26.09.2013 Views

Driftsplan for Vejlerne - Aage V. Jensens Fonde

Driftsplan for Vejlerne - Aage V. Jensens Fonde

Driftsplan for Vejlerne - Aage V. Jensens Fonde

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong>Driftsplan</strong> <strong>for</strong> <strong>Vejlerne</strong><br />

P:\6 50 65\DAT A\Ra pport \<strong>Driftsplan</strong> Vejlern e 2 co mpr essed .d oc<br />

10 Bilag 2 - <strong>Vejlerne</strong>s naturtilstand og drift indtil<br />

1993<br />

Udarbejdet af Peter Brønnum, COWI<br />

Siden pumpeafvandingen ophørte omkring 1916 og målsætningen om intensiv<br />

landbrugsdrift i <strong>Vejlerne</strong> dermed blev opgivet, har kreaturgræsning, rør- og høslæt<br />

været de væsentligste drifts<strong>for</strong>mer og dermed de dominerende arealanvendelser.<br />

Efter etableringen af Centralslusen i 1965 har naturtilstanden og fuglelivet været<br />

under pres, først og fremmest pga. den <strong>for</strong>øgede afvanding og tørlægning af<br />

området. Det blev en konsekvens af de omkringliggende lodsejeres afvandingsinteresser<br />

og den effektive drift af Centralslusen. Med <strong>Aage</strong> V. <strong>Jensens</strong> <strong>Fonde</strong>s<br />

overtagelse af reservatet den 1. januar 1993 fik driften i <strong>Vejlerne</strong> imidlertid et<br />

andet <strong>for</strong>mål, nemlig at bevare og <strong>for</strong>bedre områdets naturindhold (Skov 1998).<br />

Det havde været åbenbart i mange år, at <strong>Vejlerne</strong> havde udviklet særlige naturværdier,<br />

ikke mindst hvad angår fuglelivet. Dette skyldes naturligvis først og<br />

fremmest selve inddæmningen, men også kombinationen af de inddæmmede<br />

områders særlige hydrologiske <strong>for</strong>hold og drifts<strong>for</strong>men. Endelig har påvirkningen<br />

af naboområder og opland også spillet en rolle <strong>for</strong> naturudviklingen.<br />

<strong>Vejlerne</strong>s arealmæssigt største og mest dominerende naturtyper er åbne vandflader,<br />

rørskov og strandeng, der visse steder gradvist går over i ferskeng. I<br />

<strong>Vejlerne</strong>s randområder findes desuden en række andre natur- og kulturtyper:<br />

kær, moser, væld, hede og overdrev, græssede permanente eller kultiverede enge,<br />

korn- og anden planteavl. Inden <strong>for</strong> naturtyperne optræder flere plantesamfund<br />

og plantearter, som er ikke-almindelige eller sjældne i Danmark (f.eks.<br />

naturtypen ekstremrigkær og arten kærfnokurt).<br />

I det følgende beskrives først drifts<strong>for</strong>holdene i både de Østlige og Vestlige<br />

Vejler, samt randområderne i perioden fra omkring 1980 og frem til <strong>Fonde</strong>nes<br />

overtagelse af ejendommen i 1993. Dernæst redegøres der <strong>for</strong> naturtilstanden i<br />

samme periode med særlig fokus på de sjældne eller truede naturtyper og arter,<br />

samt hvorledes naturtilstanden er påvirket af <strong>Vejlerne</strong>s og naboområdernes<br />

drift. De vigtigste kilder er her årsrapporter og ynglefuglerapporter fra Miljøministeriets<br />

feltstation i <strong>Vejlerne</strong>, der blev etableret den 25. februar 1978. Ynglefuglerapporterne<br />

har siden 1979 rummet beskrivelser af kreaturafgræsningen<br />

og rørhøsten i <strong>Vejlerne</strong>. Forekomst og udbredelse af vandplanter, plante- og<br />

dyreplankton samt fisk er beskrevet i afsnittet om vandkvalitet.<br />

Beskrivelserne skal danne grundlag <strong>for</strong> vurderingen af de <strong>for</strong>andringer i naturtilstanden,<br />

der måtte være sket siden 1993, som følge af <strong>Fonde</strong>nes drift af <strong>Vejlerne</strong><br />

og landbrugsdriften i randområderne. Dette behandles i hovedrapporten.<br />

.<br />

85

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!