Driftsplan for Vejlerne - Aage V. Jensens Fonde
Driftsplan for Vejlerne - Aage V. Jensens Fonde
Driftsplan for Vejlerne - Aage V. Jensens Fonde
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Driftsplan</strong> <strong>for</strong> <strong>Vejlerne</strong><br />
P:\6 50 65\DAT A\Ra pport \<strong>Driftsplan</strong> Vejlern e 2 co mpr essed .d oc<br />
% af dette areal (Viborg Amt 1997, Jeppesen m.fl. 2002). Også i Glombak var<br />
<strong>for</strong>ekomsten af kransnålalger og børstebladet vandaks gået tilbage fra 1995 til<br />
1999. Da der kun <strong>for</strong>eligger undersøgelser fra disse to år, er det dog usikkert<br />
om <strong>for</strong>skellen skyldes den almindelig (klimabetingede) variation mellem de<br />
enkelte år, eller om tilbagegangen er udtryk <strong>for</strong> en mere permanent tendens.<br />
Udbredelsen af undervandsplanter er generelt større end i de Vestlige Vejler,<br />
hvilket sikkert i nogen grad kan tilskrives den <strong>for</strong>bedrede vandkvalitet (Jeppesen<br />
m.fl. 2002, Søndergaard m.fl. 2006).<br />
Det skal dog bemærkes, at andre faktorer også har indflydelse på vandplanternes<br />
udbredelse, f.eks. søernes størrelse, vanddybden og vandfuglenes græsning.<br />
Høj plantedækningsgrad er således ikke altid udtryk <strong>for</strong> god vandkemisk kvalitet;<br />
f.eks. har de små søer i de Østlige Vejler alle middel til høj plantedækningsgrad,<br />
selvom flere af dem er ret belastede med næringsstoffer (Jeppesen<br />
m.fl. 2002).<br />
9.2.6 Fisk<br />
Fiskebestandens sammensætning og størrelse er flere gange blevet vurderet ved<br />
fangst i biologiske oversigtsgarn og ruser i 1999 (Lund Fjord, Han Vejle, søerne<br />
v. Krapdiget og småsøerne i Bygholm Vejle) og i 1995 og 2000 (Selbjerg<br />
Vejle og Glombak) (Viborg Amt 1997, Jeppesen m.fl. 2002). Selbjerg Vejle og<br />
Glombak er der<strong>for</strong> de eneste søer hvor det er muligt at få en, om end temmelig<br />
usikker, indikation af bestandsudviklingen over tid.<br />
Lund Fjord<br />
I Lund Fjord er der ved undersøgelserne fanget 9 fiskearter: ål, grundling, karusse,<br />
skalle, smelt, ni-pigget og tre-pigget hundestejle, aborre og sandart. Skalle<br />
og smelt optrådte i det største antal. Fisketætheden (antal fisk pr. garn) og<br />
den samlede biomasse var store i <strong>for</strong>hold til de øvrige søer; dvs. der er mange<br />
små fisk (Figur 30). Den gennemsnitlige biomasse pr. garn er dog relativt lille i<br />
<strong>for</strong>hold til ferskvandssøer i almindelighed. Andelen af rovfisk, der her omfattede<br />
arterne aborre og sandart, var næstmindst i <strong>for</strong>hold til de øvrige søer.<br />
Han Vejle<br />
Der blev fanget 7 fiskearter i Han Vejle: ål, karusse, skalle, gedde, ni-pigget og<br />
tre-pigget hundestejle samt aborre. Fiskebestanden var domineret af aborre og<br />
skalle. Fisketætheden var ca. 1/3 af Lund Fjords, og fangsten bestod hovedsageligt<br />
af små aborrer. Den gennemsnitlige vægt pr. fisk (alle arter) var ca. 30 g,<br />
hvilket er højere end i Lund Fjord (ca. 20 g). Rovfiskenes andel var lidt større<br />
end i Lund Fjord (Figur 30).<br />
Selbjerg Vejle og Glombak<br />
I Selbjerg Vejle og Glombak er der <strong>for</strong>etaget undersøgelser af fiskebestandenes<br />
størrelse og sammensætning i både 1995 og i 2000 (Viborg Amt 1997, Jeppesen<br />
m.fl. 2002).<br />
I Glombak blev der fanget 7 fiskearter: ål, grundling, karusse, suder, skalle, trepigget<br />
hundestejle og aborre. Også i Selbjerg Vejle blev der fanget 7 fiskearter,<br />
.<br />
71