Driftsplan for Vejlerne - Aage V. Jensens Fonde

Driftsplan for Vejlerne
P:\6 50 65\DAT A\Ra pport \Driftsplan Vejlern e 2 co mpr essed .d oc
Figur 47. Kort over arealanvendelsen i de Vestlige Vejlers randområder i
1992, samt gøgeurt-lokaliteter registreret i 1989-90. Gengivet efter
Petersen (1993) og Jensen (1994).
Den vestlige bred af Arup Vejle ligger også som græsset strandeng, men med
mere udpræget strandengsflora end ved Vesløs Vejle. Der er bl.a. fundet kødet
hindeknæ, strandkogleaks, jordbærkløver, strandrødtop, kveller, strandasters,
strandannelgræs m.fl.
I Arup Enge på østsiden af Arup Vejle findes to kærområder, der støder op til
hinanden. Det ene, der er ugræsset, er meget domineret af tagrør, men med en
større bestand af purpurgøgeurt og kødfarvet gøgeurt, samt en lille bestand af
sumphullæbe. I det græssede naboområde ses de samme orkidearter enten som
lave eller afbidte eksemplarer. Sumphullæbe er mere talrig i dette område og
artsrigdommen er større. F.eks. er to karakterarter for ekstremrigkær, leverurt
og tvebo star, kun fundet i det græssede område (Burholt m.fl. 1994b).
Østerild Fjord
Langs fjordbredden findes en forholdsvis smal bræmme af rørskov, rørsump og
strandeng. De mest saltpåvirkede strandenge ligger i fjordens sydvestlige del,
hvor der findes strandasters, harril, krybhvene, strandannelgræs, spydmælde,
kødet hindebæger m.fl., men ingen arter typiske for ferskeng (Burholt 1998).
I fjordens nordlige ende findes flere ferske enge og rigkær, der mod fjorden går
over i strandeng. Den nordøstlige del er et sumpet og tuet rigkærområde med
stor artsrigdom, bl.a. purpur- og kødfarvet gøgeurt, tiggerranunkel, blågrøn
kogleaks, engklaseskærm, tykskulpet brøndkarse m.fl.. Vest herfor ligger et
mere tørt område med gøgeurter, samt et knoldkær med en del sumphullæbe og
fladtrykt kogleaks.
.
98