Driftsplan for Vejlerne - Aage V. Jensens Fonde

More documents

Recommendations

Info

Driftsplan for Vejlerne gen om sommeren domineret af især grønalger, men også af en del blågrønalger, mens udviklingen i Glombak var mere varieret med større islæt af gul- og blågrønalger og færre grønalger. P:\65065\DAT A\Rapport\Driftsplan Vejlerne 2 compr essed.doc 9.3 Vandstandsforhold i de Vestlige Vejler Tømmerby Fjord Tømmerby Fjord er den største af de tre søer i de Vestlige Vejler med et åbent vandspejl på 570 ha og et omkransende rørskovsområde på 174 ha. Den er omgivet af diger og en ringkanal (Tømmerby Å og Tømmerby Landkanal), der leder vandet fra det omgivende opland uden om søen. Søen har afløb til Tømmerby Å via et stemmeværk ved Mommer i den sydøstlige ende. Vandspejlet varierer mellem kote 0,07 og 0,70 m DNN 3 . Stemmets overkant ligger i kote 0,78 m, men da stemmet er utæt, løber der alligevel en del vand ud af fjorden. Tabel 7 Arealet af åbne vandflader og opland, samt data for vandstand, vandtilførsel og -udløb i de Vestlige Vejler 2003-2004. Gengivet efter Søndergaard m.fl. (2006). Vandflader og oplande er egen ny kortlægning. Tømmerby Fjord Vesløs-Arup Vejle Østerild Fjord Åben vandflade, ha 570 382 436 Opland, ha 743 1264 4230 Vandstand, årsmiddel, kote m DNN Vandstand, kote m DNN, vinter/sommer Ekstremer, kote m DNN vinter/sommer 0,4 − 0,12 −0,11 0,61 / 0,21 0,21 / −0,27 0,14 / −0,24 1,00 / −0,02 1,17 / −0,75 1,01 / −0,65 Max. vanddybde, m 2,2 1,5 1,5 Vandtilførsel / -udløb, l/s 247 / 249 351 / 356 508 / 441 Vesløs-Arup Vejle Arup Vejle og Vesløs Vejle ligger mellem Tømmerby Fjord og Østerild Fjord med et samlet vandspejlsareal på ca. 382 ha og er omgivet af ca. 450 ha enge og rørskov. Området, og dermed oplandet mod nordvest og vest, er afgrænset af Tømmerby Å. De to vejler er forbundet af en indsnævring og betragtes ofte som et sammenhængende vandområde (også i denne rapport) med næsten samme vandspejlskote. Vandspejlet i Arup Vejle varierer mellem kote 0,50 m 3 Alle de koter, der anvendes i Vejlerne, refererer fortsat til det ældre kotesystem Dansk Normal Nul, DNN. Nul- punktet i det nye kotesystem, Dansk Vertikal Reference 1990, DVR90, ligger 4,6 cm højere end DNN i Thisted Kommune og 3,9 cm højere end DNN i den tidligere Fjerritslev Kommune. . 76
Driftsplan for Vejlerne og −0,70 m med et sommer- og vintergennemsnit i hhv. kote −0,25 m og kote −0,10 m. Østerild Fjord Østerild Fjord ligger umiddelbart op til Limfjorden, som den er adskilt fra af Arupdæmningen. Fjorden har et areal på 437 ha og har en relativt stor gennemstrømning med tilløb fra Østerild Bæk og kanalen fra Arup Vejle samt indtrængning af saltvand gennem utætheder i den ca. 1,5 km lange dæmning mod Limfjorden. Vandspejlsarealet er på 430 ha. Vandstandshøjden og dens variation er af omtrent samme størrelsesorden som for Vesløs-Arup Vejle (Hedeselskabet 2005). P:\65065\DAT A\Rapport\Driftsplan Vejlerne 2 compr essed.doc 9.4 Søernes tilstand i de Østlige Vejler 9.4.1 Søernes tilstand i perioden indtil 1992 De vandkemiske forhold i søerne i de Vestlige Vejler var i slutningen af 1980'erne omtrent de samme som i de Østlige Vejler mht. belastning med fosfor og kvælstof (Figur 28a-d og Figur 33a-d). Mængden af grønalger, udtrykt ved koncentrationen af klorofyl a, var ligeledes lidt lavere end i de Østlige Vejler, mens sigtdybden (paradoksalt nok) også var lidt mindre. Man ville forvente, at lavere koncentration af klorofyl a medførte større sigtdybde, men paradokset kan muligvis forklares ved, at resuspensionen (ophvirvling) af sediment måske er større i de Vestlige Vejler. Dette er dog ikke dokumenteret. Det står dog under alle omstændigheder klart, at søerne i de Vestlige Vejler også var ret belastede med næringsstoffer, især Vesløs-Arup Vejle. 9.4.2 Udvikling i søernes tilstand siden 1993 Generelt ser den vandkemiske miljøtilstand ud til at have været ret uændret gennem den seneste 15 års periode. Der er dog enkelte mere markante udviklingstendenser. Koncentrationen af kvælstof og fosfor i Vesløs-Arup Vejle har været stigende i perioden 2000-2004. Som konsekvens heraf er koncentrationen af klorofyl a steget med 60-100 %, samtidig med at sigtdybden ser ud til at være reduceret (Figur 33a-d). Til gengæld er der muligvis sket en lille reduktion af kvælstof- og især fosforkoncentrationen i Tømmerby Fjord, hvor sigtdybden er forøget betydeligt i de senere år (Figur 33a-b & d). Endelig er der sket en meget markant reduktion i saliniteten i Østerild Fjord efter 1993 (Figur 33e). Tidligere blev saliniteten målt til omkring 12-17 ‰, men senere målinger i 1999 og 2003 viste værdier omkring 2-4 ‰. . 77
Page 1 and 2: Aage V. Jensen Naturfond Driftsplan
Page 3 and 4: Driftsplan for Vejlerne i udløbet
Page 5 and 6: Driftsplan for Vejlerne også havde
Page 7 and 8: Driftsplan for Vejlerne P:\65065\DA
Page 9 and 10: Driftsplan for Vejlerne Mortensen 1
Page 11 and 12: Driftsplan for Vejlerne P:\6 50 65\
Page 13 and 14: Driftsplan for Vejlerne Herunder re
Page 15: Driftsplan for Vejlerne P:\65065\DA
Page 19 and 20: Driftsplan for Vejlerne 9.4.4 Næri
Page 21 and 22: Driftsplan for Vejlerne som akstusi
Page 23 and 24: Driftsplan for Vejlerne P:\65065\DA
Page 35 and 36: Driftsplan for Vejlerne Tabel 10 fo
Page 45 and 46: Driftsplan for Vejlerne Va ndsta nd
Page 47 and 48: Driftsplan for Vejlerne Antal yngle
Page 67 and 68:
Driftsplan for Vejlerne P:\6 50 65\
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85:
show all

Driftsplan for Vejlerne - Aage V. Jensens Fonde

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?