Driftsplan for Vejlerne - Aage V. Jensens Fonde

Driftsplan for Vejlerne
P:\6 50 65\DAT A\Ra pport \Driftsplan Vejlern e 2 co mpr essed .d oc
lepladser for kolonirugende arter, inklusive de ansvarskrævende arter Sortterne
og Dværgmåge. Hættemågerne genindvandrede efter nedkørslen af Tagrør på
øerne i 2000 (Figur 58). Efter den seneste nedkørsel af Tagrør har der endvidere
etableret sig en koloni af Fjordterne med 16 par i 2006 og 8 par i 2007.
På grund af den forhøjede vandstand forsvandt overgangszonen mellem eng og
sø. Overgangszonen eller ”blå bånd” er et vigtigt fourageringsområde for bl.a.
Sortterne. Gennem de seneste år er der imidlertid på ny blevet dannet en engzone
langs med det vestlige dige. Desværre er græsningen af kreaturer, som
nævnt, indstillet øst for diget, og arealet er nu kraftigt tilgroet.
11.4 Lund Fjord
Lund Fjord er af betydning for Toppet Lappedykker og i mindre omfang visse
rørskovsfugle, men lokaliteten har potentiale til mere, hvis vandstanden hæves.
11.4.1 Beskrivelse af lokaliteten og dens tilstand
Lund Fjord afvandes via Lund Fjord Kanal (Østre Landkanal) til Centralslusen.
Lund Fjord er omgivet af smalle rørbræmmer og enge samt store arealer med
intensivt dyrket agerland. Søen får ved højvandssituationer tilført vand ved tilbageløb
fra Lund Fjord Kanal og dennes tilløb og fungerer i sådanne situationer
som ”buffer” for næringsstofbelastet vand. Vandstanden er ret svingende og
bestemt af vandstanden i Limfjorden.
Engene omkring Lund Fjord er af ret begrænset betydning for ynglefugle, men
der yngler bl.a. op til 75 par viber omkring søen (gennemsnitligt 28 par) og 15
par rødben. En del af viberne yngler på dyrkede marker. Rørskovene omkring
Lund Fjord har, trods relativt ringe udbredelse, en pæn betydning for rørskovsfugle
med op til 14 territorier af Rørdrum, 45 reder af Grågås, 4 territorier af
Rørhøg og 31 af Vandrikse. Der yngler også mange toppede lappedykkere i
søen (op til 43 par).
Der har tidligere været en hættemågekoloni i sydvestenden af søen, men denne
koloni har været opgivet siden 1996. I det hele taget er søen temmelig fuglefattig,
hvad angår svømmefugle, hvilket hænger sammen med vandkvaliteten;
bl.a. har der de seneste 10 år ikke ynglet mere end 7 par knopsvaner.
11.4.2 Driftsmæssige forhold
Delområderne 5c, 5d og 5f er tidligere tilgroede områder på overgangen fra eng
til vandfladen af Lund Fjord, hvor rørskoven er blevet åbnet op ved slåning
(kun 5f) og efterfølgende hegning og kreaturgræsning, og hvor der er skabt
åben rørsump/"blå bånd". Områderne har eksisteret i kort tid som genåbnede
eng/sumpområder og er af så begrænset udbredelse, at det er vanskeligt at vurdere
konkrete effekter. Områderne har ikke huset bemærkelsesværdige forekomster
af ynglefugle – enkelte spillende dobbeltbekkasiner og par af svømmeænder,
bl.a. Atlingand, er dog kortlagt i de åbne sumpede områder.
.
114