Driftsplan for Vejlerne - Aage V. Jensens Fonde
Driftsplan for Vejlerne - Aage V. Jensens Fonde
Driftsplan for Vejlerne - Aage V. Jensens Fonde
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Driftsplan</strong> <strong>for</strong> <strong>Vejlerne</strong><br />
Næringsstofkoncentrationen i Vesløs-Arup Vejle er ca. 3 gange større end i<br />
Tømmerby Fjord. Koncentrationen af totalkvælstof har i en stor del af perioden<br />
2003-04 ligget mellem 3 og 5 mg N/l (maks. 9 mg N/l), mens totalfos<strong>for</strong> har<br />
ligget mellem 0,1 og 0,4 mg P/l (maks. 0,5 mg P/l).<br />
Det høje næringsstofniveau medfører, at mængden af planteplankton bliver<br />
meget stor, mellem 25 og 35 mm 3 /l, og at sigtdybden generelt er lille, ca. 0,3<br />
m.<br />
P:\65065\DAT A\Rapport\<strong>Driftsplan</strong> <strong>Vejlerne</strong> 2 compr essed.doc<br />
Tabel 8 De Vestlige Vejlers vandkvalitet i 2003-2004 beskrevet som tilførsel,<br />
tilbageholdelse og koncentration af hhv. kvælstof (N) og fos<strong>for</strong><br />
(P), samt sigtdybde og salinitet. Gengivet efter Søndergaard m.fl.<br />
(2006)<br />
Tømmerby Fjord Vesløs-Arup Vejle Østerild Fjord<br />
N tilført, t/år 20,1 40,7 37,8<br />
N tilbageholdt, t/år 8,2 −1,8 −10,1<br />
Total N-konc., mg N/l 1,0 - 3,5 3,0 - 9,0 2,5 - 4,0<br />
P tilført, t/år 1,3 2,2 2,3<br />
P tilbageholdt, t/år 0,78 −0,49 −0,49<br />
Total P-konc., mg P/l 0,03 - 0,17 0,1 - 0,5 0,8 - 3,0<br />
Sigtdybde, m 0,8 0,3 0,4<br />
Salinitet, ‰ 0,1 3 - 5 3 - 4<br />
Østerild Fjord<br />
Østerild Fjord er meget næringsrig. Kvælstoftilførslen til Østerild Fjord er i<br />
samme størrelsesorden som <strong>for</strong> Vesløs-Arup Vejle, og en stor del af N- og Pbidraget<br />
(hhv. 44 og 40 %) stammer da også herfra. Der er ret stor årstidsvariation<br />
i fos<strong>for</strong>koncentrationen, med de største værdier i sommerperioden, pga.<br />
frigivelse af P fra sedimentet og ringere vandgennemstrømning. Derimod varierer<br />
N-koncentrationen omkring 3 mg N/l året rundt. Da fjorden oftere er mere<br />
udsat <strong>for</strong> kraftig blæst i <strong>for</strong>hold til de øvrige vejler, sker der ofte en resuspension<br />
af sedimentet, der sammen med det relativt høje indhold af plankton gør<br />
sigtdybden lav, ca. 0,4 m.<br />
9.4.5 Undervandsplanter<br />
Tømmerby Fjord<br />
Tømmerby Fjord er opdelt i to bassiner: Et mindre, lavvandet bassin mod sydvest<br />
og et større, dybere hovedbassin mod nord. Det lavvandede bassin er næsten<br />
fuldstændigt dækket af undervandsplanter, mens dækningsgraden i det<br />
nordlige bassin er mindre. Dækningsgraden varierer mellem årene. I 2003 var<br />
den samlede dækningsgrad <strong>for</strong> hele Tømmerby Fjord 14 % af det totale areal,<br />
men året efter var den reduceret til 6 %. Dette er muligvis en konsekvens af den<br />
lavere sigtdybde i 2004. Det plantefyldte vandvolumen i Tømmerby Fjord er<br />
ligeledes højt i <strong>for</strong>hold til de øvrige Vestlige Vejler (Figur 34).<br />
Særligt i den sydlige del af fjorden udgør vegetationen en mosaik af lyskrævende<br />
kortskudsplanter som kransnålalgen Chara aspera og langskudplanter,<br />
.<br />
80