Driftsplan for Vejlerne - Aage V. Jensens Fonde

Driftsplan for Vejlerne
P:\6 50 65\DAT A\Ra pport \Driftsplan Vejlern e 2 co mpr essed .d oc
lig løsning/forbedring at sløjfe den store kanal, som gennemskærer de nordvestlige
enge lidt NØ for Røde Bro, som evt. har en drænende effekt på disse enge.
11.11 Østerild Fjord
Østerild Fjord er en lokalitet uden de helt store kvaliteter for ynglefugle.
11.11.1 Beskrivelse af lokaliteten og dens tilstand
Østerild Fjord er en brakvandslagune, der er adskilt fra Limfjorden af Arupdæmningen.
Søen står i forbindelse med Vesløs/Arup Vejler gennem en kanal
via Dykkerslusen, og desuden modtages der tilløb fra Østerild Bæk og enkelte
mindre grøfter.
Der blev udledt urenset spildevand fra Østerild By direkte til søen indtil 1991,
hvilket vandkvaliteten var stærkt præget af. Vandet er stadig meget næringsstofbelastet,
og vandplanter findes stort set kun langs kanterne. Økosystemet er
ustabilt, hvilket ses i drastiske forandringer i forekomsterne af rastende fugle på
lokaliteten, såvel planteædere som invertebrat-spisere.
Et af eksemplerne er Pibesvane, der lever af vandplanter, for hvilken Østerild
Fjord tidligere var en vigtig lokalitetet. Arten var stort set fraværende fra midt i
1980'erne til midt i 1990'erne, hvorefter vandplanterne tilsyneladende fik en
opblomstring, og flere hundrede pibesvaner fouragerede atter om efteråret fra
midt i 1990'erne og frem til 1999, hvorefter arten igen har været stort set fraværende.
Troldand, som spiser muslinger og andre bunddyr, har haft meget svingende
forekomster i Østerild Fjord, men i en årrække sidst i 1990'erne var der meget
store (tusindtallige) flokke, som fouragerede i den nordlige del af søen. Ellers
virker især den nordlige halvdel af søen ofte ganske fugleforladt. Østerild Fjord
(og Vesløs og Arup Vejler) afvandes via en sluse til Limfjorden med højvandsklap,
hvilket betyder, at hele vandsystemet kan blive ganske lavvandet i tørre
somre.
Østerild Fjord er omgivet af rørskov og eng, mod syd adskilt fra Limfjorden af
Arupdæmningen. På østsiden af søen findes de bredeste engstrækninger (delområde
4d og 4h) mellem vandfladen og det dige, som afgrænser kanalen, der
afvander Tømmerby Ringkanal. Disse områder har i en årrække ikke været
græssede. Enkelte gange er der foregået rørhøst eller sommerslåning, men i de
seneste år er der gjort en indsats for at genåbne områderne med græsning. Engene
fremtræder dog stadig temmeligt tilgroede. Under gennemgangen af engene
i juni 2007 måltes vegetationshøjder på op til 140 cm, og der registreredes
territoriehævdende rørspurve (som indikator på tilgroning). Der yngler kun få
vadefugle, men dog af og til et enkelt par Stor Kobbersneppe eller Engryle.
På Østerild Fjords vestside er der smallere engstrækninger (delområde 4c og
4i), som huser relativt få ynglefugle. De øvrige bredder mod vest og mod nordøst
er tilgroede med bræmmer af rørskov, som generelt er smalle og tørre. Nord
.
124