Driftsplan for Vejlerne - Aage V. Jensens Fonde

More documents

Recommendations

Info

Driftsplan for Vejlerne Østerild Fjord Antallet af arter steg fra 1992-93 til 2003-04 fra 18 til 28 arter, og Østerild Fjord har således nu næsten ligeså stor artsdiversitet som Tømmerby Fjord. Begge perioder var artsmæssigt domineret af hjuldyr. I den seneste undersøgelse udgør copepoder dog den største andel af den totale sommerbiomasse efterfulgt af hjuldyrene. 9.4.8 Planteplankton Ligesom for dyreplanktonet blev mængden og sammensætningen af planteplankton (alger) i de tre Vestlige Vejler undersøgt af DMU i 2003-04 i forbindelse med udtagningen af vandkemiske prøver (Figur 37a &b). Tømmerby Fjord I Tømmerby Fjord er biomassen af planteplankton relativ lav over året, mellem 4 og 8 mm 3 /l (Figur 37). Der var ikke nogen væsentlig sæsonvariation, bortset fra en mindre opblomstring af blågrønalger fra august til november. Biomassemæssigt består den største fraktion af grønalger efterfulgt af blågrønalger og en mindre andel af kiselalger. Bi oma s se , mg tø rvæ gt/l P:\65065\DAT A\Rapport\Driftsplan Vejlerne 2 compr essed.doc 30 25 20 15 10 5 0 a b Tøm merby Fjord Arup-V esløs Vejle Øs terild Fjord Forde ling, % 1 00 % 80 % 60 % 40 % 20 % 0 % Tøm merby Fjord Arup-Ves løs Vejle Østerild Fjord . Øvrige 84 Kise lalge r Grønalg er Blåg røna lge r Figur 37 Biomasse(a) og fordeling af planteplankton (b) i de Vestlige Vejler, målt i perioden 2003-2004. Gengivet efter Søndergaard m.fl. (2006). Arup og Vesløs Vejle Biomassen af planteplankton er høj året rundt, højst i juni-september (25-35 mm 3 / l). Planktonet består hovedsagligt af blågrønalger og en lille andel af grønalger samt andre grupper (kiselalger o.a.). Østerild Fjord Ligesom i Vesløs-Arup Vejle er biomassen generelt høj året rundt, højst om sommeren (15-25 mm 3 /l) og lavest om vinteren (10-15 mm 3 /l). Også her består planteplanktonet hovedsagligt af blågrønalger og en lille andel af grønalger samt øvrige grupper.
Driftsplan for Vejlerne P:\6 50 65\DAT A\Ra pport \Driftsplan Vejlern e 2 co mpr essed .d oc 10 Bilag 2 - Vejlernes naturtilstand og drift indtil 1993 Udarbejdet af Peter Brønnum, COWI Siden pumpeafvandingen ophørte omkring 1916 og målsætningen om intensiv landbrugsdrift i Vejlerne dermed blev opgivet, har kreaturgræsning, rør- og høslæt været de væsentligste driftsformer og dermed de dominerende arealanvendelser. Efter etableringen af Centralslusen i 1965 har naturtilstanden og fuglelivet været under pres, først og fremmest pga. den forøgede afvanding og tørlægning af området. Det blev en konsekvens af de omkringliggende lodsejeres afvandingsinteresser og den effektive drift af Centralslusen. Med Aage V. Jensens Fondes overtagelse af reservatet den 1. januar 1993 fik driften i Vejlerne imidlertid et andet formål, nemlig at bevare og forbedre områdets naturindhold (Skov 1998). Det havde været åbenbart i mange år, at Vejlerne havde udviklet særlige naturværdier, ikke mindst hvad angår fuglelivet. Dette skyldes naturligvis først og fremmest selve inddæmningen, men også kombinationen af de inddæmmede områders særlige hydrologiske forhold og driftsformen. Endelig har påvirkningen af naboområder og opland også spillet en rolle for naturudviklingen. Vejlernes arealmæssigt største og mest dominerende naturtyper er åbne vandflader, rørskov og strandeng, der visse steder gradvist går over i ferskeng. I Vejlernes randområder findes desuden en række andre natur- og kulturtyper: kær, moser, væld, hede og overdrev, græssede permanente eller kultiverede enge, korn- og anden planteavl. Inden for naturtyperne optræder flere plantesamfund og plantearter, som er ikke-almindelige eller sjældne i Danmark (f.eks. naturtypen ekstremrigkær og arten kærfnokurt). I det følgende beskrives først driftsforholdene i både de Østlige og Vestlige Vejler, samt randområderne i perioden fra omkring 1980 og frem til Fondenes overtagelse af ejendommen i 1993. Dernæst redegøres der for naturtilstanden i samme periode med særlig fokus på de sjældne eller truede naturtyper og arter, samt hvorledes naturtilstanden er påvirket af Vejlernes og naboområdernes drift. De vigtigste kilder er her årsrapporter og ynglefuglerapporter fra Miljøministeriets feltstation i Vejlerne, der blev etableret den 25. februar 1978. Ynglefuglerapporterne har siden 1979 rummet beskrivelser af kreaturafgræsningen og rørhøsten i Vejlerne. Forekomst og udbredelse af vandplanter, plante- og dyreplankton samt fisk er beskrevet i afsnittet om vandkvalitet. Beskrivelserne skal danne grundlag for vurderingen af de forandringer i naturtilstanden, der måtte være sket siden 1993, som følge af Fondenes drift af Vejlerne og landbrugsdriften i randområderne. Dette behandles i hovedrapporten. . 85
Page 1 and 2: Aage V. Jensen Naturfond Driftsplan
Page 3 and 4: Driftsplan for Vejlerne i udløbet
Page 5 and 6: Driftsplan for Vejlerne også havde
Page 7 and 8: Driftsplan for Vejlerne P:\65065\DA
Page 9 and 10: Driftsplan for Vejlerne Mortensen 1
Page 11 and 12: Driftsplan for Vejlerne P:\6 50 65\
Page 13 and 14: Driftsplan for Vejlerne Herunder re
Page 15 and 16: Driftsplan for Vejlerne P:\65065\DA
Page 17 and 18: Driftsplan for Vejlerne og −0,70
Page 19 and 20: Driftsplan for Vejlerne 9.4.4 Næri
Page 21 and 22: Driftsplan for Vejlerne som akstusi
Page 23: Driftsplan for Vejlerne P:\65065\DA
Page 35 and 36: Driftsplan for Vejlerne Tabel 10 fo
Page 45 and 46: Driftsplan for Vejlerne Va ndsta nd
Page 47 and 48: Driftsplan for Vejlerne Antal yngle
Page 75 and 76:
Driftsplan for Vejlerne P:\6 50 65\
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85:
show all

Driftsplan for Vejlerne - Aage V. Jensens Fonde

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?