Driftsplan for Vejlerne - Aage V. Jensens Fonde

Driftsplan for Vejlerne
Antal ynglende par
400
300
200
100
P:\6 50 65\DAT A\Ra pport \Driftsplan Vejlern e 2 co mpr essed .d oc
0
2006 2007
År
Klyde
Havterne
Figur 55 Ynglebestanden af klyde og havterne på Bygholmengen i 2006 og 2007.
tilledning af saltholdigt Limfjordsvand blev udnyttet i november 1995 samt i
februar 1997. Saltholdigheden på Bygholmengen lige syd for Krapdiget steg i
efteråret 1995 og foråret 1996 til maksimale værdier på henholdsvis 23 ‰ og
16 ‰, efter at der aldrig tidligere siden 1978 havde været målt værdier højere
end 11 ‰.
Tiltaget fik muligvis konsekvens for Brushane, idet der ikke blev registreret en
eneste yngleurolig fugl i foråret 1996. Brushane er sårbar overfor en saltholdighed
højere end ca. 5 ‰ (Thorup 2003). Der noteredes også en markant nedgang
for Knarand, mens der var stabile bestande for de øvrige engfugle (Kjeldsen
2008). En yderligere sandsynlig konsekvens af tiltaget var, at der i foråret 1996
var meget få rastende svømmeænder på forårstrækket (Nielsen 1998).
11.2 Bygholm Nord
Bygholm Nord for Krapdiget huser vigtige bestande af bl.a. Gråstrubet Lappedykker,
Rørdrum, Rørhøg, Hættemåge, Sortterne og Atlingand. Desuden yngler
nu årligt 1-2 par Traner, og visse år yngler Dværgmåge.
11.2.1 Beskrivelse af lokaliteten og dens tilstand
Bygholm Nord er den del af Bygholm Vejle, som ligger nord for Krapdiget
(undtagen Kogleakssøen, som behandles særskilt). I efteråret 1994 blev lave,
nedbrudte steder på Krapdiget genopbygget, så diget genvandt sin funktion.
Bygholm Nord har siden været isoleret som en vandstandsmæssig selvstændig
enhed. Færdiggørelsen af Krapdiget var dog først helt på plads i 1995, hvilket
skyldtes, at der skete et par digebrud i den første sæson. Formålet med genetableringen
af Krapdiget var at sikre en høj vandstand i tagrørskovene nord for diget.
Tidligere blev vandmængden i hele Bygholm Vejle-systemet (Bygholmengen,
Bygholm Nord og Kogleakssøen) sluset ud via højvandsslusen på
.
107