Driftsplan for Vejlerne - Aage V. Jensens Fonde
Driftsplan for Vejlerne - Aage V. Jensens Fonde
Driftsplan for Vejlerne - Aage V. Jensens Fonde
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Driftsplan</strong> <strong>for</strong> <strong>Vejlerne</strong><br />
B iomasse, mg tørvægt/l<br />
2,5<br />
P:\65065\DAT A\Rapport \<strong>Driftsplan</strong> <strong>Vejlerne</strong> 2 compr essed.doc<br />
2<br />
1,5<br />
1<br />
0,5<br />
0<br />
Totalbiomasse<br />
Lund Fjord Han Vejle S elbjerg V ejle Glombak<br />
Figur 31 Gennemsnitlig totalbiomasse af dyreplankton fanget i søerne i de<br />
Østlige Vejler i 2000 med angivelse af minimum- og maksimumværdier.<br />
Gengivet fra Jeppesen m.fl. (2002).<br />
Note: Totalbiomasse er baseret på aflæsning af data fra graf. Det skønnes, at gennemsnitsværdi-<br />
erne er korrekte inden<strong>for</strong> intervallet ± 0,1.<br />
9.2.8 Planteplankton<br />
Ligesom dyreplanktonet blev mængden og sammensætningen af planteplankton<br />
(alger) i de tre Østlige Vejler undersøgt af DMU i 1999 i <strong>for</strong>bindelse med udtagningen<br />
af de vandkemiske prøver.<br />
Lund Fjord<br />
Planteplankton i Lund Fjord var helt domineret af blågrønalger, der året rundt<br />
<strong>for</strong>ekom i relativ stor mængde (Tabel 6). Den øvrige del af planteplanktonet<br />
udgjordes af grønalger, der havde en kort dominansperiode i <strong>for</strong>året. Den store<br />
mængde af planteplankton, det faktum at blågrønalger er relativt utilgængelig<br />
føde <strong>for</strong> dyreplankton, og dyreplanktonets sammensætning tyder på, at græsningstrykket<br />
i Lund Fjord er lavt, til trods <strong>for</strong> den store koncentration af dyreplankton<br />
(Figur 31).<br />
Han Vejle<br />
Volumenbiomassen af planteplankton i Han Vejle i 1999 var meget lavt sammenlignet<br />
med Lund Fjord (Figur 32). Planktonsammensætningen var først og<br />
fremmest domineret af grønalger, dernæst rekyl- og kiselalger. Andelen af blågrønalger<br />
var generelt lav, bortset fra en kort dominansperiode allerførst på<br />
sommeren. I årets første halvdel, hvor dyreplanktonet var domineret af arter,<br />
der hovedsageligt er rovdyr, var planteplanktonets mængde og artsvariation<br />
størst. Resten af året, hvor der overvejende <strong>for</strong>ekommer græssende dyreplankton,<br />
var der god kontrol med flere af algearterne undtagen de mest græsningsresistente.<br />
Derudover var planteplanktonet reguleret af søens næringsstofniveau<br />
(der er relativt lavt) og næringsstofkonkurrencen fra undervandsvegetationen.<br />
.<br />
74