Driftsplan for Vejlerne - Aage V. Jensens Fonde

Driftsplan for Vejlerne
P:\6 50 65\DAT A\Ra pport \Driftsplan Vejlern e 2 co mpr essed .d oc
Tømmerby Ringkanal fødes med vand fra Tømmerby Å samt mindre bække og
grøfter. Ringkanalen, og dermed vandstanden i randområderne til Tømmerby
Fjord, står i forbindelse med Læsvig og afvandes gennem kanalen, som fører
øst om Østerild Fjord forbi Dykkerslusen.
11.9.2 Driftsmæssige forhold
På grund af den permanente opstemning er der altid vådt i bunden af rørskoven
i Tømmerby Fjord, og der ses kun begrænset etablering af pilebuske. Det er
længe siden, der er høstet tagrør i Tømmerby Fjord. Den eneste form for pleje
af rørskovsarealet i de senere år er foregået i Firkanten (delområde 1f), som
nogle år er blevet høstet, eller rørskoven er tromlet ned.
Søen Tømmerby Fjord fungerer i øjeblikket nærmest optimalt som rørskovshabitat.
Der er sket en stor øgning i bestandene af rørskovsarter efter ophør af
rørskær, og samtidigt har der efter ca. 1990 været opretholdt en højere vandstand
som følge af ændret praksis omkring forvaltning af slusen ved Mommer,
som de fleste år har været isat permanente stem. Det er vist med stor tydelighed
(Kjeldsen under forberedelse), at bestanden af Rørdrum har haft sammenhæng
med vandstanden i rørskoven.
Enkelte år har praksis om at sikre den maksimalt mulige vandstand med stemmebrædder
været fraveget, således bl.a. i 2003, hvor vandstanden blev sænket,
med et lavere bestandsniveau for rørskovsynglende arter til følge (Rasmussen
& Nielsen 2003). Begrundelsen var at sikre den, på det tidspunkt, nyetablerede
’Ferdinands Ø’.
Det er problematisk at forsøge at lave sådan en kontrolleret sænkning af vandstanden,
da den klimatiske udvikling i løbet af et forår aldrig kan forudsiges, og
det fører let til en for lav vandstand. Derfor er den bedste forvaltningsmodel at
opretholde permanent stem.
Engene sydøst for Tømmerby Fjord (delområde 1g og 2a) er en del af Vejlerreservatet.
Her ligger et rørskovsområde bag et sekundært dige, hvor der så vidt
vides ikke er foregået pleje, og hvor der af og til yngler Rørdrum og Plettet
Rørvagtel, men den øvrige del er underlagt græsning – og i al fald delområderne
1g og 2a bliver visse år slået. Dermed opretholdes et åbent englandskab på
begge sider af hovedvejen, idet Trekanten i Vesløs Vejle (delområde 2c) ligger
på den anden side.
11.10 Vesløs/Arup Vejler
Vesløs/Arup Vejler er en vigtig engfuglelokalitet med tilstedeværelse af sårbare
arter som Stor Kobbersneppe, Engryle og Brushane, og en stor bestand af Dobbeltbekkasin.
Yngleplads for Skarv.
11.10.1 Beskrivelse af lokaliteten og dens tilstand
Vesløs og Arup Vejler er en lille og en større sø forbundet med en smal passage,
omgivet af eng og rørskov. Lokaliteten er præget af stor kompleksitet.
.
120