- tidsskrift for vejr og klima

More documents

Recommendations

Info

Set fra oven: Da aske-skyen kom til Danmark Af Leif Rasmussen Et mindre vulkanudbrud kaldte islændingene det. Men det blev et udbrud med konsekvenser ud over alle grænser. Det hele begyndte natten til den 21. marts 2010, da de lokale bemærkede et rødt skær på himlen i retning af den lille iskappe Eyjafjallajökull, der er ca. 1.600 meter høj. En sprække havde åbnet sig og var begyndt at udspy lava og aske. Den slags har man set før, men udviklingen krævede nøje overvågning. Det skete med en blanding af bekymring og fascination. Vulkanudbrud er som juleaften, sagde lederen af Nordisk Vulkanologisk Center i Reykjavik, Rikke Pedersen. Men udbruddet lå ubehagelig tæt på den langt større vulkan Katla. Aktiviteten faldt lidt, men den 14. april sker der en vigtig ændring: udbruddet breder sig ind under jøklen. Noget af smeltevandet finder vej ned i vulkanen med voldsomme dampeksplosioner til følge. De producerer store mængder vulkansk aske (som ikke er aske i gængs forstand, men mere eller mindre forstøvet lava, altså sten- eller glaspartikler), der farver vulkanskyen sort. De grovere partikler falder umiddelbart til jorden som side 24 • Vejret, 123, maj 2010 en tæt askeregn, mens de finere partikler føres op i stor højde af konvektionen, hvor de får en lang levetid og herunder når viden om. Vulkansk aske udgør en stor risiko for flyvningen. En høj koncentration kan give motorstop, og de små, men meget hårde partikler kan give skader på flyet i form af ’sandblæsning’. Derfor må skyens udbredelse til stadighed overvåges. Det sker dels ved at beregne dens spredning udfra den forudsagte vind i relevante højder, dels ved direkte observation, især vha. satellitbilleder. Sådanne billeder fra forløbets tidlige fase vises i det følgende. Da udbruddet intensiveres den 14. april, ligger der et stabilt og styrende højtryk over Nordatlanten. På dets nordside optræder en jetstrøm med tilhørende frontzone fra Island mod Sydskandinavien. Skydække hindrer umiddelbart udsynet til vulkanområdet, men 15. april åbnes der for et kig til askeskyen. På satellitbilledet figur 1 ser vi skyen midt på dagen som en brunlig stribe fra det sydlige Island mod sydøst over den sydlige del af Færøerne til Vestnorge. Den adskiller sig farvemæssigt tydeligt fra skydækket i øvrigt. Om aftenen har skyen bredt sig til Skagerrak og det nordligste Jylland (figur 2), og den følgende nat passerer den ned over landet og genfindes den 16. om morgenen over Østersøen (figur 3). Det er kun den Figur 1. Modis-billede (kanal 1-4-3, true color) fra 15. april 13:35 dansk sommertid. Kilde: NASA/GSFC, MODIS Rapid Response.
Figur 2. Satellitbillede fra Meteosat-8, 15. april 22:45 dansk sommertid. Infrarøde kanaler er kombineret således, at askeskyen fremtræder lyserød. De sorte og mørkerøde felter er højtliggende frontskyer. Kilde: UK Met Office. højeste askekoncentration, der ses på disse billeder. Luftrummet over Nordsøen lukkes for flyvning den 15. om morgenen. I løbet af dagen udvides forbuddet til Danmark. Vi håber i næste udgave af Vejret at kunne give en beskrivelse af grundlaget for beslutningsprocesserne. Lynregistreringer Elektriske udladninger – lyn – er ikke usædvanlige i større vulkanskyer. Videooptagelser af skyen fra Eyjafjallajökull, foretaget i skumringen den 17. april, viste uophørligt mindre udladninger i den laveste og meget støvfyldte del af skyen, men desuden med mellemrum ’konventionelle lyn’ af stor vertikal udstrækning. Indtrykket må have været skræmmende. En smuk illustration, som desværre ikke kan bringes i bladet, findes her: http://antwrp. gsfc.nasa.gov/apod/ap100419. html. De større lyn blev registreret af det britiske net af lynpejlere, hvoraf en har fået husly i Keflavik. Den islandske vejrtjeneste offentliggør registreringerne på nettet. Figur 4 viser antallet af Figur 3. Satellitbillede fra NOAA den 16. april 06:01 dansk sommertid. Infrarøde kanaler er anvendt. Den koncentrerede del af askeskyen danner et grønligt bånd fra Femern til Bornholm. Kilde: dmi.dk. Figur 4. Antal registrerede lyn pr. time i ugen fra 12. til 18. april. Den røde kurve vedrører lyn fra Islandsområdet (63°N-67°N, 13°V-25°V). De er alle fra vulkanskyen. Den blå kurve vedrører Nordatlanten i øvrigt (50°N-70°N, 50°V-10°Ø). Bemærk, at skalaen er logaritmisk. Kilde: Veðurstofa Íslands. lyn pr. time i det islandske område (den røde kurve) i perioden 12.-18. april. De er alle lokaliseret over Eyjafjallajökull. Aktiviteten går i gang den 14., kulminerer den 17. og falder brat den 18. april. Det er rimeligt at antage, at lyntallet er nært forbundet med askeskyens højde og dermed et mål for udbruddets intensitet. Vejret, 123, maj 2010 • side 25
Page 1 and 2: Nr. 2 - 32. årgang Maj 2010 (123)
Page 3 and 4: Vinteren 2009/10 var kold, men ikke
Page 5 and 6: Hvor tit har der været isvintre? H
Page 7 and 8: og det blev fremhævet, at år med
Page 9 and 10: at sammenligne med vejrudviklingen
Page 11 and 12: antal stabile havnestationer, og SS
Page 13 and 14: efter nytår, og ved bidende vind f
Page 15 and 16: Figur 9d. Som figur 9a, men for isv
Page 17 and 18: Nordlys og vejret Af Torben Stockfl
Page 19 and 20: Figur 3. Sophus Tromholt i lappekos
Page 21 and 22: igtigt se, at det var nordlyset, de
Page 23 and 24: fra den ene ende til den anden. Hvi
Page 25: Referencer Angot, A., The Aurora Bo
Page 29 and 30: G(PM): 3.27 W/m2 D:0.73 W/m2 G(PE):
Page 31 and 32: Boks 2 indeholder et forsøg på at
Page 33 and 34: i den øvre og nedre troposfære og
Page 35 and 36: i den nedre troposfære dominerende
Page 37 and 38: Energiomsætning i extratropisk cyk
Page 39 and 40: Vintervejret 2009-2010 Af Stig Rose
Page 41 and 42: ledes totalt domineret af koldt og
Page 43 and 44: det med hældende isentropiske temp
Page 45 and 46: ser, som normalt finder sted ved da
Page 47 and 48: Umiddelbart er det svært at afgør
Page 49 and 50: Falder der snefnug på ens bil elle
Page 51 and 52: mod syd og Rusland mod nord. Gandan

- tidsskrift for vejr og klima

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?