Opslag på opslagstavler, elektronisk infotavler og hjemmeside er muligheder vi udnytter for
eksempel i dokumentationen og evalueringen af projekter.
- TRAS, er et systematisk sprogvurderingsskema, som tages i anvendelse, når det skønnes, at et
barn har særlige behov på det sproglige område.
- Projektbeskrivelse, der omfatter den pædagogiske læreplans temaer, hvor personalet skal vælge
dokumentationsmetoder og udarbejde evalueringsspørgsmål.
Når vi evaluerer, handler det primært om to ting:
- Nåede vi målene? – gjorde vi det, vi sagde vi ville gøre?
- At vi reflekterer over vores pædagogiske praksis.
- At vi er parat til at ændre og således tilpasse praksis.
Evalueringerne foretages på baggrund af de konkrete observationer og de vurderinger, medarbejderne
fremlægger og diskuterer på forskellige møder. Her er diskussionen og refleksionen vigtig for at kunne
justere indsatserne med henblik på det kommende års udviklingsarbejde. Her er de primære møder de
enkelte stuers teammøder, personale og afdelingsmøder, den pædagogiske lørdag en gang årligt.
Evalueringsarbejdet er struktureret i en fast form, der er genkendelig fra evaluering til evaluering.
Alle projekter evalueres af de pædagogiske medarbejdere under processen og efterfølgende. Denne
evaluering er synlig og er i skriftlig form. Evalueringen har ikke alene fokus på næste års læreplan, derfor
vil den løbende evaluering kunne have indflydelse på de mål, der er sat i læreplanen her og nu. Det vil
sige løbende evalueringer og løbende justeringer om nødvendigt!
Forældrebestyrelsen evaluerer ud fra den pædagogiske debat, der løbende er på forældrebestyrelsens
møder. Formen er forskellig, men vil ofte være tematiseret.
27

Perspektivering
Vi udvikler til stadighed den pædagogiske læreplan ikke mindst ved hjælp af de faglige refleksioner, der
er så væsentligt et element i læreplansarbejdet.
Når vi udarbejder den pædagogiske læreplan, sættes den i perspektiv til Dagtilbudsloven, Slagelse
kommunes børn og ungepolitik, sundhedspolitik, kostpolitik, kulturpolitik, fritidspolitik og
integrationspolitikken.
Desuden sikrer vi, at der er fokus på alle børns udvikling og dermed specielt børn med særlige behov.
Begrebet ”med særlige behov” tænkes meget bredt, men kan dog groft skitseres således:
- Børn, der ikke trives eller ikke viser tegn på udvikling i institutionen
- Børn, hvor vi som fag personer finder anledning til bekymring
- Børn, der ikke fungerer optimalt i gruppen, for eksempel socialt (vi har for eksempel meget fokus
på ”venskaber”)
Vi er til stadighed særlig opmærksomme på denne gruppe børn i formuleringen af den pædagogiske
læreplan, børn med særlige behov er tænkt ind i alle temaer og vi vil også fremadrettet være særlig
opmærksomme på disse børn i dagligdagens aktiviteter og projekter. Ikke mindst i ”sproglig
opmærksomhed”, som er den faststruktureret daglig indsats i Sydbyen. Vore iagttagelser er især med
henblik på behov for støtte og inklusion.
Det strukturerede tværfaglige samarbejde i skoledistriktet er i høj grad brugbart for Sydbyens arbejde
med børnene, herunder også det samarbejde der er med sagsbehandlere, psykologer, talepædagoger
med videre.
På baggrund af evalueringen fra 2010-2011 vil vi justere følgende:
Vi vil fremover ikke arbejde med ”Trin for trin” i børnehaven, men vil dog fortsat arbejde med
dette i førskolegruppen Satellitten.
Vi vil arbejde mere målrettet i vuggestuen, Lærkereden, ud fra aldersperspektivet. Dette gøres
grundlæggende ved at aldersopdele vuggestuen i to aldersgrupper, 0-2 år og 2-3 år. På denne
måde vil vi i større grad kunne skabe mere specifikke målrettede pædagogiske indsatser på
baggrund af behov og pædagogiske vurderinger.
Vi fokuserer i børnehaven i stor grad på tilbud ud fra værkstedstanken, her optimerer vi fremover
således at værkstederne er opdelt i funktion ud fra læreplanstemaerne.
Der arbejdes på at udarbejde en årsplan, hvor alle elementer indgår herunder planlægning af
årets projekter m.v. i alle afdelinger.
Vi anvender det fælles evalueringsskema (Udarbejdet af Center for dagtilbud)
Vores vigtigste ressource er de pædagogiske medarbejdere. Kvaliteten afhænger af den viden og indsigt,
der er til stede. Derfor er det høj prioritet i Børneinstitutionen Sydbyen, at udvikle den enkeltes viden og
kompetence således, at vi fremmer læring og udvikling. Det foregår såvel internt i organisationen, som
gennem eksterne kurser, temadage, uddannelse, studieture med videre.
28

Årshjul
Som noget nyt for Sydbyen har vi valgt at skitsere vores planlægning i en mere overordnet og forenklet
form: i et årshjul. Hver afdeling har udarbejdet et årshjul og alle temaer er gennembearbejdet i
personalegruppen og ”foldet” mere ud i personalets arbejdsgrundlag. Et årshjul er udarbejdet for et år ad
gangen og følger således ikke den toårige pædagogiske læreplan (2012 & 2013). Derfor foretages der en
evaluering ved årets udgang og et nyt årshjul udarbejdes for det kommende år (2013).
De 3 årshjul ses her.
29