Driftsplan for Vejlerne - Aage V. Jensens Fonde
Driftsplan for Vejlerne - Aage V. Jensens Fonde
Driftsplan for Vejlerne - Aage V. Jensens Fonde
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Driftsplan</strong> <strong>for</strong> <strong>Vejlerne</strong><br />
P:\6 50 65\DAT A\Ra pport \<strong>Driftsplan</strong> Vejlern e 2 co mpr essed .d oc<br />
10 Bilag 2 - <strong>Vejlerne</strong>s naturtilstand og drift indtil<br />
1993<br />
Udarbejdet af Peter Brønnum, COWI<br />
Siden pumpeafvandingen ophørte omkring 1916 og målsætningen om intensiv<br />
landbrugsdrift i <strong>Vejlerne</strong> dermed blev opgivet, har kreaturgræsning, rør- og høslæt<br />
været de væsentligste drifts<strong>for</strong>mer og dermed de dominerende arealanvendelser.<br />
Efter etableringen af Centralslusen i 1965 har naturtilstanden og fuglelivet været<br />
under pres, først og fremmest pga. den <strong>for</strong>øgede afvanding og tørlægning af<br />
området. Det blev en konsekvens af de omkringliggende lodsejeres afvandingsinteresser<br />
og den effektive drift af Centralslusen. Med <strong>Aage</strong> V. <strong>Jensens</strong> <strong>Fonde</strong>s<br />
overtagelse af reservatet den 1. januar 1993 fik driften i <strong>Vejlerne</strong> imidlertid et<br />
andet <strong>for</strong>mål, nemlig at bevare og <strong>for</strong>bedre områdets naturindhold (Skov 1998).<br />
Det havde været åbenbart i mange år, at <strong>Vejlerne</strong> havde udviklet særlige naturværdier,<br />
ikke mindst hvad angår fuglelivet. Dette skyldes naturligvis først og<br />
fremmest selve inddæmningen, men også kombinationen af de inddæmmede<br />
områders særlige hydrologiske <strong>for</strong>hold og drifts<strong>for</strong>men. Endelig har påvirkningen<br />
af naboområder og opland også spillet en rolle <strong>for</strong> naturudviklingen.<br />
<strong>Vejlerne</strong>s arealmæssigt største og mest dominerende naturtyper er åbne vandflader,<br />
rørskov og strandeng, der visse steder gradvist går over i ferskeng. I<br />
<strong>Vejlerne</strong>s randområder findes desuden en række andre natur- og kulturtyper:<br />
kær, moser, væld, hede og overdrev, græssede permanente eller kultiverede enge,<br />
korn- og anden planteavl. Inden <strong>for</strong> naturtyperne optræder flere plantesamfund<br />
og plantearter, som er ikke-almindelige eller sjældne i Danmark (f.eks.<br />
naturtypen ekstremrigkær og arten kærfnokurt).<br />
I det følgende beskrives først drifts<strong>for</strong>holdene i både de Østlige og Vestlige<br />
Vejler, samt randområderne i perioden fra omkring 1980 og frem til <strong>Fonde</strong>nes<br />
overtagelse af ejendommen i 1993. Dernæst redegøres der <strong>for</strong> naturtilstanden i<br />
samme periode med særlig fokus på de sjældne eller truede naturtyper og arter,<br />
samt hvorledes naturtilstanden er påvirket af <strong>Vejlerne</strong>s og naboområdernes<br />
drift. De vigtigste kilder er her årsrapporter og ynglefuglerapporter fra Miljøministeriets<br />
feltstation i <strong>Vejlerne</strong>, der blev etableret den 25. februar 1978. Ynglefuglerapporterne<br />
har siden 1979 rummet beskrivelser af kreaturafgræsningen<br />
og rørhøsten i <strong>Vejlerne</strong>. Forekomst og udbredelse af vandplanter, plante- og<br />
dyreplankton samt fisk er beskrevet i afsnittet om vandkvalitet.<br />
Beskrivelserne skal danne grundlag <strong>for</strong> vurderingen af de <strong>for</strong>andringer i naturtilstanden,<br />
der måtte være sket siden 1993, som følge af <strong>Fonde</strong>nes drift af <strong>Vejlerne</strong><br />
og landbrugsdriften i randområderne. Dette behandles i hovedrapporten.<br />
.<br />
85