26.09.2013 Views

Driftsplan for Vejlerne - Aage V. Jensens Fonde

Driftsplan for Vejlerne - Aage V. Jensens Fonde

Driftsplan for Vejlerne - Aage V. Jensens Fonde

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong>Driftsplan</strong> <strong>for</strong> <strong>Vejlerne</strong><br />

P:\6 50 65\DAT A\Ra pport \<strong>Driftsplan</strong> Vejlern e 2 co mpr essed .d oc<br />

men sammensætningen var lidt anderledes: ål, grundling, suder, skalle, rudskalle,<br />

tre-pigget hundestejle og aborre.<br />

I 1995 var fisketætheden i Glombak væsentlig mindre end i Selbjerg Vejle (ca.<br />

50 %), hvorimod fangsten på vægtbasis var omtrent den samme. Fiskestørrelsen<br />

må der<strong>for</strong> have været noget større i Glombak (Figur 30).<br />

I I 2000 var fisketætheden i Selbjerg Vejle faldet med ca. 20 %, men stadig<br />

større end i Glombak, hvor den nærmest var uændret. I Selbjerg Vejle steg<br />

fangsten på vægtbasis med godt 25 % i <strong>for</strong>hold til 1995, hvilket må betyde, at<br />

fiskestørrelsen her er steget.<br />

Antal fisk & and el af rovfisk, %<br />

140<br />

120<br />

100<br />

80<br />

60<br />

40<br />

20<br />

0<br />

Lund Fjord Han Vejle Selbjerg Vejle<br />

(1995)<br />

Selbjerg Vejle<br />

(2000)<br />

Ant al fisk / garn<br />

Andel af rovfisk<br />

Biomass e / garn<br />

Glombak (1995) Glombak (2000)<br />

Figur 30 Antal og biomasse af fisk pr. net, samt andel af rovfisk fanget i<br />

biologiske net i søerne de Østlige Vejler i årene 1995 og 2000.<br />

Gengivet efter Jeppesen m.fl. (2002)<br />

Rovfiskenes andel i fangsterne var i begge år størst i Selbjerg Vejle i <strong>for</strong>hold til<br />

Glombak. Det er meget markant, at der i 2000 var sket en voldsom reduktion i<br />

rovfiskenes andel i Glombak, som var faldet med mere end 2/3 siden 1995.<br />

9.2.7 Dyreplankton<br />

Dyreplankton i <strong>Vejlerne</strong> består hovedsageligt af de tre grupper: copepoder<br />

(vandlopper m.fl.), cladoceer (dafnier m.fl.) og hjuldyr. Copepoderne er her<br />

<strong>for</strong>trinsvis tilknyttet brakvandsmiljøerne, mens cladoceerne er tilknyttet de mere<br />

ferske vande.<br />

Dyreplankton har stor økologisk betydning, <strong>for</strong>di det "græsser" på planteplankton,<br />

så søernes sigtdybde (lysets nedtrængen i vandmassen) øges. Derved <strong>for</strong>bedres<br />

bundplanternes mulighed <strong>for</strong> fotosyntese og iltproduktion. På den anden<br />

side reguleres bestanden af dyreplankton ved det prædationstryk, som udøves af<br />

de fiskearter, der optræder som prædatorer (rovfisk), f.eks. skaller, smelt og<br />

små aborrer.<br />

3<br />

2,5<br />

2<br />

1,5<br />

1<br />

0,5<br />

0<br />

Biomassse, kg<br />

.<br />

72

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!