Hist bog - Gabriel

Anders Kærgaard 

Den bæredygtige 

virksomhed 

150 år

© Gabriel a/s, 2001 

1. oplag, 1. udgave 

Forlag: Aalborg Stadsarkiv 

ISBN: 87-89590-24-4 

Redaktion: Anders Kærgaard 

Billedredaktion: Flemming Nielsen, 

Aalborg Stadsarkiv 

Design & dtp: 2 Krogh mdd mgk, 

Århus 

Grundskrift: 11/16 Charlotte Book og 

11/16 Charlotte Sans Book fra 

International Type Founders, New York 

Papir: 150g ikono silk ivory og ikono gloss 

fra Zanders, Tyskland 

Repro & tryk: EJ Graphic, Beder 

Bogbind: Chr. Hendriksen, Skive 

Gabriel a/s 

Hjulmagervej 55 

DK-9000 Aalborg 

Tlf.: +45 9630 3100 

Fax: +45 9813 2544 

mail@gabriel.dk 

www.gabriel.dk 

Kolofon 

4 

Illustrationer: 

Så vidt muligt er ophavet til illustrationerne i 

bogen angivet herunder. I tilfælde, hvor fotografen 

er ukendt, er dette angivet. Hvis en rettighedshaver 

kan påvise et berettiget krav, som 

ikke er honoreret, vil dette ske efter almindelig 

takst ved henvendelse til Gabriel A/S. 

Andersen, Hanne P.: s. 52, 53 

Attermand, Steen: s. 61, III, IV, VI, VII, IX, 

X, XI, XII, XIII, XIV, XVIII 

Birk, J. Bülow: s. 10 

Brahl, Erik: s. IX, X 

Brikner, Ole: s. 45 

Bruun, I.C.: s. 6 

Christensen, Jens: s. 34, 38 

Dalby, H.: s. 30 

Damstedt, Karsten: s. XXI 

DSB fotoarkiv: s. XX 

European Studios: s. I 

Häberli, Alfredo: s. III 

Jensen, Chr.: s. 10 

Juhl, Morten: s. 47 

Krogh, Dorte: s. XII 

Kühl, S. A.: s. 29 

Mai, Tina: s. 56, IV, XVII, XXII, XXIV 

Merrild, Gunnar: s. 48 

MJ-fotograferne: s. II 

Morten, Jens: s. 40 

Munk, Karin: s. 5 

Nielsen, Ejnar, arkitekt: s. 35 

Nielsen, Hans: s. I, II, VIII, XVI, XVII, XIX, 

XXI, XXII, XXIII, XXIV 

Rasmussen, Michael Bo: s. 54, 58, 59, 

V, XIII, XV, XVI, XIX, XXIII 

Studio 64: s. 42 

Søgaard, Axel: s. 55, VII 

Thomsen og Have: s. 5 

Tromholt, Emil: s. 20, 21 

Tønnies, H.: s. 16, 18 

Ukendt: s. 12, 15, 18, 19, 21, 24, 26, 27, 

31, 32, 37, 38, 41, 46, 50, 51, 57, 60, 

V, VI, VIII, XI, XIV, XVIII 

Aalborg Vejviser: s. 25

Det er ikke hver dag, at danske erhvervsvirksomheder 

runder ±∂∞ år. 

Når det nu sker for Gabriel – som gamle 

Kjærs Mølle hedder i dag – har ledelsen 

fundet, at anledningen bør markeres ved 

udgivelse af en jubilæumsbog. 

Udgivelsen sker først og fremmest, for at 

alle der har interesse i at følge virksomheden 

– det være sig ejere, medarbejdere, leverandører, 

kunder og samarbejdspartnere 

– kan læse om den historiske baggrund for 

Gabriel, som virksomheden ser ud i dag. 

Poul H. Lauritsen 

Bestyrelsesformand 

Forord 

Forord 

5 

Udgivelsen sker også, for at man ved næste 

runde fødselsdag kan have et ståsted for 

den fremtidige historie. 

Og endelig finder ledelsen, at den gamle 

fabrik i dag er i bedre kondition end nogensinde 

og derfor fortjener, at ±∂∞-året 

markeres på behørig vis. 

Det er vort håb, at man vil finde historien 

om Gabriel interessant. 

April ≤∞∞± 

Jørgen Kjær Jacobsen 

Administrerende direktør

Aalborg sidst i ±π∂∞’erne, tegnet fra Nørresundby. Til højre for Vor Frue Kirkes hvidkalkede spir, 

ca. midt i billedet, ses en treetagers fabriksbygning lidt uden for bygrænsen. Det er sandsynligvis 

Kjærs Mølle. Lidt længere til højre ses den nu tildækkede Østerås udløb i Limfjorden. 

Aalborg 1850 

6

Tråde til et 150 år langt klæde 9 

Tidstavle 11 

At grundlægge en klædefabrik, 1850-1855 13 

To fabrikanter og en forretningsmand søger en klædefabrik . . . . . . . . . . . 13 

Protester mod klædefabrikken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 

Produktion og mangel på kapital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 

Brand og ny begyndelse, 1855-1898 17 

„En ulykkelig ildsvaade“ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 

Den ny fabrik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 

Uld og vadmel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 

Fra vandkraft til damp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 

Arbejdere og arbejdsforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 

Fra interessentskab til aktieselskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 

Op- og nedtur, 1898-1940 23 

Optimisme i begyndelsen af 1900-tallet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 

Den store nedtur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 

Modeluner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 

Færre ansatte og reduceret arbejdstid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 

Fremgang før besættelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 

Gode år i en vanskelig tid, 1940-1945 28 

Maskiner fra Tyskland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 

Arbejdsforhold under besættelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 

„Pisuld“, papir og hår . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 

Befrielse og ballade . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 

På sporet igen, 1945-1959 33 

Indhold 

Omstilling til fredstider . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 

Odense Kamgarnsspinderi køber aktiemajoriteten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 

Indhold 

7

Krig i Korea og krise på møllen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 

Zacho rydder op . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 

Nye kollektioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 

Hierarki og dårlig hørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 

Nye råvarer og nye markeder, 1959-1977 39 

Investeringer, rationaliseringer og computere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 

Beklædnings- og møbelstoffer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 

Ud i verden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 

Dyder og brydninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 

Arbejdsmiljø og omgivende miljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 

Fra Kjærs Mølle til Gabriel, 1977-1985 44 

Kjærs Mølle til salg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 

På medarbejdernes og Gabriels hænder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 

Aktieudvidelse og fokusering på møbelstoffer i uld . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 

Gabriel boligtekstiler overtager Kjærs Mølle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 

På børsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 

Gabriel flytter til Aalborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 

Erobring af nichen 1984-2001 49 

Fokus på nichen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 

Nye ulddessiner giver eksportsucces . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 

Trimning af produktionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 

Certificering og fladere organisation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 

Sikring af selvstændigheden, ±∫∫± . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 

Videre på det bæredygtige fundament . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 

Sikring af selvstændigheden, ±∫∫∏ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 

Den ansvarlige virksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 

Den innovative virksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 

Den kompetente virksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 

Den bæredygtige tråd i 150 år 62 

Litteratur & Kilder 63 

Ordforklaringer 64 

Indhold 

8

Tråde til et 150år langt klæde 

Kjærs Mølle – nu Gabriel – er modsat 

mange andre danske industrivirksomheder 

ikke vokset frem fra husflidsproduktion 

eller én mands gode ideer og energi. Kjærs 

Mølle er en planlagt virksomhed, grundlagt 

af tre mænd med et klart mål: at skabe 

en bæredygtig produktion af beklædningsstoffer 

et sted i Jylland. 

De følgende sider følger trådene i det 

klæde, der er vævet sammen til virksomhedens 

±∂∞ års historie. Nogle tråde er lange, 

andre korte, nogle er stærke og solide, andre 

holdt ikke længe. 

Råvaren har været uld og i perioder kemofibre/syntetfibre, 

men ulden har aldrig 

været helt ude af billedet. Produkterne var 

først beklædning og nu møbelstoffer af høj 

kvalitet. Ejerskabet er skiftet adskillige 

gange undervejs, og navnet er ændret fra 

Kjærs Mølle til Gabriel. 

Denne jubilæumsbog vil følge de tråde, 

der har været bæredygtige gennem skiftende 

tider. Hvilke muligheder og vanskeligheder 

har de ±∂∞ år budt på? Og hvordan 

har virksomhedens beslutningstagere 

og medarbejdere handlet indbyrdes og i 

forhold til omverdenen? 

1851-2001 

9 

Bogen følger udviklingen fra starten i 

1851 og frem til i dag, hvor Gabriel fremstår 

som en mønstervirksomhed med rekordsalg 

og -indtjening, moderne maskinpark, 

dygtige og stabile medarbejdere, solid 

økonomi og en ansvarlig indsats over for 

medarbejderne og det omgivende miljø. 

Bogen er blevet til ved hjælp af skriftligt 

materiale samt interviews med tidligere og 

nuværende medarbejdere. Interviewene 

har tilført mange værdifulde oplysninger, 

så bogen kan give et så sandfærdigt billede 

som muligt af begivenhederne gennem 

de ±∂∞ år. Gabriel A/S har vist stor åbenhed 

omkring projektet, og det har været til 

uvurderlig gavn. Der skal lyde en stor tak 

til alle for bidrag til bogen. 

En tak også til arkivar Flemming Nielsen, 

Aalborg Stadsarkiv, og til Erhvervsarkivet i 

Århus for faglige råd og godt samarbejde 

undervejs i projektet. 

Anders Kærgaard, 

cand.mag. i historie 

April ≤∞∞±

Hjuldamperen Iris sejlede i ±πµ≤-±π∂∏ mellem 

Aalborg og København. Sejlads var på dette 

tidspunkt langt den hurtigste transportform. 

Hvor rejsende med Iris kunne komme til 

hovedstaden fra den ene dag til den næste, 

tog det op mod en uge til fods eller på hesteryg 

over land. ±π∂±. 

Gravensgade, fotograferet i ±π∏∂. Gaden er i 

dag en travl gågade, men også dengang var 

der en livlig handel, som de mange skilte viser. 

Forretningernes ejere boede ofte på ±. sal, 

eller lejligheden kunne være lejet ud til funktionærer. 

I baghusene boede arbejdere under 

trangere vilkår. 

Aalborg 1850 

10

±π∂±: Kjærs Mølle grundlægges. 

±π∂∂: Fabrikken brænder. 

±∫∞±: Gode tider ved ∂∞-års jubilæet. 

±∫±π: Vækst kulminerer med ∂∞% i udbytte. 

±∫≤±-≥∏: Kriseår. 

±∫µ∞-µ∂: Ingen eller dårlig uld. 

±∫µπ: Odense Kamgarnsspinderi overtager 

Kjærs Mølle. 

±∫∂±: ±∞∞- års jubilæum og krise pga. Koreakrigen 

±∫∂µ-π∞: M. Zacho administrerende direktør. 

Moderigtige damestoffer. 

Fra ca. ±∫∑π: Uldmøbelstoffer 

– beskeden men kompetent produktion. 

±∫∏∫: Medarbejderne og Gabriel-familien 

overtager Kjærs Mølle. 

±∫π∞: Søren Gabriel administrerende direktør. 

±∫π±: Poul H. Lauritsen bestyrelsesformand. 

Omlægning til uldmøbelstoffer. 

±∫π≥: Gabriel overtager Kjærs Mølle. 

±∫πµ: Børsintroduktion. Fokus på eksport. 

±∫π∂: Jørgen Kjær Jacobsen 

administrerende direktør. 

±∫π∑: Gabriel og Kjærs Mølle fusionerer. 

±∫π∏: Gabriel presses af lavkonjunkturen. 

±∫π∫: Eksportandelen udgør ca. ≥≥%. 

±∫∫±: ISO ∫∞∞±-certificering. 

Pensionskasser køber Gabriel-familiens aktier. 

±∫∫≤: Gabriels fremgang bremses af nedgang i 

den europæiske efterspørgsel. 

±∫∫∑: Eksportandel over ∂∞%. 

Miljøcertificeret efter ISO ±µ∞∞±. 

±∫∫∏: Kreds af erhvervsfolk 

køber hovedparten af aktierne. 

±∫∫π: Miljøcertificeret efter EMAS. 

±∫∫∫: ≥ salgsdivisioner 

– Contract, Home og Transport 

≤∞∞∞: Rekordresultat for ∂. år i træk. 

Eksportandelen ∏∂%. 

≤∞∞±: ±∂∞-års jubilæum 

Tidstavle 

1851-2001 

Kjærs Mølles Fabriker / Gabriel Danmarks-/ Verdenshistorie 

Tidstavle 

11 

±π∂±: Danmark vinder Treårskrigen. 

±π∂∏: Første syntetiske farvestof på markedet. 

±∫∞±: Systemskifte i Danmark: Partiet Venstre 

kommer til magten. 

±∫±µ-±π: ±. verdenskrig. 

±∫≤∫: Børskrakket i Wall Street. 

±∫≥∫-µ∂: ≤. verdenskrig. 

±∫µπ: Marshall-planen for genopbygning af 

Vesteuropa. 

±∫∂∞-∂≥: Korea-krigen. 

±∫∂µ: Fransk nederlag ved Dien-Bien-Phu 

i Vietnam. 

±∫∑π: Ungdomsoprør i den vestlige 

verden. 

±∫∏∫: Islamisk revolution i Iran. 

±∫π∞: Iransk-irakisk krig bryder ud. 

Politiet fjerner bz’ere fra "Byggeren" på 

Nørrebro. 

±∫π≥: Poul Schlüters borgerlige regering overtager 

regeringsansvaret. 

±∫πµ: Den sovjetiske statschef Andropov dør. 

±∫π∂: Mikhail Gorbatjov ny leder 

af Sovjetunionen. 

±∫π∑: Kartoffelkur i Danmark. 

±∫π∏: Internationalt børskrak. 

±∫π∫: Berlin-muren falder. 

±∫∫±: Sovjetunionen opløses. Golf-krigen. 

±∫∫≤: Det europæiske valutasamarbejde 

bryder sammen. 

±∫∫∑: Bill Clinton genvinder præsidentposten 

i USA. 

±∫∫∏: Det klonede får Dolly fødes. 

±∫∫∫: Nato-aktioner mod Jugoslavien. 

≤∞∞∞: George W. Bush vinder præsidentvalget 

i USA.

Kjærs Mølles fabrikker før branden i ±π∂∂. Vandkraftværket lå i stueetagen og gav kraft til ≤µ 

karte- og spindemaskiner på ±. etage. På ≤. etage var indrettet vævesal med ±µ hånddrevne vævestole. 

Desuden byggedes en toetagers beboelsesbygning, og de eksisterende bygninger indrettedes til 

bl.a. farveri, lager, boliger og stalde. Der blev også indrettet valkemølle og tørrestue. 

Da vandkraften i løbet af 1800-tallets sidste halvdel blev erstattet af dampmaskiner, blev fabrikkernes 

nye kendetegn de rygende skorstene. Den sidste dampmaskine hos Kjærs Mølle blev taget ud af 

drift omkring ±∫∂∞. 

1850-1855 

12

At grundlægge en klædefabrik 

1850-1855 

Kjærs Mølle blev etableret i ±π∂±. Men 

forinden havde de tre grundlæggere 

grundigt overvejet de bæredygtige forudsætninger. 

I vurderingerne indgik adgang 

til vandresurser, den lokale konkurrence 

samt det lokale behov for uldprodukter 

og forarbejdning af husflidsprodukter. 

Tilsyneladende betød kvalificeret 

arbejdskraft mindre. Da plusser og 

To fabrikanter og en forretningsmand 

søger en klædefabrik 

I ±π∂∞ var to midtjyske fabrikanter og en 

sjællandsk forretningsmand på udkik efter 

et godt sted at opstarte en ny uldklædefabrik. 

Klædefabrikant P.G. Dinesen fra Århus 

og fabriksmester på Brunshaab Klædefabrik 

ved Viborg, W.A. Rodskjer, var de fagligt 

kyndige. Det største økonomiske potentiale 

samt den juridiske viden besad 

sagfører Otto Jespersen, og han fik hurtigt 

brug for begge egenskaber. 

Det var en risikabel affære at starte en klædefabrik, 

ikke mindst fordi grundlæggerne 

ikke var i stand til selv at rejse mere end ca. 

en tredjedel af de ∂∏.∞∞∞ rigsdaler, som 

grund og bygninger samt anlæggelsen af 

fabrikken kom til at koste. Derfor måtte der 

gøres et grundigt forarbejde, så man kunne 

overbevise kreditorer og långivere om, at 

der var tale om et bæredygtigt projekt. 

1850-1855 

13 

minusser var opvejet mod hinanden, 

fremstod Kjærs Mølle ved Aalborg som 

det mest attraktive sted for den nye fabrik. 

Der blev opført en treetagers fabrik, 

salget voksede støt, og det samme gjorde 

behovet for lån til udvidelser. Medarbejdertallet 

var efter tre-fire år omkring 

halvtres. 

Det naturlige ville have været, at P.G. Dinesen 

udvidede sin eksisterende fabrik i 

Århus, men her manglede han allerede 

vandkraft, så det var udelukket. I stedet 

måtte de tre mænd se sig om efter et sted, 

hvor de kunne starte en ny fabrik. 

Hvorfor valget netop faldt på Kjærs 

Mølle, der dengang lå lidt uden for Aalborg 

by, kan vi ikke vide i dag, men at det var et 

logisk og fornuftigt valg, er let nok at konstatere. 

For det første var der rigelig vand i 

Østerå til at drive fabrikkens hjerte, vandmøllen, 

og til det øvrige vandforbrug ved 

vask, valkning og farvning af uldprodukter. 

For det andet fandtes der ikke andre uldklædefabrikker 

i Aalborg-området. Og da de 

tre grundlæggere både ønskede at fremstille 

produkter til salg og behandle husflidsprodukter 

fra oplandet, så var der gode muligheder 

for et solidt lokalt marked. Og 

endelig, for det tredje, lå Aalborg centralt, 

hvor Limfjorden krydser vejforbindelsen op 

gennem Østjylland, således at der var let adgang 

videre ud i landet og i omverdenen.

De vigtigste forudsætninger for, at virksomheden 

ville klare sig, syntes således 

på plads, da Dinesen, Rodskjer og Jespersen 

besluttede, at deres nye fabrik skulle 

bygges ved Kjærs Mølle i Aalborgs udkant. 

Kjærs Mølle havde i umindelige tider 

været en kornvandmølle, der i ±π∂∞ var ejet 

af proprietær L.H. Ingstrup. Men da mølleriernes 

privilegier stod for at bortfalde i 

februar ±π∂±, og Ingstrup ydermere var i 

færd med at opbygge et teglværk syd for 

møllen, var han stærkt interesseret i at 

sælge den. 

Desværre var møllen højt belånt, og det 

var årsagen til, at de tre nye ejere dannede 

et interessentskab, der overtog møllen i arvefæste. 

Mod at svare en årlig lejeafgift på 

±≥∞∞ rigsdaler fik de ret til at ombygge, 

sælge og pantsætte den. Desuden skulle de 

ved ejerskifte betale en godtgørelse til herlighedsejerne. 

I slutningen af ±π∂∞ blev arvefæstekontrakten 

til Kjærs Mølle underskrevet, gældende 

fra ±. maj ±π∂±, hvilket siden er blevet 

fejret som datoen for Kjærs Mølles, nu Gabriels, 

grundlæggelse. 

Arvefæstet var en konstruktion, som det 

sandsynligvis var meningen senere skulle 

afløses af fuldt ejerskab, men det blev forhindret 

af en anstrengt økonomi. 

Protester mod klædefabrikken 

Flere forhindringer skulle overvindes, før 

produktionen kunne startes op. Næringsfriheden 

blev først indført i ±π∂∏, så der 

skulle indhentes forskellige tilladelser. Til 

selve klædefabrikken krævedes kongelig 

tilladelse, mens farvning og trykning var 

håndværk, der var underlagt lavenes 

monopoler. Det krævede derfor særlige 

bevillinger. 

1850-1855 

14 

≥. juni ±π∂± søgte Dinesen, Rodskjer og Jespersen 

Indenrigsministeriet om tilladelse 

til at anlægge en klædefabrik, et farveri og 

et trykkeri ved Kjærs Mølle. Ansøgningen 

om klædefabrikation blev sendt til udtalelse 

i Aalborgs borgerrepræsentation og 

imødekommet. 

Men retten til at trykke og farve stødte 

på vanskeligheder, og det havde ansøgerne 

nok forudset. For i ansøgningen blev det 

brugt som et argument, at Dinesen i forvejen 

havde disse tilladelser i Århus og 

derfor også burde kunne få dem i Aalborg. 

Og at det i øvrigt var almindelig udbredt, 

at klædefabrikker rundt omkring i landet 

havde tilladelse til trykning og farvning. 

Protesterne indløb da også prompte. 

A.P. Wibroe, der alene beskæftigede ≤∂ af 

Aalborgs ≥∏ farvere, accepterede sammen 

med byens øvrige farvere, at Kjærs Mølle 

fik ret til at farve klæde af egen produktion. 

Men de protesterede kraftigt imod 

Kjærs Mølles ansøgning om også at måtte 

farve for egnens bønder. 

Selv om fabrikken blev lagt på landet, så 

ville den „have en ødelæggende Indflydelse 

paa Farverierne her i Byen til Følge, 

og giøre det umuligt at bestaae ved denne 

Næringsdrift i Byen.“ 

Fri konkurrence var endnu ikke noget 

slagkraftigt argument. Næringslivet var i 

nogle få år endnu styret af lavenes monopoler, 

og farverne kunne slå til lyd for, at 

det var i samfundets interesse, „at der ikke 

skeer forstyrrende Brud paa Ordningen af 

de borgerlige Næringsforhold“. Ligeledes 

var arbejdskraften på landet billigere end i 

byen, og det var endnu en trussel mod lavenes 

magt i byen. 

Alvorlige indvendinger kom der også fra 

byens stadslæge, der frygtede for befolkningens 

sundhed, hvis vandet i åen 

forgiftedes af udledninger fra Kjærs Mølle.

Aalborg var nemlig endnu uden vandværk, 

og drikkevandet til store dele af byen blev 

netop hentet i åen ved Kjærs Mølle. Allerede 

dengang kunne man tage miljøet alvorligt, 

i hvert fald når drikkevandet var i fare. 

Alle protester blev dog underkendt af 

Indenrigsministeriet. Liberale strømninger 

var på vej til at bryde lavsmonopolerne, 

så farverne fik ikke medhold i deres protester. 

≤≥. oktober ±π∂± blev der givet tilladelse 

til både fabrikation, farveri og trykkeri 

uden anden betingelse, end „at 

Vandet i den Aa, der flyder forbi Fabrikken, 

ikke benyttes paa nogen saadan Maade, at 

deraf kan opstaa nogen Fare med Hensyn 

til dets Afbenyttelse til Husholdningsbrug.“ 

Af betydning var det sikkert også, at en 

national beklædningsindustri blev anset 

for et vigtigt led i sikringen af en nations 

uafhængighed af udlandet. Kjærs Mølle 

var således det tredje forsøg på at starte 

beklædningsindustri i Aalborg. De to første, 

i ±∏≥∞’erne og ±π±≥-±π, var begge slået 

1850-1855 

15 

Kjærs Mølles Fabriker blev grundlagt i engene 

syd for Aalborg ved den vandrige Østerå, godt 

en kilometer fra bygrænsen. Kort fra ±π∑∫. 

fejl trods statstilskud. Kjærs Mølle var udelukkende 

privat finansieret, og den skulle 

vise sig i stand til at overleve. 

Produktion og mangel på kapital 

Allerede ±. maj ±π∂±, endnu før ansøgningen 

om tilladelse til produktion var givet, 

begyndte Dinesen, Rodskjer og Jespersen 

at ombygge den bestående mølle til en fabrik, 

der kunne udføre en fuldstændig behandling 

af ulden, fra rå uld til færdigt 

klæde. Drivkraften var delvis til stede i 

form af kornmøllens møllehjul, men endnu 

et møllehjul var nødvendigt. 

Allerede i løbet af ±π∂± startedes den første 

beskedne produktion, men sandsynligvis er 

en større produktion først kommet i gang i 

april ±π∂≤. I ±π∂≤ solgtes stoffer for godt

Østerå som åhavn i 1865, før tildækningen. 

Skibene er typiske Limfjordspramme, 

der besejlede fjorden. 

±π.∞∞∞ rigsdaler til kunder i bl.a. København, 

hvilket kun var halvt så meget, som 

fabrikken havde kapacitet til. Men driftskapitalen 

var knap og har givetvis været en alvorlig 

hindring for større aktivitet. 

Det viste sig da også hurtigt, at der var 

brug for yderligere kapital. Heldigvis var 

W.A. Rodskjer godt gift. I hvert fald fik han 

overtalt sin svigerfar, stadslæge i Helsingør 

Niels Klem, til at overtage en fjerdedel 

1850-1855 

16 

af ejerskabet. I første omgang ydede Niels 

Klem kun et beskedent indskud, men han 

indskød flere gange siden yderligere kapital 

og var dygtig til at få optaget lån, når 

veksler skulle indfries. 

Det skete bl.a. i november ±π∂≤ ved optagelse 

af et prioritetslån på ±∂.∞∞∞ rigsdaler 

til indfrielse af en veksel. Betingelsen 

var dog, at der blev tegnet en tilstrækkelig 

brandforsikring – det var en heldig betingelse, 

skulle det snart vise sig. 

Også i ±π∂≥ og ±π∂µ steg produktionen, 

og antallet af arbejdere var ca. ∂∞, så fremtiden 

tegnede efterhånden lys.

Brand og ny begyndelse 

1855-1898 

I ±π∂∂ blev Kjærs Mølle stærkt beskadiget 

ved en brand. En tilfældighed truede 

den ellers bæredygtige virksomhed. Men 

en anden tilfældighed – en lotterigevinst 

– reddede igen Kjærs Mølle. 

Heldigvis udviklede markedet sig 

gunstigt i denne anden opbygningsfase 

fra ±π∂∂. De holstenske klædefabrikker 

stod svagere på det danske marked efter 

krigen ±π∑µ, og lokalt vandt Kjærs Mølle 

kampen om efterbehandling af husflids- 

„En ulykkelig Ildsvaade“ 

Bedst som stabile forhold syntes på plads, 

blev Kjærs Mølle i ±π∂∂ alvorlig ramt af en 

voldsom brand. 

En samtidig kilde fortæller: „Kjærs 

Mølle brændte af ved en ulykkelig Ildsvaade, 

hvis Aarsag ei kjendtes, natten til den 

≤∂. januar ±π∂∂. Kun Murene af nederste 

Etage af den store ≥ Etagers Fabriksbygning 

bleve staaende; alle Maskiner og Materialier 

brændte. Beboelsen og øvrige 

Bygninger, deriblandt Oplagshuuset reddedes 

...“ 

Heldigvis havde Kjærs Mølle fået tegnet 

en fornuftig brandforsikring i ±π∂≤ – troede 

man. Men bogholderen havde ikke fået 

forsikret bygninger og varer, så dem fik 

man ikke udbetalt erstatning for. Varelageret 

blev reddet, men blev muligvis ødelagt 

ved branden. Alt håb syntes ude her mindre 

end fire år efter starten, men nu greb 

1855-1898 

17 

produkter. I fabrikken kom der flere og 

bedre maskiner, og de mineralske farver 

fik et gennembrud. Det betød, at Kjærs 

Mølles produkter ændrede sig fra grove 

uldstoffer til tekstiler i flere og finere variationer. 

Medarbejdertallet steg til ±∑∂ i ±∫∞±. 

Kjærs Mølles medarbejdere havde egen 

sygekasse, men de kunne også idømmes 

betragtelige bøder, og det var én af årsagerne 

til en omfattende strejke i ±π∫∑. 

skæbnen ind. W.A. Rodskjer vandt nemlig 

±∞.∞∞∞ rigsdaler i lotteri, som han alle investerede 

i opbygningen af Kjærs Mølle på 

ny. Sådan fortæller i hvert fald overleveringen, 

som vi kan spore tilbage til den 

første beretning om Kjærs Mølles historie, 

skrevet af firmaets bogholder i ±∫∞±. 

Om Rodskjer virkelig har været så heldig, 

eller pengene kom fra andre dulgte kanaler, 

er ikke til at afgøre i dag. Under alle 

omstændigheder lykkedes det at fremskaffe 

den nødvendige kapital og få Kjærs 

Mølle i gang igen. 

Den ny fabrik 

Der blev nu bygget en grundmuret fabrik 

og indkøbt nye hånddrevne væve (samt en 

enkelt maskindrevet, hvilket ikke var nogen 

succes). Den nybyggede fabrik fik en årlig 

kapacitet på ∫∞∞ stykker klæde på ca. ≤∞ m 

mod tidligere ∑∞∞ stykker.

Til venstre: Landboerne kunne få efterbehandlet 

deres hjemmevævede, grove uldstoffer. 

Til højre: Soldater på Aalborg Garnison ±π∫∏. 

Stofferne til de flotte uniformer kan være 

vævet hos Kjærs Mølle. 

Omsætningen steg igen frem til ±π∂∏, 

hvor der udbrød en international børskrise, 

som bredte sig til Danmark. Krisen og 

dårlig ledelse var ved at koste Kjærs Mølle 

livet. Således måtte der om vinteren kun 

arbejdes ved dagslys for at spare på udgifterne 

til belysning. 

På de indre linjer, som man selv kunne 

præge, skete der udskiftninger til det bedre 

i ledelsen. Og da Danmarks økonomi hurtigt 

blev rettet op efter krisen, forøgedes også afsætningen, 

og produktionen voksede. 

I første halvdel af ±π∑∞’erne spillede udenrigsforhold 

en afgørende rolle for Kjærs 

Mølle. Først til gavn, da Krigsministeriet i 

±π∑±-∑≤ opkøbte al uniformsegnet stof til 

gode priser. Det skete i lyset af en truende 

krig mod Preussen og Østrig om Slesvig og 

Holsten. Senere til skade, da krigen kom i 

1855-1898 

18 

±π∑µ, og Kjærs Mølles marked blev mindre 

og mindre, efterhånden som de preussiskøstrigske 

tropper erobrede det meste af 

Jylland. Produktionen faldt og gik til sidst 

helt i stå, da fjenden nærmede sig og indtog 

Aalborg. 

Der blev sluttet fred, og Danmark måtte 

afstå Slesvig og Holsten. Den nationale 

ulykke endte imidlertid med at blive til 

gavn for Kjærs Mølle. For nu havde de 

store holstenske klædefabrikker ikke længere 

fri adgang til det danske marked. Holsten 

lå efter fredsslutningen uden for den 

danske toldmur, og det gavnede Kjærs 

Mølle i konkurrencen med holstenerne. 

Uld og vadmel 

Som allerede nævnt var de to stærke tråde, 

der skulle bære Kjærs Mølles eksistens, 

dels produktion af uldklæder, dels efterbehandling 

af husflidsprodukter fra landet. 

Efterbehandlingen af husflidsprodukter 

bestod i kartning og spinding af uld, men 

navnlig farvning, valkning og appretering

af vadmel, som blev produceret i landområderne. 

Fra starten var der hård konkurrence 

med firmaet A.P. Wibroes farveri og 

valkemølle om at få indleveret vadmel til 

farvning og valkning. 

Wibroe havde jo i ±π∂± protesteret mod, 

at Kjærs Mølle fik tilladelse til at farve andres 

frembringelser – med god grund skulle 

det vise sig. I starten havde Wibroe et 

klart forspring, således behandlede Wibroe 

i ±π∂µ godt ≥∏.∞∞∞ alen mod Kjærs Mølles 

∂.∞∞∞ alen. Men allerede i slutningen af 

±π∂∞’erne var billedet vendt, og Kjærs 

Mølle var blevet byens førende på dette felt. 

Konkurrencen førtes heftigt i Aalborg 

Stiftstidende og kulminerede i ±π∏≤, da Wibroe 

tilbød at farve µ skillinge billigere pr. 

alen end Kjærs Mølle. Lige meget hjalp 

det, for i ±π∏≥ fik Wibroe kun indleveret 

±∂.∞∞∞ alen mod Kjærs Mølles ∂≤.∞∞∞. 

Sidst i ±π∏∞’erne gav Wibroe op og udviklede 

i stedet et stort bomuldsspinderi. 

Kunder, der ønskede vadmel forarbejdet, 

indleverede produkterne i Kjærs Mølles 

butik i Bispensgade ≤. Fra ±ππ≤ fremlejede 

Kjærs Mølle butikken. Lejeren måtte ikke 

sælge tøj og beklædningsstoffer, der konkurrerede 

med Kjærs Mølles. Derfor måtte 

der fra butikken kun sælges danske klædevarer 

fra Kjærs Mølle, men til gengæld alle 

udenlandske. Der måtte føres grov manufaktur, 

men ikke modevarer og sengeudstyr. 

Fra omkring ±π∫∂ kunne aalborgenserne 

endvidere købe fabrikkens klædestoffer i 

Kjærs Mølles Udsalg på Nytorv. 

Om den egentlige fabriksproduktion i de 

første årtier står der i jubilæumsbogen fra 

±∫∞±, at den „.. næsten udelukkende bestod 

af Kirsaj og Klæde i forskellige Kvaliteter, 

uldblaa melerede eller stykfarvede. Dette 

Særpræg beholdt Fabrikatet temmelig 

længe. Endnu saa langt hen i Tiden som 

omkring ±π∏∞ anvendtes disse Stoffer næs- 

1855-1898 

19 

Stilige herrer holdt styr på tal og aftaler. Der 

blev skrevet med pen og blæk, men også på 

skrivemaskinen i forgrunden. Skrivemaskinen 

fik sit gennembrud i de sidste årtier af ±π∞∞tallet. 

Fotografi fra ±∫∞±. 

ten udelukkende af Landboerne og den 

jævnere Bybefolkning ...“. 

Endnu omkring ±∫∞∞ produceredes stadig 

en del kirsaj til især uniformer, men ellers 

vandt en stadig større variation af mønstre, 

farver og kvaliteter frem, efterhånden 

som ±π∞∞-tallet nærmede sig sin slutning. 

Det skyldtes dels bedre maskiner, men også 

kemiske fremskridt inden for farveindustrien. 

Indtil ±π∑∞ kunne man kun anvende vegetabilske 

farver. Efterhånden som de mineralske 

farver vandt frem, opstod muligheden 

for et utal af farvevarianter. 

Da forarbejdningen af hjemmeproduceret 

vadmel med tiden mistede i betydning, 

blev det egenproduktionen af uldklæder, 

der blev Kjærs Mølles livsnerve. 

Selve råulden kom i Kjærs Mølles første 

år sandsynligvis i høj grad fra danske får.

Vævesalen var fyldt til bristepunktet med 

maskiner og mennesker. Larmen må have 

været øredøvende i det lavloftede rum. 

Fotografi fra ±∫∞±. 

Men de fåreracer, der leverede egnet uld, 

blev stadig sjældnere, efterhånden som 

den jyske hede blev opdyrket. Derfor var 

ulden allerede omkring ±∫∞∞ importeret. 

Fra vandkraft til damp 

Der investeredes i løbet af ±π∞∞-tallet flere 

gange i nyt produktionsudstyr og nye bygninger, 

hvilket naturligvis var en nødvendighed 

for fortsat at bestå i konkurrencen. 

En anden grund var, at åen, efterhånden 

som produktionen voksede, ganske enkelt 

ikke kunne levere den fornødne kraft. 

I ±π∑∂ blev en beskeden ∑ hk dampmaskine 

taget i brug. Men da en ≤µ hk damp- 

1855-1898 

20 

maskine sattes i gang i ±π∏±, blev dampkraften 

den væsentligste energikilde. Som 

et synligt udtryk for dette blev der i ±π∏µ 

bygget et nyt treetagers maskinvæveri på 

langs af åen – og ikke på tværs, som man 

gjorde i vandkraftens tid. I ±ππ≥ fordobledes 

maskinspinderiets kapacitet, bygningen 

med maskinvæveriet blev forlænget, og 

Kjærs Mølle var nu oppe på ±∏ maskinvæve. 

Dampkedlerne blev større og kapaciteten 

udvidet i ±ππ∫ og ±π∫∂. 

Et andet udtryk for de tekniske fremskridt 

kom til i ±π∫∞, hvor petroleumslamperne 

slukkedes for sidste gang, og der blev 

tændt elektrisk lys. Strømmen producerede 

fabrikken selv på en ≥∞ hk dampmaskine. 

Igen i ±π∫µ blev der bygget hos Kjærs 

Mølle, da der opførtes en ≤-etagers bygning 

med buet tag, som spændte over ét 

stort loftsrum. Bygningen blev indrettet til 

spinderi, og det er den, hvori der i dag er

færdigvarelager i stuen og fremstilles kollektionsprøver 

på ±. sal. 

Der væltede stadig mere sort røg op gennem 

skorstenene, når der blev afbrændt 

kul for at mætte de krævende dampmaskiner. 

Ingen tænkte på luftforurening og 

dårlige lunger: Al denne aktivitet var udtryk 

for en fabrik i fremgang i de sidste tre 

årtier af ±π∞∞-tallet. 

Arbejdere og arbejdsforhold 

I ±π∂≤, året efter grundlæggelsen, var der 

allerede ansat ∂∞ arbejdere på Kjærs 

Mølle. I årene frem til ±π∏≤ svingede antallet 

mellem ≥∞ og ∏≤ med en stigende tendens. 

De gode år i slutningen af ±π∞∞-tallet 

betød en udvidelse af arbejdsstyrken, så 

antallet i ±∫∞± var oppe på ±∑∂. 

Hvilke tanker firmaets grundlæggere havde 

gjort sig angående mulighederne for at 

finde kvalificeret arbejdskraft i Aalborg, kan 

vi ikke vide noget om. Men vi kan se, at det i 

perioder har været et problem. Da der ingen 

tradition var for klædefabrikker i Aalborgområdet, 

var der af gode grunde heller ingen 

erfaren arbejdskraft. Derfor var det også 

straks fra starten nødvendigt at hente udenlandsk 

arbejdskraft hertil, især fra Tyskland. 

Men desværre var det ikke altid blomsterne 

blandt tyske arbejdere, det lykkedes 

at lokke til det fjerne nord, hvilket jubilæumsbogen 

fra ±∫∞± giver et indtryk af: 

„Folkene vare maaske i og for sig dygtige 

nok, men de havde undertiden andre 

Fejl, som for Eks. den, at de ikke sjældent 

mødte paa arbejde i en Temmelig omtaaget 

Tilstand. Da der tillige synes at have 

været stridbare Elementer mellem Arbejderne, 

er det intet Under, at der jævnlig 

forefaldt Uordener og Spektakler, ja selv 

Slagsmaal i Arbejdstiden.“ 

1855-1898 

21 

Vævemester og vævere i den nye vævesal i 

±∫∞±. Vævemesteren understreger sin position 

i hierarkiet gennem påklædning og attitude. 

Efterhånden fik man dog oplært danske 

arbejdere, men der blev stadig hentet udlændinge 

til Kjærs Mølle, når der var 

behov for arbejdere med særlige kvalifikationer. 

Lønmæssigt har væverne i gennemsnit været 

de bedst lønnede medarbejdere, men 

da de var akkordlønnede, har niveauet 

svinget stærkt. Lidt mindre tjente spinderne, 

uldvaskerne, skyllerne og valkerne, og 

mindre end det halve var der til volfere og 

kartere. Indtil ±π∏∞ modtog ugifte arbejdere 

og lærlinge endvidere kost på fabrikken. 

Der findes ikke materiale, der fortæller 

noget om aflønningen af kvinder og mænd 

i samme stillinger.

Det er i dag vanskeligt at sige noget præcist 

om kønsfordelingen i fabrikken. Vi ved dog, 

at i ±∫∞± havde ≤∂ mænd og ±± kvinder været 

ansat i mindst ±∞ år (både arbejdere og 

funktionærer). Men kvinder har nok ofte 

været ansat i kortere tid end mænd og fx 

forladt arbejdsmarkedet, når de var blevet 

gift eller havde fået børn – om økonomien 

ellers tillod det. Derfor har kvinderne antagelig 

udgjort en større andel af arbejdsstyrken 

i fabrikken, end tallene herover viser. 

Hvis vi ser på arbejdsområderne blandt 

dem, der har været ansat i mindst ±∞ år, så er 

kvinder i flertal blandt kædeskærere, noppere, 

overskærere og vævere. Farveriet ser ud til 

at have været et mandefag. Desuden er alle 

med betegnelsen ‘-mester’ mænd: vævemester, 

farvemester, appreturmester, maskinmester 

og valkemester. Det ville da også have 

været overraskende, om en kvinde havde 

gjort karriere på dette tidspunkt. 

I jubilæumsskriftet fra ±∫∞± nævnes, at forholdet 

mellem arbejderne og virksomheden 

var godt. Der blev da også på forskellig 

vis taget hånd om medarbejdernes ve og 

vel, bl.a. med en sygekassse for „Mænd og 

ugifte Kvinder“, der finansieredes gennem 

kontingent og tilskud fra virksomheden. 

Endelig blev der i ±π∏∑ oprettet en fond 

til arbejdere, der blev afskediget på grund 

af alder, så de undgik at blive forsørget 

under fattigvæsenets usle vilkår. 

Forholdet mellem arbejdere og ledelse var 

dog ikke altid lige idyllisk, og i ±π∫∑ kogte 

stemningen over. Arbejdet blev nedlagt i 

protest mod en mesters grove omgangstone. 

Utilfredsheden var i forvejen stor 

blandt væverne på grund af bøder, som de 

kunne blive idømt ved vævefejl, og som 

kunne overstige en vævers ugeløn. ≥∞ ar- 

1855-1898 

22 

bejdere blev fyret under strejken, som 

efter nogen tid begyndte at gå i opløsning. 

Det lykkedes dog for arbejderne at få mildnet 

bødesystemet noget og at få ≤≤ af de 

fyrede genansat. 

Fra interessentskab til 

aktieselskab 

I perioden fra ±π∂± til ±π∫π skete der adskillige 

udskiftninger blandt interessenterne, 

og interessentskabskontrakten blev fornyet 

i ±π∏≤. Den sidste af Kjærs Mølles grundlæggere, 

W.A. Rodskjer, døde i ±π∏∑, og andelene 

var efterhånden fordelt blandt en 

større kreds af arvinger og andre. 

Da enhver ændring i ejerkredsen krævede 

samtlige interessenters underskrifter, 

var interessentskabet efterhånden blevet 

en for besværlig konstruktion at drive virksomheden 

under. Derfor besluttede interessenterne 

pr. ±. januar ±π∫π at omdanne 

selskabet til Aktieselskabet Kjærs Mølles Fabriker 

med Julius og Frederik Rodskjer som 

administrerende direktører. Fordelen ved 

et aktieselskab var også, at aktierne kunne 

belånes og omsættes frit. 

Aktiekapitalen på π∞∞.∞∞∞ kr. blev rejst. 

Men så blev aktieselskabsformen truet af en 

juridisk spidsfindighed ved den gamle arvefæstekontrakt. 

Her sad nemlig stadig herlighedsejerne 

tilbage, og de ville miste deres 

godtgørelser, når arvefæstet blev ophævet. 

Deres juridiske argument var, at aktieselskabet 

ikke var en person, og i konsekvens 

heraf nægtede de at underskrive skødet. 

Det endte med en retssag, hvor det 

både i landsretten og ved Højesteret lykkedes 

for Kjærs Mølle at få ret til at ændre 

selskabsformen, således at aktieselskabet 

kunne drives videre.

Kjærs Mølle var i ±∫∞∞-tallets første årtier 

inde i en sund udvikling og var vokset 

til én af Danmarks førende uldklædefabrikker. 

Da ±. verdenskrig sluttede i ±∫±π, blev 

der troet på gyldne tider i Danmark, og 

Kjærs Mølle var klar til at forøge produktionen. 

Men da krigen i stedet blev 

afløst af krise, lå virksomheden inde 

med dyrt indkøbte råvarer og usælgelige 

produkter; udviklingen var ikke længere 

bæredygtig. Dårlige afsætningsmulighe- 

Optimisme i begyndelsen af 

1900-tallet 

De mange investeringer i slutningen af 

±π∞∞-tallet gav sig udslag i en stærkt forøget 

kapacitet. Hvor den genopbyggede fabrik 

efter branden i ±π∂∂ kunne producere 

ca. ±π.∞∞∞ m klæde årligt, så kunne den 

ved ∂∞-års jubilæet i ±∫∞± producere mere 

end ±∂∞.∞∞∞ m, dvs. π-∫ gange så meget. 

Antallet af ansatte blev i samme periode 

lidt mere end tredoblet til ±∑∂ i ±∫∞±. 

Byggeaktiviteten var fortsat høj i begyndelsen 

af ±∫∞∞-tallet. I perioden ±∫∞≥-∞∏ 

blev der således bl.a. opført en toetagers 

kontor- og lagerbygning, bygget til funktionærboligen, 

opført et nyt farveri og et nyt 

volferi, bygget til spinderiet og sat endnu 

en etage på en eksisterende bygning. I ±∫±≥ 

måtte kedelhusets tag hæves, og i ±∫±∑ blev 

der føjet ≥∑∫ m≤ til spinderiet. 

Op- og nedtur 

1898-1940 

1898-1940 

23 

der, skiftende modeluner og et nedslidt 

produktionsapparat gav år efter år røde 

tal i regnskaberne. Fallitten truede, og 

medarbejdertallet faldt igen til omkring 

∂∞, som oven i købet ofte arbejdede på 

reduceret tid. 

Men heldet var igen med Kjærs Mølle. 

For virksomheden besad ≤≥ tdr. land jord, 

der i årene ±∫≥≤-≥∏ blev udstykket. Indtægterne 

blev bl.a. brugt til nødvendige 

investeringer, og fra ±∫≥∫ var Kjærs Mølle 

igen inde i en bæredygtig udvikling. 

Produktionsudstyret blev udnyttet til det 

yderste i de sidste år under ±. verdenskrig, 

og Kjærs Mølle var blandt de største uldklædefabrikker 

i landet, både hvad aktiekapital 

og udbytte angik. Virksomheden 

var kendt for kvalitetsvarer, der blev solgt 

til kunder i hele landet og direkte fra 

Kjærs Mølles Udsalg på Nytorv i Aalborg. 

I ±∫±∑ blev der optaget et pantelån på 

µ∞∞.∞∞∞ kr., og i ±∫±π udvidedes aktiekapitalen 

fra π∞∞.∞∞∞ til ± million kr. Kjærs 

Mølle rustede sig til den forventede opblomstring 

i økonomien efter afslutningen 

af ±. verdenskrig og var klar til igen at udvide 

fabrikken. 

Den store nedtur 

Alle ventede, at freden ville føre til vækst. 

Det gik da også nogenlunde for Kjærs Mølle 

i de første par år efter krigen. Ganske vist

Øverst: Maskinstuen ved jubilæet i ±∫∞±. 

Der blev investeret store summer i en moderne 

maskinpark i sidste halvdel af ±π∞∞-tallet, 

og det var grundlaget for den voldsomme 

stigning i produktiviteten. 

Nederst: Færdigvarelageret i ±∫∞±. 

Kjærs Mølle havde et stort udvalg i 

kvaliteter og dessiner, og det bekymrede 

bogholderen. 

reduceredes det opsigtsvækkende udbytte 

på ∂∞% i ±∫±π, efter et fremragende år, til et 

mere normalt leje på ≤∞% i ±∫±∫ og ±∫≤∞. 

Men så gik det helt galt. Fra ±∫≤± var der 

underskud, og der blev ikke betalt udbytte. 

1898-1940 

24 

Kjærs Mølles nedtur hænger tæt sammen 

med Danmarks økonomiske vanskeligheder. 

For store dele af dansk industri blev 

±∫≤∞’erne en vanskelig periode: Efterspørgslen 

i Europa steg, men dansk industris 

produktionsapparat var nedslidt og 

kunne ikke producere varer i den mængde, 

som efterspørgslen ellers gav mulighed for. 

Eksporten stagnerede, og importen voksede. 

Arbejdsløsheden eksploderede i ±∫≤∞- 

≤± fra ∑% til næsten ≤∞%. 

Det var en udvikling, der kunne mærkes 

hårdt og direkte hos Kjærs Mølle, der solgte 

sine varer på det kriseramte danske 

hjemmemarked. For at gøre ondt værre lå 

virksomheden i ±∫≤± inde med store partier 

rå- og færdigvarer, der ikke kunne sælges 

med fortjeneste, da råvarepriserne 

hastigt faldt til det halve. 

Følgende erindring, muligvis skrevet af den 

administrerende direktør omkring ±∫∂±, 

fortæller om forholdene sidst i ±∫≤∞’erne: 

„Årene efter ±∫≤∑ var meget dårlige, det 

var vanskeligt at afsætte varerne. Vi handlede 

da med grossister, konfektionister, herreekviperingshandlere, 

manufakturhandlere 

og broderigrossister. (...) Der var i disse år 

selvfølgelig ikke penge til nyanskaffelser og 

endnu mindre til byggeri, skønt fabrikken 

efterhånden trængte stærkt til at saneres så 

at sige i alle afdelinger, og vi måtte adskillige 

gange anmode fabrikstilsynet om udsættelse 

for de forlangte arbejder og istandsættelser. 

(...). Et detailudsalg vi havde 

startet i København, for om muligt på 

denne måde at drive forretningen op, blev 

likvideret i ±∫≤∏.“ 

At der var vanskeligheder, fortæller også 

årsregnskaberne. Både i ±∫≤∫ og ±∫≥∞ skete 

der kraftige nedskrivninger af varelageret, 

og i årene ±∫≤π til ±∫≥≤ blev der ikke indkøbt 

en eneste maskine til fabrikken.

Der var konstant underskud på årsregnskaberne 

til og med ±∫≥≤. I ±∫≥± ville 

underskuddet have oversteget egenkapitalen, 

og det blev nødvendigt at sælge ud af 

‘arvesølvet’. Det var der mulighed for, idet 

der til Kjærs Mølle hørte ≤≥ tdr. land landbrugsjord. 

Dette areal udstykkedes og blev 

solgt fra til villagrunde i årene ±∫≥±-≥∏. Vejnavne 

som Kjærs Mølle Vej, Væverens Vej 

og Spolen minder endnu om, at området 

engang tilhørte Kjærs Mølle. 

Udstykningen var den egentlige årsag 

til, at Kjærs Mølle reddede sig igennem de 

vanskelige år fra ±∫≤± til omkring ±∫≥∂. Produktionen 

bidrog i denne lange periode 

ikke til Kjærs Mølles overlevelse. Med frasalget 

af jord blev der råd til den nødvendige 

udbygning og modernisering af vævene 

i ±∫≥≥, og fra ±∫≥µ blev der for første gang i 

årevis udbetalt udbytte til aktionærerne. 

Modeluner 

Allerede i begyndelsen af ±∫∞∞-tallet spillede 

moden en vigtig rolle for Kjærs Mølles 

dispositioner. Skønt det gik forrygende 

i starten af ±∫∞∞-tallet, så kan firmaets 

bogholder i ±∫∞± vanskeligt skjule sin bekymring 

over de mange resurser, moderæset 

kostede: 

„For Øjeblikket omfatter Udvalget ca. 

±∑∞ forskellige Kvaliteter med mindst ∏∞∞ 

Dessin. (...). Alene Fremstillingen af ny 

Mønstre til de to Sæsoner kræver, foruden 

Udkast og Igangsætning, to Mands Arbejde 

ved Mønstervævene i lang Tid, hvortil 

kommer, at man for at kunne fremstille et 

saa stort Mønsterudvalg maa have tilsvarende 

Beholdninger af Raamateriale i 

mange forskellige Kvaliteter. Endelig bliver 

Lageret af færdige Varer let meget større 

end ønskeligt, fordi man aldrig kan afpasse 

Fabrikationen saa nøjagtigt efter Salget, 

at der ikke vil blive noget tilovers.“ 

1898-1940 

25 

Reklame fra ±∫≤≤ for Kjærs Mølles Udsalg. 

Ved ∏∂-års jubilæet i ±∫≤∑ blev der udgivet 

et skrift, hvori bl.a. er trykt et stort antal 

reklamer for Kjærs Mølles produkter. Reklamerne 

slog på, at Kjærs Mølles klædestoffer 

var moderne i mønstre og farver, og 

at de var slidstærke. Der blev solgt stoffer 

til kjoler, frakker, herreklæder i kamgarn 

samt „jærnstærkt Tøj for Drenge“! Desuden 

produceredes også dengang møbelstoffer 

samt tæpper og uldgarn. 

Skriftet udkom midt i Kjærs Mølles store 

kriseperiode, hvor udenlandsk producerede 

varer truede de danske. Bl.a. var engelske 

kamgarnsstoffer en alvorlig konkurrent, 

men dem tog man nu konkurrencen op med 

ved selv at producere stoffer i kamgarn. 

Kjærs Mølle appellerede i denne trængselsperiode 

til det nationale sindelag, idet der

Øverst: Modebevidste piger og unge kvinder i 

„Kjærs Mølles landskendte Pjekkertstof“. 

Nederst: Også i ±∫≤∞’erne kunne Kjærs Mølle 

levere møbelstoffer, om end det var en sekundær 

vare på dette tidspunkt. 

Begge fra ±∫≤∑-jubilæumsskriftet. 

1898-1940 

26 

allerforrest i skriftet står følgende under 

den stort opsatte overskrift „Til Eftertanke!“: 

„Naar De køber danske Klædevarer, 

giver De Arbejde til danske Arbejdere – 

Velstanden stiger – Arbejderen kan atter 

købe Varer hos Dem. – De gavner altsaa 

Samfundet og Dem selv!“ 

Efterhånden som maskinparken blev ældre 

og ikke fornyet, blev det naturligvis vanskeligere 

og vanskeligere at leve op til nye 

moder. Især kvindemoden var omskiftelig, 

og det kan have været derfor, at Kjærs 

Mølle i løbet af ±∫≥∞’erne tilsyneladende 

sadlede om og lagde vægten på herrehabitter 

og uniformsstoffer. Fabrikken havde 

stadig eget udsalg i Kjærs Mølles Udsalg 

på Nytorv, men i ±∫≥∏ blev udsalget solgt 

fra som et selvstændigt aktieselskab. 

Færre ansatte og reduceret 

arbejdstid 

De dårlige tider smittede af på beskæftigelsen 

hos Kjærs Mølle, der faldt fra ±∑∂ i 

±∫∞± til omkring ∂∞ i ±∫≤∞’erne. Byens største 

tekstilvirksomhed var igen A.P. Wibroe, 

som efter fusion med et lokalt væveri nu 

hed De Forenede Tekstilfabrikker og beskæftigede 

op mod ≥∞∞ medarbejdere. 

De, der beholdt deres job hos Kjærs 

Mølle, kunne i lange perioder ikke beskæftiges 

fuldt ud, ligesom også mange maskiner 

stod uvirksomme hen, som det fremgår 

af disse erindringer fra omkring ±∫∂±: 

„Beskæftigelsen var i ±∫≤π så langt 

nede, at af spinderiets ∑ sats kartemaskiner 

kørte kun ± sats og af væveriets µπ 

væve kun de ≤π, og i ca. ∫ måneder var det 

endog kun de µ dage om ugen, og i lang 

tid derefter i ∂ dage.“ (Der var normalt seks 

arbejdsdage i ugen). 

Det gik naturligvis ud over lønningerne, 

og i ±∫≤∫ krævede tekstilarbejderne

den normale µπ timers arbejdsuge tilbage 

eller en højere løn. 

I produktionen var det stadig væverne, 

der tjente bedst. I ±∫≤π ±±π øre/t i gennemsnit 

mod ±±∞ øre/t til spinderne. De mandlige 

vævere tjente klart mere end de 

kvindelige. I ±∫≤π var indtægten for en 

mandlig væver således gennemsnitlige ±≤± 

øre/t og kun π∂ øre/t for kvinderne. Til 

gengæld var de ∂ kvindelige syersker i ±∫≤π 

rappe på fingrene: de nåede en gennemsnitlig 

timeløn på hele ±±∏ øre. 

Der har tilsyneladende ikke været de store 

tvister mellem fagforeningen og Kjærs 

Mølle i perioden. Tekstilarbejderforbundets 

arkiv fortæller mest om mindre episoder. På 

grund af den langvarige krise i virksomheden 

har der givetvis heller ikke været meget 

at komme efter rent lønmæssigt, hvis man 

var gået til faglig aktion. Da spinderne i 

±∫≥µ ytrede deres utilfredshed med lønforholdene, 

fik de at vide af fagforbundet, at 

deres løn, som var en kombination af timeløn 

og akkord, lå „betydelig over, hvad der 

tjenes paa adskillige af Klædefabrikkerne.“ 

Fremgang før besættelsen 

I slutningen af ±∫≥∞’erne lysnede det igen 

for Kjærs Mølle. Udstykningen af de ≤≥ tdr. 

1898-1940 

27 

land jord var afsluttet i ±∫≥∏. I ±∫≥π, hvor 

dette frasalg ikke mere „pyntede“ i regnskabet, 

var der et beskedent underskud i 

årsregnskabet. Det blev allerede i ±∫≥∫ 

vendt til et overskud på knap ∂∞.∞∞∞ kr., 

og der blev udbetalt µ% i udbytte. 

Afsætningen steg, og det samme gjorde 

antallet af medarbejdere. Hvor Tekstilarbejderforbundet 

i ±∫≥∞ registrerede µ∞ ansatte 

hos Kjærs Mølle, var der ∂≥ i ±∫≥∫. 

Vævernes antal var forøget fra ±∂ til ≤≤. 

Der blev stadig brugt udenlandsk arbejdskraft, 

når der ikke kunne skaffes danskere 

med passende kvalifikationer. Således fik en 

tysk medarbejder i august ±∫≥∫ forlænget sin 

opholdstilladelse med et halvt år på den udtrykkelige 

betingelse, at oplæringen af hans 

danske afløser blev fremmet mest muligt. 

Det var ikke kun til produktionen, at der 

blev hentet udenlandske ansatte. Omkring 

±∫≥π-≥∫ fratrådte den administrerende direktør 

siden ±∫≥≤, V. Bärnholt, og afløstes 

af Folke Müller, der var svensker. Sverige 

havde en mere veludviklet tekstilproduktion 

end Danmark, derfor var det naturligt 

at finde en kvalificeret leder dér. Men 

Folke Müller skilte sig også ud på et andet 

punkt – han havde sympati for tyskerne 

under krigen.

Gode år i en vanskelig tid 

1940-1945 

Krigsårene var en usædvanlig periode 

for Kjærs Mølle. Under hele besættelsen 

var der lukket for import af uld, og i stedet 

måtte man ty til dårligere dansk uld 

og fantasifulde erstatninger for uld. Selv 

om kvaliteten var dårligere, var efterspørgslen 

stor og fortjenesten god, så 

den bæredygtige udvikling blev fortsat. 

Der blev råd til nye maskiner. Her var 

det en fordel, at den tyskvenlige direktør 

havde gode forbindelser til tyske fabrikanter 

af tekstilmaskiner. Til gengæld er 

Maskiner fra Tyskland 

Da tyskerne besatte Danmark d. ∫. april 

±∫µ∞, ændrede vilkårene for Kjærs Mølles 

produktion sig voldsomt. Først og fremmest 

blev der øjeblikkelig lukket for importen af 

uld, og man måtte se sig om efter andre råvarer. 

Men skønt kvaliteten af varerne faldt, 

var efterspørgslen på det danske marked stor 

og fortjenesten god. Derfor blev der igen råd 

til større investeringer i produktionsudstyret. 

Under besættelsen fortsatte Kjærs Mølle 

med at producere til det danske marked. 

Der er intet, der peger på, at Kjærs Mølle 

arbejdede for tyskerne under besættelsen, 

selv om spørgsmålet naturligvis melder sig, 

når man ved, at direktør Folke Müller var 

nazisterne venlig stemt. 

Folke Müller var derimod dygtig til at 

benytte sine gode forbindelser til tyske fa- 

1940-1945 

28 

der intet, der tyder på salg til den tyske 

besættelsesmagt. 

De gode tider betød stadig flere ansatte, 

som ofte havde overarbejde. Stort 

arbejdspres og hård disciplin fra direktørens 

side var måske årsagen til en tilspidset 

stemning fra ±∫µ≥. 

Da befrielsen kom, flygtede direktøren. 

Kommunisterne stod stærkt i fabrikken, 

og de jagede to funktionærer på 

porten. Først i løbet af efteråret ±∫µ∂ 

indfandt roen sig igen hos Kjærs Mølle. 

brikanter af tekstilmaskiner. Disse forbindelser 

var med til at lette indkøbet af nye, 

gode maskiner i Tyskland, så fabrikkens 

produktionsudstyr kunne gennemgå en tiltrængt 

modernisering. Reservedele kunne 

Folke Müller også skaffe hurtigt fra Tyskland, 

når det var nødvendigt. 

Indtil ±∫µ≤ var væveriet inddelt i flere 

afdelinger på ±. og ≤. sal, og kæderne blev 

hejst op gennem elevatorskakten. Men i 

±∫µ≤ stod en nybygget vævesal og en ny 

systue klar. I vævesalen blev der samme år 

opstillet ti tyske Schönherr automatvæve, 

og i ±∫µ≥ kom der fire klædevæve til. 

Kjærs Mølles økonomi var stabil under besættelsen. 

Årsregnskaberne viste hvert år 

et overskud, og der blev gennem hele besættelsen 

udbetalt udbytte på ∂%, hvilket 

vel må karakteriseres som rimeligt i disse 

særprægede år.

Efterspørgslen var stor, og det pressede 

priserne op. Det kunne man imidlertid 

ikke gøre frit, og en enkelt gang blev Kjærs 

Mølle af det offentlige Priskontrolraad 

tvunget til at sænke priserne på de såkaldte 

„maksimalvarer“; dvs. varer der maksimalt 

måtte indeholde en vis mængde uld, 

udover gamle klude o.lign. 

Drivkraften til maskinerne var både elektricitet 

fra det offentlige forsyningsnet og 

damp. Der blev fyret med brunkul, som leveredes 

fra udgravningerne ved Herning. 

Brændslet var knapt, og i februar ±∫µ∂ 

blev det nødvendigt i en periode helt at indstille 

produktionen. Da man gik i gang igen, 

blev arbejdsugens µπ timer gennemført på 

fem dage mod de normale seks, så der kunne 

spares på udgifterne til opvarmning. 

1940-1945 

29 

Kjærs Mølles Udsalg på Nytorv i ±∫µ∞. 

Butikken forhandlede bl.a. tøj fremstillet hos 

Kjærs Mølle. „Kjærs Mølles klæder er stærke 

som læder“, stod der på busreklamerne, indtil 

forretningen lukkede i starten af ±∫∑∞’erne. 

Arbejdsforhold under 

besættelsen 

Trods de vanskelige forhold var det økonomisk 

set blevet bedre tider for Kjærs Mølle 

under besættelsen, og det smittede også af 

på arbejderne. En fjer i Tekstilarbejderforbundets 

hat var det, at man i ±∫µ± fik forhandlet 

sig frem til, at arbejderne ligesom 

funktionærerne fik udbetalt gratiale ved 

Kjærs Mølles ∫∞ års jubilæum. 

Der var så travlt hos Kjærs Mølle, at firmaet 

i ±∫µ± måtte søge om dispensation fra

Ø.tv: Spindehylstrene anbragt på rammer lige 

før vævning i den nye vævesal. 

N.tv: I kædeskæreriet køres trådene sammen 

på en bom. 

Ø.th: Kontrol af et vævet stykke. En føler 

standser væven, når der springer en tråd. 

N.th: Et vævet klæde hængt op i trækbuer for 

kontrol. Noppersken, eller syersken, halede 

stykket igennem ved håndkraft, mens der blev 

set efter vævefejl, som mærkedes af. 

Fotografier fra ±∫µµ. 

loven om forbud mod overarbejde. ±∑ kvindelige 

arbejdere havde haft ±∞∞-±∂∞ timers 

overarbejde, fordi det ikke var lykkedes at 

finde nye medarbejdere trods annoncering 

1940-1945 

30 

Selv om der var flere småstrejker i besættelsesårene, 

så ser det ud til, at stemningen 

endnu i begyndelsen af ±∫µ≥ generelt 

var god mellem ansatte og ledelse. Formanden 

for Tekstilarbejderforbundet i 

Aalborg roste således i januar ±∫µ≥ Kjærs 

Mølle for gode forhold, dyrtidstillæg og en 

pensionsordning for arbejderne. 

Men herefter blev der varmt på mere 

end én måde. I maj ±∫µ≥ udvidede Kjærs 

Mølle fra ≤ til ≥ hold på spinderiet og 

tvinderiet. Måske var det de travle tider, 

der fik Tekstilarbejderforbundet til at forhandle 

med direktør Folke Müller om en 

ny akkordaftale i juni. Men forhandlingerne 

sluttede med et brag, da direktøren

(ifølge Tekstilarbejderforbundet) fik et raserianfald 

og nægtede forbundets formand 

adgang til fabrikken. En anden årsag 

til uroen kan have været, at Folke Müller 

håndhævede en hård disciplin over for 

sine medarbejdere. 

En uge senere var det sommervarmen, 

der gav anledning til utilfredshed: Da temperaturen 

i den nye vævesal steg til ≤π° C, gik 

væverne hjem. Virksomheden havde forsøgt 

at opnå god ventilation i vævesalen, men 

ventilationen havde en uheldig bivirkning, 

for flere medarbejdere klagede over, at de fik 

gigt i hovedet på grund af træk. 

De travle tider gav sig udslag i en forøget 

beskæftigelse. Ifølge Tekstilarbejderforbundet 

steg antallet af ansatte i produktionen 

fra ±∫≥∫ til ±∫µ≥ fra ∂≥ til ∫≥. Men der 

var sket en væsentlig ændring i sammensætningen 

af arbejdsstyrken på de fire år. 

Da de nye automatvæve blev sat i værk i 

±∫µ≤, faldt antallet af vævere, medens der 

især blev ansat flere unge kvinder under 

≤∞ år. De nye væve ændrede ikke på, at væverne 

stadig var klart de bedst lønnede 

medarbejdere i produktionen. 

Med de nye vævemaskiner var der således 

fra ±∫µ≤ sket en udvikling i retning af 

en større automatisering af produktionen, 

og det krævede færre fagligt uddannede 

vævere. 

„Pisuld“, papir og hår 

Straks efter besættelsen i ±∫µ∞ blev der sat 

en stopper for levering af den australske 

og new zealandske uld, som Kjærs Mølle 

normalt anvendte. I stedet måtte man tage 

til takke med dansk uld af dårligere kvalitet. 

Det ringeste gik under betegnelsen 

‘pisuld’, og det siger vist klart, hvad det 

ville have været værd i normale tider. Men 

al uld kunne bruges i disse år, hvor bedre 

1940-1945 

31 

Brandøvelse i ±∫µ±. 

kvalitet ikke kunne skaffes, så ‘pisulden’ 

blev vasket godt igennem og indgik derpå 

i produktionen. 

Men selv den dårlige uld var en mangelvare. 

Kjærs Mølle begyndte derfor at levere 

stoffer lavet i såkaldt ‘kradsuld’, dvs. 

gamle uldklude og uldstoffer, der blev 

kogt, revet op, kartet og derpå spundet og 

vævet igen. 

Men markedet var stadig ikke mættet, 

og fantasien blev sat i sving for at finde alternative 

råvarer til at fremstille stoffer af. 

Af papir blev der spundet og vævet overraskende 

stærke tæpper. I damefrisørsalonerne 

blev der hentet afklippet hår (kvinders 

hår er jo i reglen længere end mænds), og 

fra dyreriget indgik hår fra hunde og heste 

i stofferne fra Kjærs Mølle. 

Manglen på næsten alt var udtalt, også 

hjemme hos de ansatte, og at nogle nok er 

blevet fristet over evne, er ikke underligt. 

I september ±∫µµ klagede direktør Folke 

Müller således over, at mindst ±∂ af fabrik-

I februar ±∫µ∂ drillede først det bidende kolde 

vejr, så der var for lidt vand i åen, og senere på 

måneden var der mangel på brændsel. Begge 

dele førte til standsninger af produktionen. 

kens unge piger havde stjålet garn fra virksomheden. 

De fik en advarsel og forbud 

mod medarbejderkøb af stoffer i et år. 

Befrielse og ballade 

µ. maj ±∫µ∂ blev Danmark atter frit. Men 

på Kjærs Mølle, som mange andre steder i 

landet, fik indestængte følelser frit løb i 

det regnskab, der skulle gøres op. 

Kommunisterne havde spillet en meget 

aktiv rolle i modstandskampen mod tyskerne 

og havde vundet mange tilhængere. 

Også på Kjærs Mølle var der adskillige kommunister. 

Én af dem var ingeniør Bartig, 

der var i stand til at organisere de begivenheder, 

der fulgte i de første µ-∂ måneder 

efter befrielsen. 

Vreden mod tyske sympatisører var stor, 

og derfor tog arbejderne med Bartig i 

spidsen sagen i egen hånd. Direktør Folke 

Müller mærkede hurtigt den kolde vind, 

1940-1945 

32 

og han rejste hjem til Sverige få dage efter 

befrielsen. Men der var flere, som var uglesete, 

og i slutningen af august var der uro 

på Kjærs Mølle igen. Arbejderne bortviste 

yderligere to funktionærer fra virksomheden, 

angiveligt på grund af nazistiske sympatier. 

Det var sandsynligvis korrekt i det 

ene tilfælde, mens den anden funktionær 

blot blev vist bort, fordi han havde plejet 

for loyal omgang med Folke Müller. 

Situationen var ved at gå i selvsving, da 

kommunisterne opfordrede til, at fabrikken 

blev besat, men denne opfordring fik 

én af væverne til at mane til besindighed. 

Bartig blev senere afskediget, og situationen 

faldt efterhånden til ro på Kjærs 

Mølle. 

Befrielsen blev også fejret på mere stilfærdig 

maner. Under hele besættelsen var der 

således blevet gemt en balle fin, australsk 

uld, og den kom nu frem fra gemmerne. De 

eftertragtede stoffer blev solgt til medarbejderne, 

som snart skilte sig ud i Aalborgs 

bybillede i deres flotte, uldne kvalitetstøj: 

herrerne i grå- og brunmelerede habitter 

og kvinderne i spadseredragter.

Efter krigen vendte Kjærs Mølle fra ulderstatninger 

tilbage til den ægte uld. 

Odense Kamgarnsspinderi købte aktiemajoriteten 

i Kjærs Mølle i ±∫µπ og 

investerede betydelige beløb i nye, nødvendige 

maskiner. Kjærs Mølle stod tilsyneladende 

stærkt, men var i ±∫∂±-∂≤ 

ved at gå konkurs på grund af Koreakrigen 

og dens uforudsete følger. Virksomheden 

blev rekonstrueret, og Michael 

Zacho blev ansat som administrerende 

direktør. Han fandt store problemer i or- 

Omstilling til fredstider 

Selv om krigen var slut, var de knappe 

tider endnu ikke forbi. Tekstilindustriens 

behov for råvarer, halvfabrikata, maskiner 

og reservedele blev indtil begyndelsen 

af ±∫∂∞’erne fordelt gennem et udvalg 

bestående af Textilfabrikantforeningen og 

Direktoratet for Vareforsyning. 

Produktionen med dårlig uld og ulderstatninger 

fortsatte, indtil der med tiden 

igen blev lukket op for importen. Den 

australske uld blev leveret til Aalborg med 

lastbil eller sejlet til byen med københavnerbåden. 

Ligesom under krigen klarede Kjærs 

Mølle sig rimeligt trods knapheden i forsyningerne; 

bl.a. hjulpet af at hjemmemarkedet 

fortsat var beskyttet af importrestriktioner. 

Der var sorte tal på bundlinjen, 

udbyttet til aktionærerne lå på ∂-∑%, og 

På sporet igen 

1945-1959 

1945-1959 

33 

ganisation og produktion, men selv om 

investeringerne var få, fik han hurtigt 

rettet Kjærs Mølle ind på en bæredygtig 

produktion, der imødekom den voksende 

efterspørgsel efter moderne beklædningsstoffer. 

Kjærs Mølles organisation var hierarkisk. 

Det var i tidens ånd, men det fremmede 

ikke tillid og samarbejde. Investeringer 

i miljø og arbejdsmiljø blev på dette 

tidspunkt heller ikke set som nødvendige 

elementer for en bæredygtig virksomhed. 

der indkøbtes nye maskiner i både ±∫µ∏ og 

±∫µπ. I ±∫µ∫ blev et nyt oliefyringsanlæg 

installeret, og dermed ophørte brugen af 

det stærkt forurenende brunkul. En vandmølle 

leverede kraft til snedkeriet, men det 

ophørte omkring ±∫∂∞, hvor også den sidste 

dampmaskine blev taget ud af drift. 

Odense Kamgarnsspinderi 

køber aktiemajoriteten 

Indtil ±∫µ∏ var hovedparten af Kjærs Mølles 

aktier samlet hos fire aktionærer. Én af dem 

var Harald Bech, som var administrerende 

direktør ±∫µ∂-µ∏. Da de fire aktionærer alle 

var oppe i årene, og et generationsskifte 

trængte sig på, besluttede de i ±∫µ∏ at 

sælge deres aktier. Køberne hed Engelbrecht 

og Oppen; sidstnævnte var Engelbrechts 

svigersøn. Engelbrechts og Oppens 

ejerskab varede imidlertid ikke længe, da

Ny uld på vej gennem volfen for at blive plukket 

og renset. Fotografi fra midten af ±∫∂∞’erne. 

de kort efter at have erhvervet aktierne i 

Kjærs Mølle blev dræbt ved et flystyrt. 

Engelbrechts enke solgte derfor sidst på 

året ±∫µπ Kjærs Mølle-aktierne til A/S Odense 

Kamgarnsspinderi. Odense-virksomheden 

ejede i forvejen flere tekstilvirksomheder og 

producerede bl.a. det kendte Hjertegarn. 

Odense Kamgarnsspinderi sendte sin 

kontorchef, Henry Petersen, til Kjærs Mølle, 

hvor han tiltrådte som administrerende direktør. 

Under Henry Petersen blev der sat 

yderligere skub i nødvendige investeringer i 

bygninger og nye maskiner. I årene ±∫µπ-∂∞ 

steg indkøbet af maskiner år for år fra 

≤±∂.∞∞∞ kr. til ∏±≥.∞∞∞ kr. Samtidig steg 

såvel omsætning som udbytte. 

Kjærs Mølle fik del i den amerikanske 

Marshall-hjælp, der skulle hjælpe Vesteuropa 

på fode igen efter krigen. I ±∫∂∞ 

indkøbtes således ±µ amerikanske væve, 

hvorefter produktionen i alt bestod af π∞ 

væve (mod µπ i ±∫µ∞). 

Odense Kamgarnsspinderis ejerskab 

betød, at der blev fokuseret stærkt på kam- 

1945-1959 

34 

garn hos Kjærs Mølle. Kamgarnsproduktionens 

andel steg således fra ≤,∂% i ±∫µπ til 

hele µ∞% i ±∫∂±. Der blev især produceret 

klædestoffer til herrer og drenge, men også 

fx frakkestoffer til damer. 

I ±∫µ∫ var der ca. ≤∂∞ ansatte, og der blev i 

de fleste perioder arbejdet i toholdsskift. I 

±∫µ∫ fik medarbejderne opfyldt et længe 

næret ønske, da den første kantine med 

plads til ±≤∂ medarbejdere blev indviet. 

±. maj ±∫∂± fyldte Kjærs Mølle ±∞∞ år. 

Det blev en dag, som vist ingen af de tilstedeværende 

glemte. Der blev holdt flotte 

taler, og flere af de ældre medarbejdere 

blev hyldet og fik tildelt medaljer. 

Krig i Korea og krise på Møllen 

Den smukke overflade ved ±∞∞-års jubilæet 

krakelerede snart efter. Denne gang var 

det uforudsete begivenheder på den 

anden side af jordkloden, som betød krise 

og afskedigelser på Kjærs Mølle. 

Korea-krigen medførte stigende priser 

på en række varer, herunder uld. I lyset af 

den gode udvikling i salget havde direktør

Henry Petersen valgt at binde sig til køb af 

store partier uld til høje priser. Da priserne 

pludselig faldt, stod han tilbage med 

kontrakter på alt for dyr uld. 

Henry Petersen blev afskediget. Ny administrerende 

direktør blev Aage Larsen, som 

fik den svære opgave at redde Kjærs Mølle 

ud af problemerne. Situationen blev forværret 

af, at importrestriktionerne gradvist blev 

lempet i starten af ±∫∂∞’erne. Det betød, at 

Kjærs Mølle mødte stærkere konkurrence 

fra udenlandske varer på hjemmemarkedet. 

Underskuddet og gælden til bl.a. Odense 

Kamgarnsspinderi steg. I ±∫∂≤ måtte 

Odense Kamgarnsspinderi sammen med 

en anden af de store kreditorer, A/S Bloch 

& Behrens, beslutte, om Kjærs Mølle skulle 

lukkes eller rekonstrueres. Det blev til 

en rekonstruktion, hvor Odense Kamgarnsspinderi 

konverterede ∏∞∞.∞∞∞ kr. af 

sit tilgodehavende til aktier, mens Bloch 

og Behrens konverterede ≥∞∞.∞∞∞ kr. Aktiekapitalen 

blev således forhøjet fra ± til ≤ 

millioner kr. Som et led i aftalen skulle 

Odense Kamgarnsspinderi senere købe 

Bloch og Behrens ud, hvilket skete i ±∫∂∂. 

Produktionen blev effektiviseret, bl.a. 

med hjælp fra rationaliseringseksperter, 

og der blev indført arbejdsfordeling i produktionen. 

Årsregnskabet for ±∫∂≥ viste et 

reduceret underskud på ±µ≥.∞∞∞ kr., men i 

±∫∂µ svigtede afsætningen, underskuddet 

accelererede og nåede i løbet af de første 

π måneder næsten ±/≤ million kr. 

Aage Larsen var ikke i stand til at redde 

Kjærs Mølle ud af vanskelighederne. Virksomheden 

var præget af ledelsesmæssige problemer, 

ustabil teknisk ledelse samt utilfredshed 

og uro blandt medarbejderne i produktionen. 

Bestyrelsen besluttede derfor i ±∫∂µ at 

rydde op på de indre linjer og gik på jagt 

efter en ny administrerende direktør til at 

strømline Kjærs Mølle. 

1945-1959 

35 

Arkitekttegning fra ±∫µ∫ der viser hvordan hovedbygningen 

ville tage sig ud efter renoveringen. 

Zacho rydder op 

Bestyrelsen fandt i sommeren ±∫∂µ en 

mand, som man fæstede lid til, nemlig den 

≥≥-årige driftsleder hos Junckers Klædefabrik 

i Randers, Michael Zacho. Zacho var 

ingeniør og havde desuden studeret tekstil 

på Tekstilhochschule i Zürich. Han tiltrådte 

i november ±∫∂µ, men allerede i oktober 

fik han i et brev fra Edouard Saerens, der 

var administrerende direktør for Odense 

Kamgarnsspinderi, et indtryk af, hvor galt 

det stod til. Saerens konkluderede på baggrund 

af en revision af regnskaberne: 

„Der er alt for mange folk til den lille 

produktion. Ligeledes er ledelsen fra de 

overordnede funktionærers side også 

meget dårlig, hvilke bevirker sløseri og 

tomgang i arbejdet og dårligere varer.“ 

Der var åbenbart ikke mange, der troede 

på, at det skulle lykkes for Michael Zacho 

at redde Kjærs Mølle. På hans første dag 

på arbejde blev han budt velkommen af

kontorchefen, frk. Toppenberg, med en bemærkning 

om, at hun nu havde arbejdet 

under ±≥ administrerende direktører! 

Michael Zacho tog fat på opgaverne og 

havde efter et par uger fået et indtryk af 

problemerne i produktions- og salgsleddene. 

Produktionsplanlægningen var ikke effektiv, 

og derfor blev alt for mange leverancer 

ikke færdige til tiden. Desuden var 

kvaliteten af de producerede varer ofte for 

dårlig, så der måtte bruges for mange resurser 

til stopning og nopning. Ordresammensætningen 

var uheldig, idet den bestod af 

mange små partier i for mange dessiner og 

kvaliteter. Salgsafdelingen var ikke effektiv 

og havde ikke føling med markedet. Og endelig 

gav akkordsystemets opbygning ikke 

klarhed over lønomkostningerne. 

Produktionen blev rationaliseret, men det 

skete ikke uden sværdslag med medarbejdere 

og fagforening. I løbet af ±∫∂∂ kunne 

man igen se lys forude. I ±∫∂∑ var omsætningen 

stærkt stigende, og produktionen 

kørte stabilt. Takket være den store ordreindgang 

var der et lille overskud i årsregnskabet 

for ±∫∂∂, og antallet af medarbejdere 

i produktionen var i foråret ±∫∂∑ 

ca. ±∏∞; dvs. på samme niveau som ved Zachos 

tiltræden. 

I Zachos første år hos Kjærs Mølle var økonomien 

stram, og der var ikke råd til større 

udskiftninger i maskineriet. Der var end 

ikke råd til at have reservedele liggende i 

større omfang, og det førte undertiden til 

længerevarende standsninger i produktionen. 

Aage Jensen, der startede som væver 

hos Kjærs Mølle i ±∫∂∂, husker de væve, 

han skulle arbejde ved, således: 

„Det var elendige væve, man kørte med, 

og garnet var meget dårligt. Lameller var 

der ikke på kædetrådene, og da vævene 

skulle køre hele tiden, kunne der jo let 

1945-1959 

36 

blive en „plat“, et fagudtryk for at der 

manglede en tråd i kæderetningen. 

Stykkerne vi vævede blev efterset for fejl 

på et såkaldt halebord, på undersiden af 

bordet var der et kraftigt lys, så fejlene var 

nemme at se.“ 

I ±∫∂∑-∂π skete de første forbedringer af 

maskinerne: Nogle af vævene blev ombygget 

til store skytter, og i ±∫∂∫ blev der investeret 

i nye spinde- og kartemaskiner 

samt vævestole. 

Nye kollektioner 

Kollektionerne trængte stærkt til at blive 

fornyet. For eksempel blev mohair-varerne 

på et produktionsmøde i ±∫∂∑ karakteriseret 

som kedelige og „gammel-dame“-agtige. 

Dette støvede indtryk måtte der laves 

om på, hvis Kjærs Mølle skulle bevares på 

et bæredygtigt grundlag. 

Zacho havde forstand på tekstiler og 

blik for farver, mønstre og kvaliteter, der 

appellerede til et mere ungdommeligt publikum. 

Stoffer til herretøj fortsatte i mindre 

målestok, men fornyelsen kom i nye, 

moderigtige tekstiler til kvinder. Hurtigt 

efter sin ansættelse udviklede Zacho nye 

sommer- og vinterkollektioner til kvinder i 

en mere moderne stil, og det gav hurtigt 

resultat. Det var disse kollektioner, der 

blev bæredygtige for Kjærs Mølle. 

I ±∫∂∑ var Kjærs Mølle også begyndt at 

bruge fibre i kunststof: kemofibre. De første 

stoffer med kemofibre var nylon og 

polyester. Kemofibrene var på vej, men det 

var stadig uldvarer i kamgarn og strøggarn, 

der dominerede. 

Konkurrencen var hård. Alene i Danmark 

var der midt i ±∫∂∞’erne over ≤∂ klædefabrikker. 

Alligevel lykkedes det snart for Kjærs 

Mølle at genvinde sin position som én af de

førende danske producenter af beklædningsstoffer. 

I ±∫∂∞’erne kom der også gang i en 

beskeden eksport, primært til Sverige. 

Hierarki og dårlig hørelse 

Man var sig sin position bevidst i ±∫∂∞’erne. 

Det gjaldt også på arbejdspladserne, herunder 

Kjærs Mølle. Funktionærerne var finere 

end arbejderne, og man sagde „De“, 

„Hr.“ og „Frøken“ til hinanden. De lavest 

lønnede kontorfolk blev af arbejderne 

kaldt ‘flipproletarer’, fordi de gik i pænt 

tøj, men alligevel tjente mindre end mange 

af arbejderne. End ikke toiletterne var fælles 

for funktionærer og arbejdere. 

Vævemesteren befandt sig højere i hierarkiet 

end forretterne, der var højere på 

strå end væverne, som igen havde en højere 

position end spinderne. Nopperne var 

oftest lavere lønnet end væverne, men 

skulle til gengæld give væverne en opsang, 

når der var fejl i de vævede stykker. 

Nederst på stigen befandt de ikke-faglærte 

medarbejdere sig. 

De ældre vævere oplærte de nye vævere i 

tre måneder og fik et løntillæg for det. Vævere 

under oplæring måtte tage de sure tjanser, 

så hver lørdag, hvor vævene blev gjort rene, 

skulle de tømme de gamle væveres spytbakker 

for skrå og snus. Det var ikke altid, at bakken 

var blevet ramt, og det sås tydeligt på de 

brune plamager på væve og vægge. 

Øverst i hierarkiet var naturligvis den administrerende 

direktør, fra november ±∫∂µ 

Michael Zacho. Zacho viste sig – modsat 

mange af sine forgængere – ofte i produktionen 

og var godt kendt af alle. 

Det forventedes af datidens leder, at han 

havde en kontant ledelsesstil. Det havde 

Zacho, men for nogle kunne det være vanskeligt 

at tackle den. Mange fandt dog ud af, 

at Zacho respekterede et kontant modspil. 

1945-1959 

37 

Øverst: Modtagelseskontoret i ±∫µπ, der i dag 

er den administrerende direktørs kontor. Ved 

skranken blev kunder og leverandører modtaget. 

Nederst: Dekateringsmaskine, ±∫µπ. I maskinen 

blev det vævede stof kørt igennem en varmeproces 

for at stabilisere det. Det var én af de 

sidste funktioner, før stoffet var klar til salg.

Åvandet var ikke kun til produktionen, det anvendtes 

også til vask i omklædningsrummene 

efter dagens arbejde, ±∫∂∞’erne. 

Da han mente, at der godt kunne arbejdes 

på uldlageret trods bidende kulde og tyndt 

arbejdstøj, truede en medarbejder på uldlageret 

med at sige op, og så bøjede Zacho sig. 

Omgangstonen i virksomhederne var 

mere barsk dengang, og skærmydslerne resulterede 

flere gange i pludselige strejker, 

også hos Kjærs Mølle. 

Hierarkiet kunne give arbejderne indtryk 

af, at de ikke var værdsatte, og det påvirkede 

arbejdsmoralen. Tidligere væver Aage 

Jensen husker det således: 

„Man var altså ikke interesseret i at 

samarbejde med den almindelige arbejder, 

han var bare et nødvendigt onde, som man 

ikke kunne undvære, og det smittede naturligvis 

af på arbejdspladsen, folk gjorde 

hvad de skulle og ikke mere. 

Fleksibilitet var der intet af, man ville 

helst ikke flyttes fra de vante maskiner, så 

nyt lærte man ikke meget af ...“. 

Set fra ledelsen var der tale om manglende 

ansvarlighed, og i ±∫µπ blev det påpeget, at 

1945-1959 

38 

arbejderne ikke måtte foretage sig uvedkommende 

ting, fx læse bøger, i arbejdstiden. 

Godt ±∞ år senere påpegede Zacho, at 

virksomheden tabte store værdier pga. 

ubetænksomhed fra medarbejdernes side. 

Når man i dag taler med medarbejdere, 

der har befundet sig meget i produktionen 

i ±∫∂∞’erne og ±∫∑∞’erne, skal der tales 

højt, for næsten alle har høreskader. Vævene 

larmede dengang kraftigt, og først i 

slutningen af ±∫∂∞’erne begyndte nogle af 

væverne at beskytte ørerne en smule med 

vat. 

Også lyset var dårligt: små lamper, der 

var ophængt tilfældigt over vævene. De 

blev udskiftet med store skærme, ‘griselamper’; 

de gav et bedre lys, men der blev kastet 

skygge, når væveren bøjede sig frem. 

Ingen var klar over, at man indåndede 

giftige dampe fra farvebeholderne. Temperaturen 

svingede også kolossalt i fabrikken. 

Når der var koldt ude, blev der så bidende 

koldt inde, at arbejdet nogle gange 

måtte standses. Og når der var varmt ude, 

blev heden inde så stærk, at der blev stænket 

vand tilsat ammoniak for at friske op. 

Miljø og arbejdsmiljø var fremmede begreber, 

der endnu lå nogle år ude i fremtiden.

Nye råvarer og nye markeder 

1959-1977 

I ±∫∑∞’erne forøgede Kjærs Mølle investeringerne, 

bl.a. blev der indkøbt nye 

skytteløse væve – en teknisk revolution i 

væveriet. Datastyrede farvemaskiner kom 

til i ±∫∏∂ og varslede begyndelsen til en 

ny teknologi. 

Salget af beklædningsstoffer voksede 

støt, efterhånden som velstanden i Danmark 

steg, og ±∫∑∞’erne blev generelt 

gyldne, bæredygtige år for Kjærs Mølle. I 

±∫∑∞’erne kom ulden i anden række som 

råvare. Kemofibrene var velegnede til beklædningsstoffer 

og vandt stærkt frem. 

Men Kjærs Mølle udviklede også en ni- 

Investeringer, rationaliseringer 

og computere 

Efterhånden som Kjærs Mølles økonomi 

kom på ret køl igen, blev der råd til indkøb 

af produktionsudstyr, der i højere grad 

automatiserede arbejdet. Det var en forudsætning 

for at fortsætte den gode udvikling. 

I ±∫∑≤ blev de amerikanske væve fra 

Marshall-hjælpens tid taget ud af drift og 

erstattet af ca. ti schweiziske Saurer-automatvæve. 

Hver væver kunne nu passe fire 

væve mod før to. Mindre heldig var man 

med nogle østtyske væve, der blev indkøbt. 

De var af dårlig kvalitet og gik ofte i stykker. 

I ±∫∑∂ blev de første schweiziske Sulzervæve 

opstillet. De var en teknologisk revolution 

inden for vævning, idet de var skytteløse. 

Vævningen foregik med et ‘projektil’, 

1959-1977 

39 

cheproduktion af møbelstoffer i uld, som 

senere blev det bæredygtige grundlag. 

Internationalisering begyndte at få 

betydning for den fortsatte bæredygtighed, 

og både Vest- og Østeuropa fik 

stigende betydning for afsætningen. I 

±∫∑∞’erne blev organisationen lidt mindre 

hierarkisk. Men konflikter førte ofte 

til strejker; især om akkordaftaler. 

Miljø begyndte at komme på dagsordenen. 

I ±∫∏∂ investerede Kjærs Mølle 

i et kemisk rensningsanlæg, der reducerede 

miljøbelastningen af åen og forbruget 

af åvand betragteligt. 

der fór frem og tilbage på væven. Antallet af 

skud i minuttet steg fra ca. ∏∂ til op mod 

≥∞∞, og én væver kunne nu passe ti væve. 

Automatiseringen af vævene betød også 

en større produktion pr. væv: hver væv var ±∞ 

gange så produktiv som vævene i ±∫∂∞’erne, 

så alt i alt var der tale om en kolossal udvidelse 

af effektivitet og kapacitet. 

Computerne var så småt på vej til at revolutionere 

virksomhederne. I ±∫∏≥ gik bogholderiet 

på Kjærs Mølle ind i edb-alderen 

med en Ascota-maskine, der ifølge personalebladet 

„ ... kan det hele, selvfølgelig forudsat, 

at der sidder en dame og fodrer den med 

tal og papir“. ≤∂.∞∞∞ kr. kostede herligheden, 

der skulle lette arbejdet i bogholderiet. 

I produktionen blev der omkring ±∫∏∂ 

anskaffet datastyrede farvemaskiner, der 

kodedes med hulkort.

Fra venstre driftleder Knud Wosylus, fællestillidsmand 

Erik Eriksen og direktør Michael 

Zacho. Foto fra ±∫∏∑. 

Velstanden i Danmark var stigende, og stadig 

flere fik råd til at købe moderigtigt tøj. 

De glade ∑∞’ere og forbrugersamfundet 

var på vej. De omfattende investeringer 

hos Kjærs Mølle betød, at virksomheden 

fra begyndelsen af ±∫∑∞’erne og ca. ±∂ år 

frem var i stand til at sælge sine beklædningsstoffer 

til samme meterpris. Det gjorde 

virksomheden konkurrencedygtig på 

pris, og der skete et skifte i retning af fokus 

på kvantitet og færre dessiner. 

Automatiseringen øgede produktionen, 

mens medarbejdertallet faldt. Hvor der i 

±∫∑∞ var ≤∑∂ beskæftigede, var tallet i ±∫∑∑ 

nede på ±π∂ og i ±∫∏∑ på ±≥∂. 

I ±∫∏∑ havde Kjærs Mølle eksisteret i ±≤∂ år, 

og det blev fejret flot og fornemt på Hotel 

Hvide Hus i Aalborg. 

1959-1977 

40 

Beklædnings- og møbelstoffer 

I ±∫∑∞’erne og frem til ±∫∏∏ accelererede 

anvendelsen af kemofibre i produktionen. 

På verdensplan tog udviklingen af kemofibre 

fart, begyndende med nylon lige efter 

≤. verdenskrig. Senere fulgte polyester, Dralon 

og polypropylen. 

For Kjærs Mølle var det på dette tidspunkt 

naturligt at fokusere på kemofibrene, som har 

nogle klare fordele ved produktion af beklædningsstoffer. 

Kemofibrene er stærkere end uld 

og kan spindes til finere garner. Styrken betyder 

også færre produktionsstop. For køberen 

af beklædningsstoffer er fordelene glattere 

stof uden læg. Ulemperne er til gengæld 

dårligere termiske egenskaber og dårligere 

vandabsorbering end naturproduktet uld. 

Garner, der indeholdt kemofibre, blev ofte 

anvendt i de store produktioner af beklædningsstoffer. 

I lange perioder kørte 

væveriet i treholdsskift for at følge med 

efterspørgslen. Direktør Zacho rejste selv 

Europa tyndt for at følge udviklingen i tøjmoden, 

så Kjærs Mølle altid kunne levere 

beklædningsstoffer med det nyeste inden 

for mønstre, farver og kvaliteter. 

Fra slutningen af ±∫∑∞’erne mødte beklædningsstofferne 

stigende konkurrence fra 

Fjernøsten, og Kjærs Mølle kunne ikke i 

længden klare sig mod Asiens lavtlønslande. 

Gradvist bevægede virksomheden sig 

tilbage til udgangspunktet, ulden. Det 

betød, at gardinstoffer og især møbelstoffer 

fik stigende betydning. 

Endnu var møbelstoffer i ren, ny uld en 

niche hos Kjærs Mølle. Men man havde 

stor kompetence inden for området. I ±∫∏∞ 

vandt Kjærs Mølle således guldmedalje for 

to møbelstoffer på en international tekstiludstilling 

i Sacramento i USA. Dessinerne 

var udført af ingeniør Jarl Nyebølle, der

var ansvarlig for udviklingen af møbelstofferne 

og selv designede de fleste af dem. 

Blandt andet udvikledes i disse år dessinet 

Tonus til en stol designet af Arne Jacobsen. 

Konkurrencen på møbelstoffer var noget 

anderledes end på beklædningsstoffer. Møbelstofferne 

var ikke underlagt så store modesvingninger 

som beklædningsstofferne. 

Omkring ±∫∏∞ var der seks danske konkurrenter, 

men også en stigende import fra 

andre europæiske lande. 

Kjærs Mølle satsede på dyrere stoffer i 

høj kvalitet. Hovedparten af møbelstofferne 

var i ren ny uld, men der blev også anvendt 

blandinger med uld-viskose. Blandt 

kunderne var også dengang den danske 

tekstilgrossist, Kvadrat Boligtekstiler A/S, 

samt tekstilgrossisten Gabriel Boligtekstiler 

ApS i Fredericia. Sidstnævnte kommer 

jo senere ind i billedet på helt anden vis. 

Ud i verden 

Kjærs Mølle producerede langt op i 

±∫∑∞’erne næsten udelukkende til hjemmemarkedet, 

men det danske marked var 

ved at blive for lille for de danske fabrikanter 

af beklædningsstoffer. Midt i 

±∫π∞’erne ophørte produktionen således 

hos byens dominerende tekstilfabrik, De 

forenede Tekstilfabrikker. Samme vej er 

det gået for de øvrige danske tekstilfabrikker 

siden ±∫∑∞’erne og et par årtier frem. 

Kjærs Mølle begyndte at se ud over landets 

grænser. Fra midten af ±∫∑∞’erne blev 

der efterhånden sat mere skub i eksporten. 

Det beskedne salg til Sverige blev udbygget, 

og der blev etableret kontakt til salgskonsulenter 

i Norge, Finland, Schweiz, 

England og USA. Kjærs Mølle begyndte 

desuden at vise sine produkter frem på udstillinger 

i udlandet. I ±∫∑∏-∑π udgjorde 

eksporten ca. ≤∂% af Kjærs Mølles salg. 

1959-1977 

41 

Kjærs Mølle før ±∫∏≥. Selv om fabrikken nu 

ligger inde i byen, fornemmer man stadig 

placeringen i de fugtige enge ved Østerå. 

I ±∫∑π viste der sig muligheder på et hidtil 

ukendt marked – i det kommunistiske Østtyskland. 

Al handel med landet skete i nøje 

overensstemmelse med en handelsaftale 

mellem Danmark og Østtyskland, og ordrerne 

kom fra det centrale indkøbsorgan 

i Østberlin. I ±∫∑π-∑∫ blev ca. ±∞% af Kjærs 

Mølles produktion solgt i Østtyskland, 

men efter et par år klingede eksporten til 

landet noget af. I stedet havde Kjærs Mølle 

stor fremgang i Østrig, der i ±∫∏± var største 

eksportmarked. 

Og så dukkede der igen muligheder op 

i Østeuropa, denne gang i Sovjetunionen. 

Der var tale om store partier, som kunne 

bære, at Kjærs Mølle i starten af ±∫∏∞’erne 

etablerede spinlonspinderi og strikkeri 

med henblik på det russiske marked. Der 

blev desuden leveret store ruller vævet stof

Produktionen, som den så ud i slutningen af ±∫∏∞’erne. 

Fra øverste venstre hjørne ses spoleri, strikkeri, væveri, farvning af flagdug, løsuldsfarvning 

og nederst til højre perchlor-rensemaskinen. 

1959-1977 

42

i kamgarn med indvævede sølv- og guldtråde, 

som lå langt fra dansk smag. 

Eksporten til Sovjetunionen faldt brat i 

slutningen af ±∫∏∞’erne, da russerne pressede 

priserne ned på et urentabelt niveau. 

Det betød blandt andet, at strikkeriet lukkede 

i starten af ±∫π∞’erne. 

Dyder og brydninger 

Hierarkiet på arbejdspladsen var fortsat 

markant, men blev blødt noget op i løbet 

af ±∫∑∞’erne og ±∫∏∞’erne. Det blev mere 

og mere almindeligt at sige du til hinanden, 

og Zacho markerede ved en firmafest, 

at nu gik han over til du, men han bibeholdt 

at kalde folk ved efternavn. 

Andre af de gamle dyder herskede fortsat 

på kontoret, hvor ansøgere ikke blev 

ansat på deres eksamenspapirer alene. De 

måtte vise deres kunnen i praksis ved skrive- 

og regneprøver. 

Var medarbejderne i produktionen utilfredse, 

var lunten til strejkebomben kort. 

Pludselig blev der råbt „Vi strejker“, og så 

stod hjulene stille, ofte uden at alle i starten 

var klar over hvorfor. Årsagen kunne 

være uenighed om tilpasning af akkorderne, 

når der fx var købt nye vævemaskiner. 

Der var mange forbud i ±∫∑∞’erne og 

±∫∏∞’erne, men der var også tilladelser, 

som ikke ville blive givet i dag. Alkoholindtaget 

var i nogle afdelinger stort i arbejdstiden, 

men blev så aftalt til højst ± daglig øl 

pr. medarbejder. 

Da der blev indført rygeforbud i produktionen, 

blev røgen på toiletterne så 

tæt, at Zacho så sig nødsaget til at genindføre 

rygetilladelse i produktionen. Mere uforståeligt 

er det i dag, at der var forbud 

mod at spise i arbejdstiden. Det blev naturligvis 

ikke overholdt, og flere var ved at 

1959-1977 

43 

få halve rundstykker og æbler galt i halsen, 

når der kom en leder ind ad døren. 

Arbejdsmiljø og omgivende 

miljø 

I ±∫∑∑ kiggede Sikkerhedsudvalget på dameben. 

Årsagen var, at mange af de 

kvindelige ansatte med stående arbejde 

mødte i „alt fra forgyldte selskabssko til 

gamle udtrådte sutter“. Det skadede ben 

og ryg og blev kraftigt frarådet. 

Ellers var arbejdsmiljøet ikke et stort 

diskussionsemne. I produktionen skulle 

medarbejderne beskytte hørelsen med vat, 

men mange ville ikke. I ±∫∏∞’erne blev der 

ophængt lydabsorberende stoffer i væveriets 

loft, men endnu blev der ikke brugt høreværn. 

Farveriet havde siden Kjærs Mølles grundlæggelse 

lukket spildevand direkte ud i 

åen. Ved at kaste et blik i åen kunne man 

få et godt indtryk af, hvad Kjærs Mølle var 

i gang med at producere. 

Midt i ±∫∏∞’erne kom det første store tiltag 

fra Kjærs Mølle på miljøområdet. Der blev 

brugt kolossale mængder åvand til vask af 

råvarer, op til ±∞∞∞ m≥ om dagen. Sammen 

med spildevandet blev der pumpet op til 

≤∞ ton sulfopræparater ud i Østerå hvert 

år. Men det ophørte i ±∫∏∂, da Kjærs Mølle 

som den første fabrik i Skandinavien indkøbte 

et anlæg til kemisk rensning, som 

blev betragtet som et stort fremskridt på 

det tidspunkt. Det reducerede vandforbruget 

betragteligt, de kemiske stoffer kunne 

anvendes flere gange og blev til slut kørt 

til nedbrydning hos Kommunekemi. Det 

kemiske rensningsanlæg gav også store 

energibesparelser, fordi der ikke skulle 

bruges store mængder varme til tørring.

Fra Kjærs Mølle til Gabriel 

1977-1985 

På de kun otte år fra ±∫∏∏ til ±∫π∂ skete 

betydelige forandringer i Kjærs Mølles 

bæredygtige grundlag. 

I ±∫∏∫ blev virksomheden købt af medarbejderne 

og familien Gabriel, der i forvejen 

ejede grossistvirksomheden Gabriel 

Boligtekstiler i Fredericia. Kjærs Mølle 

havde fået en fast aftager af sine møbelstoffer, 

og firmaet Gabriel havde fået produktion 

og leveringssikkerhed. På produktsiden 

betød Gabriels indtræden, at møbelstoffer 

i uld fik endnu større betydning i 

forhold til beklædningsstoffer. Møbelstoffer 

var en nicheproduktion, som gjorde det 

nødvendigt at øge eksportandelen. 

Kjærs Mølle til salg 

Årene ±∫∏∏-∏π var stabile for Kjærs Mølle, 

men alligevel var der utryghed omkring 

fremtiden. Årsagen var økonomiske vanskeligheder 

hos ejerne, Odense Kamgarnsspinderi. 

I Aalborg var man i alle dele af virksomheden 

nervøs for, hvordan koncernledelsen 

i Odense ville tackle denne situation. 

Kjærs Mølle var ganske vist koncernens 

bedste aktiv, men kapitalmanglen 

hos Odense Kamgarnsspinderi var 

udtalt. 

I Kjærs Mølles ledelse overvejede man, 

hvordan man selv kunne få hånd i hanke 

med udviklingen. Spekulationerne gik i 

retning af, om medarbejderne i Aalborg 

1977-1985 

44 

I ±∫π∞ blev Søren Gabriel ny administrerende 

direktør. Han tog kontakt til 

den nuværende bestyrelsesformand, 

Poul H. Lauritsen, der fik pensionskasser 

under PKA til at investere i Kjærs Mølle 

og Gabriel. I ±∫π≥ blev Gabriel og Kjærs 

Mølle slået sammen i en koncern med 

Gabriel Boligtekstiler A/S som moderselskab. 

Selskabet blev i ±∫πµ introduceret 

på Børsen 

I ±∫π∂ flyttede hele virksomheden til 

Aalborg. Samme år forlod Søren Gabriel 

direktørstolen, som blev overtaget af 

den nuværende administrerende direktør, 

Jørgen Kjær Jacobsen. 

var i stand til at købe Kjærs Mølle. Det blev 

besluttet at gøre forsøget. 

Alle medarbejdere blev orienteret om 

planerne, og medarbejdernes vilje og evne 

til at indskyde kapital blev vurderet. Snart 

stod det klart, at der skulle en økonomisk 

stærk partner til. 

På medarbejdernes og 

Gabriels hænder 

Første mulige partner ved forhandlingsbordet 

var De Forenede Tekstilfabrikker i Aalborg, 

men det lykkedes ikke at komme overens. 

Derefter var den danske tekstilgrossist 

Kvadrat en overgang inde i billedet. 

Den tredje mulighed var engrosvirksomheden 

Gabriel Boligtekstiler ApS i Fre-

dericia, der havde et sortiment af møbelog 

gardinstoffer, plaider, afpassede tæpper 

og væg-til-væg-tæpper af høj kvalitet. Tidligere 

ingeniør hos Kjærs Mølle, Jarl Nyebølle, 

der i slutningen af ±∫∑∞’erne havde 

startet Kjærs Mølles nicheproduktion af 

møbelstoffer op, arbejdede nu i Gabriels 

uldspinderi i Thisted. Kjærs Mølles ledelse 

knyttede via Nyebølle kontakt til familien 

Gabriel. 

Gabriel Boligtekstiler ApS var grundlagt 

i ±∫µ≥ af Robert Gabriel. Han ledede 

stadig virksomheden, nu sammen med sine 

to sønner, Søren Gabriel og Palle Gabriel. 

For Gabriel-familien var perspektiverne i 

at blive medejere af Kjærs Mølles Fabriker 

A/S, at produktionsfaciliteterne i Aalborg 

ville sikre grossistvirksomheden Gabriel 

større leveringssikkerhed. 

I januar ±∫∏∫ afsluttedes forhandlingerne 

med Odense Kamgarnsspinderi om 

overtagelse af Kjærs Mølle. Prisen blev sat 

til ∑ mio. kr. Kjærs Mølle fortsatte som et 

aktieselskab med Søren Gabriel som bestyrelsesformand 

og Michael Zacho som administrerende 

direktør. De to var tillige de 

største aktionærer. Af likviditets- og skattemæssige 

grunde blev vævene solgt fra og 

overdraget til et kommanditselskab, hvorfra 

de blev leaset af Kjærs Mølles Fabriker 

A/S. 

Kjærs Mølle fortsatte med at producere 

konfektionsstoffer, men blev, som planlagt, 

i højere grad leverandør til Gabriel Boligtekstiler 

ApS. I ±∫∏∫ bød Kjærs Mølle på leverancer 

af uniformstoffer til Statens Konfektionsfabrik. 

Ordrerne kom i hus og blev 

fastholdt frem til slutningen af ±∫π∂, hvor 

det blev konstateret, at aftalen ikke længere 

var lønsom. Endelig blev der produceret 

strikvarer til Rusland samt flagdug, gardiner 

og plaider, der senere blev afviklet 

over en årrække. 

1977-1985 

45 

I ±∫πµ indkøbtes det første computerstyrede 

farvemålingsudstyr for ca. o,∏ mio. kr. 

Imidlertid forløb samarbejdet mellem administrerende 

direktør Michael Zacho og 

bestyrelsesformand Søren Gabriel ikke 

godt. I stedet for at supplere hinanden 

blev det til en krig om, hvem der skulle 

lede Kjærs Mølle. I sommeren ±∫π∞ forlod 

Michael Zacho Kjærs Mølle efter godt ≤∂ 

års ansættelse, og Søren Gabriel blev ny 

administrerende direktør. 

Aktieudvidelse og fokusering 

på møbelstoffer i uld 

Efter bruddet kontaktede Søren Gabriel 

advokat Poul H. Lauritsen i Århus for at 

få bragt formaliteterne i forbindelse med 

direktør Zachos fratræden på plads. 

Poul H. Lauritsen gennemgik i den 

forbindelse regnskaberne og anbefalede, 

at Kjærs Mølle fik tilført kapital til fortsat 

ekspansion og til at købe produktionsudstyret 

tilbage fra kommanditselskabet.

I de danske pensionskasser var der på 

dette tidspunkt en gryende interesse i at 

investere en del af de betydelige formuer i 

gode, danske erhvervsvirksomheder. 

Poul H. Lauritsen havde tidligere bistået 

pensionskasser tilknyttet PKA med investeringer. 

I ±∫π± formidlede han, at nogle 

af pensionskasserne under PKA tegnede ≥ 

mio. kr. aktiekapital som B-aktier i Kjærs 

Mølles Fabriker A/S. I tilknytning hertil 

skete en fondsopskrivning af den hidtidige 

aktiekapital fra ≤,∂ mio. kr. til ≥,∞ mio. kr. 

A-aktier. Familien Gabriel ejede den væsentligste 

del af A-aktierne; resten ejedes 

af ca. ∂∞ medarbejdere. 

I ±∫π± blev Poul H. Lauritsen valgt ind i 

Kjærs Mølles bestyrelse som repræsentant 

I ±∫π∞’erne var Savak uden tvivl det mest 

kendte Gabriel-dessin. På billedet ses det 

polstret på klassikere fra Erik Jørgensen. 

1977-1985 

46 

for pensionskasserne. På det tidspunkt 

stod det klart, at Kjærs Mølle ikke længere 

var konkurrencedygtig som producent af 

konfektionsstoffer. Det samme gjaldt strikvarerne 

til Sovjetunionen. Fokus blev i stedet 

rettet mod kvalitetsmøbelstoffer i ren 

ny uld, hvor perspektiverne for fremtidig 

virksomhed var bedst. Nichestrategien var 

modnet. 

Gabriel Boligtekstiler overtager 

Kjærs Mølle 

Samarbejdet mellem grossistvirksomheden 

i Fredericia og produktionsvirksomheden 

i Aalborg blev i den følgende tid intensiveret. 

I februar ±∫π≥ blev kapitalen i 

Gabriel Boligtekstiler forhøjet fra ∞,∫ mio. 

kr. til µ,∂ mio. kr. To pensionskasser tilknyttet 

PKA indskød ∞,∫ mio. kr. Anpartsselskabet 

blev omdannet til et aktiesel-

skab, og Poul H. Lauritsen blev medlem af 

bestyrelsen som repræsentant for pensionskasserne. 

I efteråret ±∫π≥ blev det besluttet at 

sammenlægge Kjærs Mølle og Gabriel Boligtekstiler 

i en koncern med Gabriel Boligtekstiler 

som moderselskab og Kjærs 

Mølle som datterselskab. Aktiekapitalen i 

Gabriel Boligtekstiler blev forhøjet til ±∞,≥ 

mio. kr., og overtagelsen af Kjærs Mølle 

kunne herefter gennemføres ved en ombytning 

af aktier. 

Siden december ±∫π≥ har Poul H. Lauritsen 

været bestyrelsesformand for Gabriel-koncernen, 

nu Gabriel Holding A/S, og 

har været med til at sikre kontinuitet i perioder 

med større ændringer i aktionærkredsen. 

Der kunne snart ses en synergieffekt af samarbejdet 

mellem produktionsvirksomheden 

og grossisten. Regnskabsårene ±∫π≤-π≥ og 

±∫π≥-πµ blev gunstigt påvirkede af en stor 

eksportordre på møbelstoffer til King Saud 

University i Saudi Arabien. Ordren var tilvejebragt 

gennem Gabriels amerikanske importør 

og løb over en ≤-årig periode op i 

godt ±≤ mio. kr. med en god fortjeneste. 

På Børsen 

For at kunne fortsætte ekspansionen besluttede 

bestyrelsen i vinteren ±∫π≥-πµ at 

introducere Gabriel Boligtekstiler A/S på 

Københavns Fondsbørs, der havde etableret 

en afdeling kaldet „Børs III“ for mindre 

og mellemstore virksomheder. Introduktionen 

skete i april ±∫πµ, hvor der blev udbudt 

og tegnet ≥,∏ mio. kr. nye aktier til 

kurs ≥∞∞. Alle aktier var nu i samme aktieklasse 

og beløb sig i alt til ±µ mio. kr. Børsemissionen 

tilførte Gabriel ca. ±∞,∂ mio. 

kr., og egenkapitalen var på ≤π mio. kr. 

eller ca. ∂∞% af balancen. 

1977-1985 

47 

Bestyrelsesformand Poul H. Lauritsen til højre 

og daværende adm. direktør Søren Gabriel ses 

her efter præsentation af børsprospektet i ±∫πµ. 

Børsintroduktionen blev baseret på det 

„nye“ Gabriels kompetencer og bæredygtige 

grundlag. Man beherskede selv design 

og alle produktionsprocesser fra behandlingen 

af den rå uld over spinding, vævning, 

vådbehandling, farvning og efterbehandling 

frem til det færdige møbelstof. I 

Danmark var Gabriel kendt som leverandør 

af møbelstoffer af høj kvalitet og design 

med gode referencer til førende danske 

møbelfabrikanter. Det drejede sig om 

navne som Kevi og Labofa i kontraktmøbelsektoren, 

Erik Jørgensen og Fritz Hansen 

i privatmøbelsektoren, samt SAS og 

DSB i transportsektoren. 

Kapitaltilførslen fra børsintroduktionen var 

nødvendig til en hårdt tiltrængt modernisering 

af det nedslidte anlæg i Aalborg og 

ikke mindst til en langt større orientering 

mod eksportmarkederne. Det sidste var en 

logisk konsekvens af nichestrategien – her 

var det danske marked for lille.

Dette billede, fra en profilfolder, har givet 

anledning til mange gætterier om længden 

af møbelstoffet, med bud fra ∂-±∞∞∞ m. 

Der var ∂∞ meter. 

Gabriel flytter til Aalborg 

I november ±∫π≥ blev Jørgen Kjær Jacobsen 

ansat som salgsdirektør med ansvar for 

salget i Kjærs Mølles Fabriker A/S i Aalborg 

og for salg og daglig ledelse af Gabriel 

Boligtextiler A/S i Fredericia. Han foreslog 

hurtigt at lukke Gabriel i Fredericia 

og samle aktiviteterne i Aalborg, hvilket 

blev besluttet på et bestyrelsesmøde i ±∫πµ. 

Efter en større oprydning på fabrikken 

i Aalborg var der plads til Gabriels færdig- 

1977-1985 

48 

varelager og kuponekspedition. Flytningen 

blev gennemført i foråret ±∫π∂, logistikken 

i virksomheden blev forbedret og ejendommen 

i Fredericia solgt. 

I efteråret ±∫πµ lod administrerende direktør 

Søren Gabriel forstå, at han i ±∫π∂ ønskede 

at fratræde som direktør af helbredsgrunde. 

Ny administrerende direktør blev den 

dengang ≥≥-årige Jørgen Kjær Jacobsen, 

som har beklædt stillingen siden oktober 

±∫π∂. Med en international baggrund og 

en erhvervs- og afsætningsøkonomisk uddannelse 

var det naturligt for ham at sætte 

fokus på vækst i eksporten og at optimere 

driften.

Fokus på nichen 

Erobring af nichen 

1984-2001 

±. februar ±∫π∑ fusionerede Gabriel og 

Kjærs Mølle til den nye Gabriel-koncern. 

Virksomheden fik hurtigt rendyrket 

sin niche: højtforædlede møbelstoffer 

til kontraktmarkedet, transportmarkedet 

og den bedste del af privatmøbelmarkedet. 

I ±∫πµ startede bestræbelserne på at 

få succes på eksportmarkedet. Da først 

de rigtige dessiner og farveskalaer var 

udviklet, lod resultaterne ikke vente 

længe på sig. På ±∑ år er Gabriels eksportandel 

vokset fra ±∂% til ∏∂%. Der har 

været tilbageslag undervejs, men langtidsplanerne 

er blevet fastholdt, og resultaterne 

har hurtigt indfundet sig 

igen. 

Fra ±∫πµ begyndte også en trimning 

af produktionen. I ±∫ππ startede proces- 

I løbet af ±∫πµ-π∂ var kapitalgrundlaget på 

plads, Gabriel var samlet i Aalborg, og visionen 

var klar: At opnå en betydende 

international position inden for nichen 

højtforædlede møbelstoffer i uld til 

kontraktmøbelmarkedet, den bedste del af 

privatmøbelmarkedet samt den kollektive 

transportsektor. 

Den ±. februar ±∫π∑ blev Gabriel Boligtekstiler 

A/S og Kjærs Mølles Fabriker 

A/S fusioneret. Med Gabriels gode position 

i møbelbranchen var det naturligt, 

1984-2001 

49 

sen mod at blive en fuld dokumenteret 

ISO ∫∞∞±-certificeret virksomhed. Det 

var samtidig grundlaget for indførelsen 

af en flad og mere nutidig organisation 

hos Gabriel. Som en ansvarlig virksomhed 

er Gabriel siden ±∫∫∑ også miljøcertificeret. 

I ±∫∫± købte pensionskasserne Gabrielfamiliens 

aktier og ejede dermed en aktiepost 

på ca. ∑∞%. I ±∫∫∏ blev pensionskassernes 

aktiepost erhvervet af en kreds 

af solide erhvervsfolk. 

Fremtidens Gabriel er et kompetencecenter, 

placeret i Aalborg, men processer 

og arbejdsfunktioner vil finde sted i et 

netværk af partnere over hele verden. 

±∂∞-året fejres efter et regnskabsår, 

der har været det bedste i virksomhedens 

historie. 

at det fortsættende navn blev Gabriel 

A/S. 

Ét af de dengang mest kendte Gabrieldessiner 

var Savak i grønlandsuld, designet 

af Tove Kindt-Larsen i begyndelsen af 

±∫∑∞’erne. Savak er i ≤∞∞± stadig en klassisk 

og efterspurgt kvalitet, der primært 

anvendes på kendte danske klassemøbler. 

Men også Kjærs Mølle kunne byde på 

betydningsfulde møbelstoffer, fx Tonus, 

som i sin første udførelse blev udviklet til 

kontormøbelproducenten KEVI. Kvaliteten, 

der siden har fejret store triumfer over 

hele verden, blev senere overtaget af teks-

Pyramiderne blev revet ned og SAS fik nyt 

image. I ±∫π≥ valgte SAS Gabriel som stofleverandør. 

En synlig stolt koncerndirektør 

viser her det færdige resultat. 

tilgrossisten Kvadrat, som tilførte dessinet 

nye kvaliteter og gennem årene flotte farveskalaer. 

Et andet eksempel på Kjærs Mølles dessiner 

var Bolivia, der i orange farver og en 

god uldkvalitet blev anvendt i SAS-fly i 

±∫∏∞’erne. 

Leverancerne af uniformstoffer til Statens 

Konfektion gav konstant anledning til problemer. 

Aftalegrundlagene med såvel garnleverandøren 

som kunden stod trods gentagne 

forsøg ikke til at ændre. Selv om 

uniformstofferne udgjorde ca. ±≤ mio. kr. af 

omsætningen i ±∫πµ-π∂, var det en let beslutning 

at takke nej til yderligere tilbudsgivning. 

Det gavnede hurtigt Gabriels indtjeningsevne. 

1984-2001 

50 

I årene efter fusionen skete der en sanering 

i den tidligere grossistvirksomheds 

sortiment. De afpassede tæpper, væg-tilvæg-tæpperne 

og et større program af gardinstoffer 

blev afviklet i løbet af ±∫π∂-π∑. 

Nye ulddessiner giver 

eksportsucces 

Tyskland var udset til at være et vækstmarked 

for Gabriel. I ±∫π≥ var Jørgen Kjær Jacobsen 

som salgsdirektør for første gang 

på rejse rundt i landet for at fremvise Gabriels 

dessiner. De tyske møbelfabrikanter 

roste kvaliteten, men om mønstre og design 

var den generelle bemærkning: „Stofferne 

er for skandinaviske til vores marked.“ 

I kvalitet og udseende var dessinet 

Dundee det mest interessante for møbelfabrikanterne, 

men først skulle der arbejdes 

med farver og slidstyrke. Farverne blev defineret 

i samarbejde med de første store 

kunder, og efter en del forsøg lykkedes det 

at forbedre garnkonstruktionen. Dundee 

banede derefter vejen for de første større 

eksportordrer. 

Uld havde på det tidspunkt et „støvet“ 

image. Men gennem et intensivt udviklingsarbejde 

nåede Gabriel frem til nye 

farveskalaer, hvilket blev et gennembrud 

for Gabriels uldmøbelstoffer. Uldens egenskaber 

viste sig optimale i kontor- og konferencemøbelsektoren, 

hvor nye standarder 

stillede ufravigelige krav til stoffernes 

slidevne og brandhæmmende egenskaber. 

Det skabte grobund for at markedsføre 

uldens uovertrufne egenskaber som en 

fordel for brugerne, der fik bedre siddekomfort, 

holdbare polstermøbler og brandsikrede 

møbler. Fabrikanterne var modne 

til at satse mere på kvalitet og ville gerne 

vise deres møbler med uld frem for de ke-

delige og billige kunstfibre, der især blev 

anvendt på dette tidspunkt. 

I oktober ±∫πµ deltog Gabriel for første 

gang på den internationale kontraktmøbelmesse 

Orgatec i Köln. En beskeden 

stand på ±≤ m≤ gav gode kontakter til tyske 

kunder, og i det følgende år kom de første 

ordrer i hus. På Orgatec i ≤∞∞∞ var standen 

vokset til ±≥∂ m≤. Selv om eksporten endnu ikke var imponerende, 

så var den i klar vækst, fra ±∂% 

i ±∫πµ-π∂ til ≤∑% i ±∫π∏-ππ. I ±∫π∑ blev den 

første eksportsælger ansat, hvilket hurtigt 

gav stigende salg til store og markedsledende 

kontraktmøbelfabrikanter i Tyskland, 

Norge og Sverige. 

Fremtiden tegnede lys, og der var rekordresultat 

i ±∫π∑-π∏. Men det bæredygtige 

grundlag blev sat på prøve, da en international 

børskrise brød ud i oktober ±∫π∏. 

Salget i den europæiske kontraktmøbelsektor 

blev de følgende år reduceret med 

≥∞-µ∞%. De fleste møbelfabrikanter måtte 

rebe sejl, og en del gik konkurs. 

Gabriels niche var presset, men ledelsen 

var fast i troen på, at kontraktmøbelsektoren 

bar det bedste potentiale for 

virksomheden og ville vise sig bæredygtig i 

længden. Bestyrelse og ledelse var klar 

1984-2001 

51 

Under møbelmessen i Bella Center i ±∫∫≤ 

viste Gabriel en særudstilling på Martbroen. 

Gabriel har igen i jubilæumsåret fået tildelt 

den µµ meter lange Martbro. 

over, at nedgangen i nichens aktivitet 

kunne betyde et langt sejt træk. 

I ±∫ππ vandt Gabriel en licitation i 

Norge med et nyt dessin, der fik mærket 

Novo. Dessinet vandt også genklang i det 

øvrige Europa og var et vigtigt led i det 

gennembrud på eksportmarkederne, der 

fandt sted i ±∫ππ-π∫, hvor eksportandelen 

på et år voksede fra ≤∑% til ≥µ%. 

Virksomheden havde fat i et spændende 

segment og var konkurrencedygtig. Det 

fremgik bl.a. af, at eksporten til især det 

vanskelige tyske marked steg år for år, 

trods det stærkt reducerede marked. Det 

var fortsat seje år, hvor der konstant skulle 

trimmes omkostninger, så der var plads til 

fremadrettede aktiviteter. 

Trimning af produktionen 

Ét var at få succes med at udvikle nye 

møbelstoffer, som kunne fylde ordrebøgerne 

op. Noget ganske andet var at 

geare fabrikkens produktion, så Gabriel 

kunne levere til den aftalte tid og i den

Adm. direktør Jørgen Kjær Jacobsen til venstre 

og kvalitetskonsulent Anders Hahr ved overrækkelsen 

af ISO ∫∞∞± certifikatet i marts 

±∫∫±. 

aftalte kvalitet. Et større antal nøglemedarbejdere 

var gået på pension i begyndelsen 

af ±∫π∞’erne, og med dem forsvandt 

værdifuld viden og erfaringer. 

Særlig sårbar var man, fordi de enkelte 

arbejdsprocesser ikke var dokumenterede, 

hvilket gjorde det vanskeligt at fastholde 

ensartet kvalitet og at oplære nye 

medarbejdere. 

I ±∫πµ løb fabrikken ind i et større 

teknisk problem, der krævede hjælp udefra. 

Ved et tilfælde blev tekstilingeniør 

Børge Hansen, tidligere teknisk direktør 

for den lukkede Hørsholm Klædefabrik, 

ansat til at løse dette og andre tekniske 

problemer i produktionen. Børge Hansen, 

der var ∏∞ år ved sin ansættelse, blev optaget 

i direktionen. Næsten samtidig blev en 

yngre ingeniør ansat til oplæring, så han 

kunne videreføre Børge Hansens arbejde, 

når han besluttede at stoppe, hvilket skete 

i foråret ±∫ππ. 

1984-2001 

52 

Problemerne blev løst, og allerede i 

løbet af ±∫π∂ var forbedringerne i driften 

betydelige. 

Spinderikapaciteten blev fordoblet i januar 

±∫π∑, da Gabriel købte aktiviteterne 

ud af det konkurstruede Falstergarn i Nykøbing 

Falster. Spinderiet på Falster, Gabriel 

Garn, kunne levere garner i bedre 

kvalitet og med en højere produktivitet, 

end det nedslidte spinderi i Aalborg kunne 

præstere. Det blev lukket i ±∫π∫, og i stedet 

blev der investeret i nyt udstyr og større 

kapacitet i Nykøbing Falster. 

I ±∫ππ købte Gabriel Holding A/S tæppefabrikken 

Scantuft i Holstebro. Kredsen af 

hovedaktionærer var næsten identisk i de to 

selskaber. Ideen var at få total kapacitetsudnyttelse 

af garnspinderiet i Nykøbing Falster. 

Resultaterne svarede imidlertid ikke til 

forventningerne, så allerede ved årsskiftet 

±∫π∫-∫∞ byttede Gabriel med Danmarks 

største tæppeproducent, Ege Tæpper, så 

Gabriel i stedet overtog Herning Klædefabrik, 

der også producerede møbelstoffer. 

Produktionen i Herning blev flyttet til 

Gabriel i Aalborg, som via Herning Klædefabriks 

kunder, recepter og varelager fik 

tilført en omsætning på ±∞ mio. kr. Mange 

maskiner blev stående i bygningerne i 

Herning, der i dag er tekstilmuseum. 

Certificering og fladere 

organisation 

I juni ±∫ππ blev der afholdt idémøde i Skagen 

for nøglemedarbejdere i produktion, 

salg og administration. Et katalog af problemstillinger 

blev etableret. Mange problemer 

var så små, at de var løst dagen 

efter hjemkomsten til fabrikken, men de 

større og mere basale skulle løses under 

overskriften „kvalitetsstyring“. 

Et nyt ledelsessystem, der skulle sikre 

veldefinerede målsætninger for kvalitet og

ledelse, skulle indføres. Klare procedurer 

og instruktioner for dokumentation og ansvarsfordeling 

ville kunne råde bod på de 

fleste af de opstillede problemstillinger. 

Det fælles mål blev fastlagt: Indførelse af 

kvalitetsstyring med henblik på en ISO- 

∫∞∞± certificering i efteråret ±∫∫∞. 

Det blev en proces, der involverede alle 

medarbejdere. Alle skulle tænke i nye 

baner. Der blev diskuteret på et ligeværdigt 

niveau, på tværs af de traditionelle 

organisatoriske og faglige grænser. Der 

kom fokus på information, medindflydelse 

og inddragelse af alle medarbejdere i forbedringer 

af arbejdsgangene. 

Målet blev nået, Gabriel fik overrakt 

ISO ∫∞∞±-certifikatet i marts ±∫∫± – som 

første møbelstofproducent i Europa og 

blandt de første virksomheder i Danmark. 

Begivenheden faldt praktisk nok sammen 

med ±µ∞-års jubilæet, så begge begivenheder 

blev behørigt fejret ved en fest for 

medarbejderne. 

Kvalitetsstyringen højnede kvalitet og 

leveringsevne, men der skulle fortsat arbejdes 

med forbedringer. En negativ side 

af kvalitetsstyringen var en tendens til bureaukrati; 

for ofte druknede „hjertet“ i papirarbejde. 

Endvidere var der opstået et 

vakuum efter den store fælles sejr: Kunderne 

var blevet glemt. 

I efteråret ±∫∫± blev der derfor afholdt 

et nyt idémøde med et større antal nøglemedarbejdere, 

både funktionærer og timelønnede. 

Målet var at få „Kunden i Centrum“, 

som siden har været et kendt motto 

for enhver Gabriel-ansat. Der skulle reageres 

hurtigere, og kunderne skulle opleve 

Gabriel som branchens bedste leverandør. 

På mødet blev det besluttet at organisere 

arbejdet i selvstyrende grupper med 

hver sin timelønnede medarbejder som 

ordrekoordinator. Mestrene skulle ikke 

1984-2001 

53 

Et kendt Gabriel motto: „Vi løfter i flok“, bliver 

symboliseret under et kursus for alle medarbejdere 

i ±∫∫≤. 

længere virke som arbejdsledere og filtre i 

kommunikationen, men skulle anvende 

deres faglige kompetencer i produkttekniske 

sammenhænge. Det var med til at 

nedbryde afdelings- og faggrænser og indføre 

en flad organisation. 

Endelig skulle der gøres en indsats for, 

at den viden, der nu var dokumenteret, ikke 

alene blev fastholdt, men også udbygget. 

Det krævede vedholdenhed at gennemføre, 

men det lykkedes og er dagligdag i ≤∞∞±. 

Sikring af selvstændigheden, 

1991 

I oktober ±∫ππ ændredes koncernstrukturen. 

Gabriel Boligtekstiler A/S blev omdannet 

til Gabriel Holding A/S og drifts-

Øverst: I ±∫∫≥ indkøbtes en designcomputer, 

hvor Gabriels møbelstoffer kunne ≥D-„polstres“ 

på fotograferede møbler. 

Nederst: Produktionen koordineres af selvstyrende 

grupper. Resultater og mål er synlige 

for alle og studeres nøje. 

aktiviteterne udskilt i Gabriel A/S i Aalborg 

og Gabriel Garn A/S i Nykøbing Falster. 

I regnskabsåret ±∫ππ-π∫ døde Gabriels 

grundlægger, Robert Gabriel. Også sønnen 

Palle Gabriel var afgået ved døden. 

Robert Gabriels plads i bestyrelsen blev 

overtaget af Søren Gabriel, der nogen tid 

forinden var flyttet til England. Det var 

vanskeligt at passe bestyrelsesarbejdet 

med bopæl i England, så i ±∫∫± ønskede 

Søren Gabriel at sælge sin store aktiepost 

i Gabriel. 

1984-2001 

54 

For at sikre Gabriel-virksomheden fortsat 

handlefrihed var det vigtigt, at Søren 

Gabriels aktier blev købt af pålidelige kræfter. 

Endnu en gang viste pensionskasserne 

sig at være en uvurderlig, stabiliserende faktor. 

Bestyrelsesformand Poul H. Lauritsen 

fik formidlet, at pensionskassen Pensam (en 

udløber af PKA), opkøbte hovedparten af 

Søren og søsteren Hanne Gabriels aktier i 

±∫∫±, og en privat erhvervsmand købte 

resten. Gabriel-familien var dermed helt 

ude af virksomheden, og forskellige pensionskasser 

sad på ca. ∑∞% af aktierne. 

I ±∫∫≥ blev Gabriel optaget på hovedbørsen, 

Børs I, da Børs III blev nedlagt. På Børs 

I er kravet minimum ±∂ mio. kr. i aktiekapital. 

Gabriels aktiekapital blev derfor udvidet 

med ∏ mio. kr. fondsaktier til ≤± mio. kr. 

ved overførsel fra egne reserver. Det er 

også aktiekapitalen i dag. 

I oktober ±∫∫≥ blev Gabriel A/S fusioneret 

med Gabriel Garn A/S og Herning 

Klædefabrik A/S, hvor Gabriel A/S blev det 

fortsættende selskab. 

Videre på det bæredygtige 

fundament 

I ±∫∫± var det bæredygtige fundament lagt: 

Gabriel havde placeret sig i sin niche, uldmøbelstofferne, 

udviklet nye dessiner, der 

gav succes på eksportmarkederne, fået 

trimmet og kvalitetscertificeret produktionen 

og stod med et solidt økonomisk rygstød. 

Der var basis for at øge salgsaktiviteterne 

for at sikre fortsat vækst. 

I ±∫∫≤ blev der ansat ∑ juniorsælgere og 

≤ salgschefer, der gennemgik en omfattende 

salgstræning. Ét emne, der blev viet 

megen opmærksomhed ved salgstræningen, 

var konceptsalget, som blev etableret i 

disse år. Grundtanken i konceptsalget er, 

at Gabriel skal kunne dokumentere, at

kunden handler optimalt, når han handler 

med Gabriel. 

Omkring ±∫∫≤ fødtes dessinet Gaja, et 

crepestof i en unik farveskala, som i dag er 

Europas førende møbelstofdessin på kontraktmarkedet 

med et stadigt stigende 

salg. Året ±∫∫≤ startede således flot, men i 

september blev det europæiske valutakurssamarbejde, 

EMS’en, rystet af spekulationer. 

Uroen ramte hårdt på Gabriels dengang 

vigtigste markeder, Tyskland, Sverige, 

Norge, Italien og England. Der var tale om 

store devalueringer. 

Det økonomiske uvejr betød endnu en 

nedtur på markedet for kontraktmøbler. 

Endnu en gang besluttede Gabriels bestyrelse 

og ledelse at stå fast og tro på, at virksomheden 

stod på et bæredygtigt fundament, 

selv om de aktuelle tal viste fald i 

efterspørgslen på ≤∞-≥∞% på alle primære 

markeder. 

Også denne gang så man rigtigt. Ganske 

vist måtte man i ±∫∫≤-∫≥ notere en 

nedgang i nettoomsætningen på π,∂% i 

1984-2001 

55 

I anledning af Hendes Majestæt Dronningens 

≤∂ års regeringsjubilæum i ±∫∫∏ foretog 

regenten en rejse landet rundt. Første stop 

var Aalborg den ±≤. maj. Om eftermiddagen 

aflagde Dronning Margrethe og Prinsesse 

Alexandra besøg hos Gabriel med rundgang 

på fabrikken. På billedet ses adm. direktør 

Jørgen Kjær Jacobsen overrække de, af Jette 

Gemzøe, specialdesignede plaider „Dannebrog“ 

til Dronningen og „Schackenborg“ til 

Prinsessen. 

forhold til året før og et negativt resultat 

før skat på næsten π mio. kr. Men året efter 

var der et beskedent overskud, og omsætningen 

var igen svagt stigende. 

Da krisen var overstået, investerede Gabriel 

i ±∫∫µ i et cad-system, som gjorde design- 

og produktudvikling mere effektiv og 

fleksibel. 

Siden ±∫∫≥-∫µ har Gabriel nydt godt af, at 

markederne for kontraktmøbler har været 

relativt stabile. Salgsorganisationen er ble-

Gabriel modtog i ±∫∫∂ Nordjyllands Amts 

miljøpris. Bronzeskulpturen er udført af kunstneren 

Agnethe Brittasius. 

vet udbygget, og resultaterne er målbare: 

Der har været fremgang i omsætningen 

hvert år siden ±∫∫≥-∫µ og rekordomsætning 

hvert år siden ±∫∫∂-∫∑. Også eksportandelen 

har været stadig stigende; den passerede i 

±∫∫∂-∫∑ de ∂∞% og ligger i ≤∞∞± på ∏∂%. 

I ±∫∫∫ blev salgsaktiviteterne delt i tre divisioner: 

Gabriel Contract, Gabriel Home 

og Gabriel Transport. Det skete for at sikre 

en bedre udnyttelse af Gabriels kompetencer 

i hvert af de tre segmenter. Contract er 

klart den største division med π∞% af omsætningen 

i ±∫∫∫-≤∞∞∞, og Gabriel er i 

dag markedsledende i Europa i dette seg- 

1984-2001 

56 

ment. Home og Transport delte de resterende 

≤∞%, men har udsigt til de største 

fremtidige vækstrater. Eksportarbejdet 

understøttes af Gabriels egne salgsrepræsentationer 

i syv europæiske lande. 

Sikring af selvstændigheden, 

1997 

I ±∫∫∏ overtog en stor amerikansk koncern, 

Interface, Gabriels største konkurrent på 

kontraktmarkedet, engelske Camborne Ltd. 

Det kunne ikke udelukkes, at enten 

Interface eller andre ville være interesserede 

i at overtage Gabriel A/S. En dominerende 

aktiepost kunne opnås alene ved at 

overtage pensionskassernes aktier, som jo 

udgjorde ca. ∑∞ %. 

Bestyrelsesformand Poul H. Lauritsen og 

administrerende direktør Jørgen Kjær Jacobsen 

undersøgte muligheden for, at en kreds 

af solide erhvervsfolk købte hovedparten af 

pensionskassernes aktier i Gabriel. Det lykkedes 

i foråret ±∫∫π, og der var hermed igen 

ro om Gabriels økonomiske fundament. 

Senere købte Thygesen-gruppen i Ikast 

de sidste aktier fra pensionskasserne (ca. 

∏%). Thygesen-gruppen anses for en god 

fremtidig udviklings- og produktionspartner 

for Gabriel. 

Den ansvarlige virksomhed 

Fra sidste halvdel af ±∫π∞’erne blev miljø 

og arbejdsmiljø stadig vigtigere faktorer 

for den bæredygtige virksomhed. 

Langt op i ±∫π∞’erne lå støjen i væveriet 

væsentligt over nutidens krav. Allerede i 

begyndelsen af ±∫π∞’erne havde man forsøgt 

sig med lydabsorberende stofstykker, 

ligesom anvendelse af høreværn blev påbudt. 

For at imødekomme nye krav om 

sænkning af støjniveauet blev der udviklet 

støjskærme til alle vævene.

I løbet af ±∫∫∞’erne blev der sat fokus på 

samspillet med det omgivende miljø. Nye 

myndighedskrav skulle følges, og stigende 

miljøafgifter blev en stadig større 

økonomisk belastning. Ledelsen forventede, 

at det også ville blive et ufravigeligt 

krav fra såvel brugere som industrikunder. 

En målrettet indsats for at reducere 

miljøpåvirkningerne blev en kilde til besparelser 

i energi- og råvareforbrug. Samtidig 

blev der udviklet værktøjer til at 

overvåge, styre og mindske miljøbelastningen. 

Gabriel indledte arbejdet frem mod en miljøcertificering 

i samarbejde med fem danske 

produktionsvirksomheder fra forskellige 

brancher. Gennem det såkaldte M.I.R.T-projekt 

(Medarbejderindflydelse ved Indførelse 

af Renere Teknologi) blev udvalgte timelønnede 

og funktionærer i de fem virksomheder 

indført i hinandens erfaringer med at 

indsamle miljødata og mindske miljøbelastningen. 

Dette arbejde i Gabriel blev datagrundlaget 

i forbindelse med indførelse af 

et miljøstyringssystem. 

Som påskønnelse for sin miljøindsats 

og inddragelsen af medarbejderne i miljøarbejdet 

modtog Gabriel i ±∫∫∂ Nordjyllands 

Amts miljøpris. Ved prisoverrækkelsen 

fik Gabriel tildelt en bronzeskulptur, 

der er opstillet på gårdspladsen. 

I april ±∫∫∑ nåede Gabriel det store mål 

– at blive miljøcertificeret efter standarden 

ISO ±µ∞∞±, og i ±∫∫π fulgte certificering 

efter den europæiske EMAS-ordning. 

Miljøstyring er i ≤∞∞± indført hos førende 

møbelfabrikanter, der forlanger nøje dokumentation 

for møbelstoffernes miljøpåvirkninger. 

Gabriel var på forkant med 

denne udvikling. 

Ligeledes som den første møbelstofleverandør 

gennemførte Gabriel i ±∫∫∫ i 

samarbejde med Cowi Consult en livscyk- 

1984-2001 

57 

M.I.R.T.-projektet dannede grundlag for indførelsen 

af miljøstyringssystemet. Her ses projektdeltagerne 

fra de fem andre virksomheder 

på besøg hos Gabriel. 

lusanalyse, der rækker fra miljøpåvirkninger 

fra fårene på New Zealand, der leverer 

ulden, til bortskafningen af det brugte 

møbelstof. 

Gabriels miljøindsats har også betydet, at 

man udelukkende bruger åvand til vask og 

farvning af uld. Det kemiske rensningsanlæg 

fra ±∫∏∂ viste sig at udgøre en potentiel 

sundhedsrisiko. Stoffet perklorethylen, 

der blev brugt i anlægget, kunne, hvis der 

skete en udsivning, være et særdeles farligt 

opløsningsmiddel at indånde. Derfor blev 

anlægget taget ud af drift i ±∫∫∑. Samme år

I ±∫∫π blev der investeret i en ny tørreovn 

til ca. ∑ mio. kr. Bestyrelsesformand 

Poul H. Lauritsen forestod den officielle 

indvielse. 

ophørte brugen af svær fyringsolie, da fabrikken 

fik indført naturgas til procesformål 

og fjernvarme til opvarmning. 

Efter omfattende investeringer i vandrensnings- 

og blødgøringsanlæg anvendes 

der i dag kun åvand som procesvand. Vandet 

returneres ikke som før ±∫π∑ til åen, 

men sendes til kommunens rensningsanlæg 

som almindeligt spildevand. 

Efter et omfattende samarbejde med 

to farvestofleverandører kunne Gabriel, 

som den første møbelstofleverandør, i 

±∫∫∫ orientere sine kunder om, at alle anvendte 

farvestoffer nu var fri for tungmetaller. 

Endnu en konsekvens af Gabriels helhedsorientering 

fulgte i ±∫∫π, da virksomheden 

i det såkaldte VIA-projekt under Aalborg 

1984-2001 

58 

Kommunes Ungdomsrådgivning oprettede 

praktikpladser til unge, der vanskeligt selv 

kan bane sig vej ud på arbejdsmarkedet. 

Den innovative virksomhed 

En vigtig forklaring på Gabriels førende 

position inden for sin niche er evnen til 

ikke alene at lancere nye dessiner, men 

også nye løsninger. 

I ±∫∫µ introducerede Gabriel dessinet 

Comfort, et såkaldt non-wowen mikrofiber 

møbelstof, som minder om ruskind. Denne 

stoftype var allerede kendt fra modebranchen, 

men var ikke tidligere slået an i møbelbranchen, 

som stiller andre tekniske 

krav. Comfort var fra starten udviklet som 

møbelstof i højeste kvalitets- og prisklasse. 

Salget voksede hurtigt, og dessinet anvendes 

i ≤∞∞± i stadig stigende grad i hvert af 

de ≥ markedssegmenter. Man kan roligt 

betegne Comfort som én af de største succeser 

i den europæiske møbelstofbranche 

i de seneste år.

I ±∫∫∫ startede udviklingen af en serie nye 

uldmøbelstoffer til den europæiske privatmøbelsektor. 

Branchefolk betegner i dag 

serien som nyskabende og unik. Sigtet har 

fra starten været det tyske, hollandske og 

italienske marked. I ≤∞∞∞ var Gabriel klar 

til lanceringen, og de første måneder af 

≤∞∞± tyder på, at første serie bliver en 

salgssucces. Trendsættende italienske og 

tyske møbelfabrikanter har vist stofferne 

på den internationale møbelmesse i Köln i 

januar ≤∞∞±, og flere vises på Milano-messen 

i april ≤∞∞±. Ledelsen mener, at dette 

kun er starten til en spændende fremtid i 

privatmøbelsektoren. 

På Orgatec-messen i Köln i oktober ≤∞∞∞ 

stod Gabriel som den førende producent 

af møbelstoffer til kontraktmøbelsektoren. 

Samtidig var Gabriel den mest innovative 

producent med et helt nyt koncept af selvbærende 

sæde- og skærmvægstoffer. Der 

blev vist prototyper til udvalgte producenter, 

som alle kvitterede med stor interesse. 

Det blev starten til et antal udviklingsprojekter, 

som der arbejdes intenst på i jubilæumsåret 

≤∞∞±. 

I de kommende år vil Gabriel fortsat udvikle 

hovedkompetencerne omkring fremstilling 

af uldmøbelstoffer. Der vil også 

ske en udvikling i nye spændende syntetfibre 

med særlige egenskaber, som opfylder 

ufravigelige krav – herunder miljøkrav. 

Gabriel vil formentlig bestå som produktionsvirksomhed 

i mange år frem. Hovedkompetencerne 

er fortsat vådbehandling, 

stykfarvning og efterbehandling af uldmøbelstoffer. 

På disse områder investeres der 

fortsat i ≤∞∞± i ny teknologi. Den faglige 

kompetence er høj og er sikret gennem nyansættelser 

fra slutningen af ±∫∫∞’erne. 

1984-2001 

59 

Produktionen styres efter nyeste teknologi af 

kvalitetsbevidste medarbejdere.

Gabriels stand på „Orgatec ≤∞∞∞“ messen 

i Køln, som er Europas største messe for 

kontormøbler. 

Vævene, som nu i ±∂∞ år har arbejdet 

trofast ved Østerå i Aalborg, vil få andre, 

men ikke mindre spændende opgaver i tæt 

tilknytning til den kompetente virksomhed 

Gabriel. 

Prøvevævning i forbindelse med udvikling 

og design vil fortsat bestå. Gabriels 

mangeårige kompetence inden for fremstilling 

af prøvekort og kollektionsmateriale er 

i disse år under udvikling til et selvstændigt 

forretningsområde under navnet „Sample 

Master“. Også her anvendes ny teknologi. 

Den kompetente virksomhed 

Da Gabriel blev introduceret på Børsen i 

±∫πµ, blev der især tilført værdi ved spinding, 

vævning og distribution. Dette billede 

ændrede sig i løbet af ±∫∫∞’erne. Hvor 

det i ±∫π∞’erne var jersey-, konfektions- og 

1984-2001 

60 

uniformsstofferne, det ikke længere var 

rentabelt at producere, så var det i sidste 

halvdel af ±∫∫∞’erne spinding og vævning, 

som blev mindre attraktive at udføre i Danmark. 

Derfor samarbejder Gabriel med spinderier 

og væverier flere steder i og uden for 

Europa. I august ≤∞∞∞ blev spinderiet i Nykøbing 

Falster lukket, og spinderiudstyret 

leaset til en samarbejdspartner i Litauen. 

Spinding og hovedparten af vævningen er i 

dag outsourcet til nærtstående partnere i 

Litauen, der er et land med stolte tekstiltraditioner. 

Hvilken funktion har Gabriel i Danmark og 

dets ca. ±≥∂ medarbejdere nu og i fremtiden? 

Først og fremmest at være et kompetencecenter 

for kvalitetsmøbelstoffer. Viden og 

vidensdeling vil for Gabriel være en vigtig 

værdiskaber. 

I år ≤∞∞∞ styrkede Gabriel kompetencesiden 

ved at etablere en ny udviklingsafdeling 

bestående af kompetente tekstil-

ingeniører og designere. Udviklingsafdelingen 

skal sikre, at Gabriel er en innovativ 

partner for sine kunder i de tre salgsdivisioner 

Contract, Home og Transport. 

Med tiden bliver Gabriel en virtuel virksomhed, 

hvor arbejdsfunktionerne kan 

tænkes udført mange steder i verden. Gabriel 

i Aalborg bliver centrum i det store 

netværk, der udvikler og producerer møbelstoffer. 

Det stiller høje krav til logistik 

og informationsteknologi, som derfor er 

En del af medarbejderne samlet på plænen før den årlige sommerfest. 

1984-2001 

61 

blevet væsentligt styrket gennem de seneste 

år. I år ≤∞∞∞ blev der etableret et 

nyt direktionsområde for IT og logistik, 

der skal sikre konstant høj leveringsevne 

og udvikling hen mod den digitale virksomhed. 

Gabriels fremtid beror på efterlevelsen af 

første sætning i Gabriels idégrundlag fra 

år ≤∞∞∞: 

„Innovation og værdiskabende samarbejde 

er nøgleord i Gabriels idégrundlag.“

Den bæredygtige tråd i 150 år 

Vi har fulgt Kjærs Mølle og Gabriel i ±∂∞ 

ofte dramatiske år, hvor næsten alt har 

ændret sig undervejs. Men er det trods de 

mange omskiftelser muligt at udskille en 

tråd, som har været bæredygtig hele 

vejen? 

Ulden og behandlingen af ulden har gennem 

næsten samtlige år været en bæredygtig 

tråd, en kernekompetence. Kun under ≤. 

verdenskrig, ±∫µ∞-±∫µ∂, og i en del af 

±∫∑∞’erne og ±∫∏∞’erne trådte ulden som 

råvare i baggrunden. Men den forsvandt 

aldrig helt ud af billedet, og derfor er kompetencen 

blevet i virksomheden, så man 

hurtigt har kunnet vende tilbage til ulden 

som basal råvare. 

Da produktionen af beklædningsstoffer 

med kemofibre dominerede i ±∫∑∞’erne, 

startede en nicheproduktion af møbelstoffer 

i uld. Møbelstof-nichen blev på langt 

sigt livgivende for virksomheden, da be 

1855-2001 

62 

klædningsvarerne ikke længere var rentable 

at producere fra omkring ±∫π∞. 

Gabriel har traditionelt behersket alle 

processer fra behandlingen af rå uld til 

efterbehandlingen af de vævede stoffer. 

Men det ændrer sig i disse år, hvor Gabriel 

hastigt er på vej til at blive et kompetencecenter. 

Arbejdsfunktioner bliver outsourcet, 

men viden og efterbehandling 

fastholdes hos Gabriel i Aalborg. 

Gabriel er i dag en ansvarlig virksomhed, 

der tager miljø, arbejdsmiljø, information 

og medarbejderindflydelse alvorligt. 

Det har bidraget til at skabe opbakning 

omkring virksomheden hos medarbejderne 

og selskabets ejere. 

Gabriel har i de seneste godt ±∂ år etableret 

sig i en niche, som er veldefineret, og som 

man langtidsplanlægger i forhold til. De 

overordnede mål fastholdes, også når konjunkturerne 

i perioder er ugunstige. Det har 

givet bonus – resultaterne taler for sig selv.

Litteratur 

Litteratur & Kilder 

Bender, Henning m.fl.: Arbejderbevægelsen i 

Aalborg ±π∏∞-±∫∏∞, Aalborgs Historie ∑, 

AOF Aalborg, ±∫∫π. 

Bender, Henning: Aalborgs industrielle udvikling 

fra ±∏≥∂-±∫µ∞, Aalborgs Historie µ, 

Aalborg Kommune ±∫π∏. 

Christensen, Per Bo og Jens Topholm: Aalborg 

under stilstand og fremgang fra ±π±µ til ±∫∏∞, 

Aalborgs Historie ∂, Aalborg Kommune ±∫∫∞. 

Christiansen, Niels Finn, Karl Christian Lammers 

og Henrik S. Nissen: Danmarks historie, 

bind ∏, Tiden ±∫±µ-µ∂, København ±∫ππ. 

Den Store Danske Encyklopædi, København 

±∫∫µ-≤∞∞±. 

Greens Danske Fonds og Aktier, København, 

diverse årgange. 

Greens, Opslagsværk om dansk erhvervsliv, 

diverse årgange. 

Johansen, Hans Chr.: Danmarks historie, 

bind ∫, Dansk økonomisk statistik ±π±µ-±∫π∞, 

København ±∫π∂. 

Kjærs Mølle ±π∂±-±∫≤∑, udateret. 

Kontakten, ±∫∑∑-∏µ, 

Personaleblad for A/S Odense Kamgarnsspinderi 

og A/S Fyens Strømpefabrik og for A/S 

Kjærs Mølles Fabriker. 

Nyt Stof, ±∫π∂-π∏, personaleblad for Gabriel. 

Rasmussen, Hanne og Mogens Rüdiger: 

Danmarks historie π, Tiden efter ±∫µ∂, 

København ±∫∫∞. 

Rasmussen, Stig Günther: Træk af fagbevægelsens 

historie i Aalborg ca. ±ππ∂-±∫±µ, 

Aalborg ±∫∏π. 

Skovgaard-Petersen, Vagn: Danmarks historie, 

bind ∂, Tiden ±π±µ-±π∑µ, København ±∫π∂. 

Sørensen, R.: Kjærs Mølle ±π∂±-±∫∞±, Aalborg 

±∫∞±. 

Textilfabrikantforeningen ved ∏∂ års jubilæet ±∏. 

april ±∫∏∞. Særtryk af Tidsskrift for textilteknik. 

www.britannica.com. 

www.gabriel.dk 

Kilder 

Litteratur & Kilder 

63 

A-numre refererer til Aalborg Stadsarkiv. 

A ≥≥≤ Henrich Henrichsen Beck: Manuskript til 

en utrykt Aalborgs Historie, ca. ±π∂∂-∂∑. 

A≥∑≥ Kjærs Mølles Fabriker. 

A∏∫π: Dansk Tekstilarbejderforbund, 

Aalborg Afdeling. 

A≤∏≥∂ Dansk Textilindustris Mesterforening, 

Aalborg Afdeling. 

Gabriels arkiv 

Jensen, Aage Ahlmann: Upublicerede 

erindringer, Aalborg Stadsarkiv. 

Zacho, Michael S.: Private dokumenter. 

Interviews med medarbejdere og 

tidligere medarbejdere hos Kjærs Mølle 

og Gabriel: 

Albrechtsen, Rise: syer, ansat ±∫∑≤. 

Christensen, Erland: 

farver og fællestillidsmand, ansat ±∫∑µ. 

Christensen, Ketty: syer ±∫∑∫-∫∂. 

Flindt, Lis Kjær: planlægger, ansat ±∫∑∂. 

Jacobsen, Jørgen Kjær: administrerende 

direktør siden ±∫π∂, ansat ±∫π≥. 

Jensen, Borghild: syer, ansat ±∫∑∫. 

Jensen, Aage: væver ca. ±∫∂π-∫∂, 

tidligere fællestillidsmand. 

Kraan, Victor: planlægger ±∫∂≤-ππ. 

Lauritsen, Poul H.: 

bestyrelsesformand siden ±∫π±. 

Nielsen, Christian: salgschef ±∫∑∑-π∫. 

Nielsen, Valdemar: uldlagermedarbejder 

±∫µ∞-ππ. 

Peitersen, Kirsten: syer, ansat ±∫∂π og ±∫∏∑. 

Petersen, Jørn: farvemester, ansat ±∫∏≥. 

Spaanheden, Jørgen: væver ±∫∂∞-∫≥. 

Steffensen, Jytte: økonomiassistent, ansat ±∫∑≤. 

Zacho, Michael S.: administrerende 

direktør ±∫∂µ-π∞.

Alen: ± alen er ca. ∞,∑≥ m. 

Appretering: appretur: efterbehandling af 

tekstiler. 

Arvefæste: begrænset selveje, hvor fæstet 

kunne gå i arv mod betaling af godtgørelse 

til ejendommens egentlige ejere, herlighedsejerne. 

Forretter: indplacerer og starter væven op. 

Forretteren har den tekniske viden om vævning. 

Herlighedsejere: de egentlige, juridiske ejere af 

ejendommen. 

ISO: International Organization for Standardization; 

organisation, der udvikler internationale 

standarder inden for en lang række 

områder, bl.a. kvalitetsstyring og miljøstyring. 

Uld 

Ordforklaringer 

Animalske fibre, der danner det beskyttende 

dække (…) hos får eller andre behårede 

pattedyr, fx geder og kameler. Det forhistoriske 

menneske, der klædte sig i fåreskind, 

lærte sig efterhånden at fremstille garner 

og vævede stoffer. 

www.britannica.com 

Animalske fibre 

Tekstiler fremstillet af animalske fibre udgør i 

1990’erne kun ca. 1/10 af verdens tekstilproduktion, 

men spiller en vigtig rolle 

pga. elasticitet og varmeisolerende og 

absorberende evne. 

Den Store Danske Encyklopædi 

Ordforklaringer 

64 

Kamgarn: garn, spundet af lange uldfibre. Før 

spinding fjernes de korte fibre ved kæmning. 

Kartning: behandling, der løsner fx uldfibre 

før spinding. 

Kirsaj eller kersej: et groft, uldent stof. 

Kæmning: proces, der fjerner de korte uldfibre. 

Nopper(ske): syer(ske). 

Næringsfrihed: fri og lige adgang for alle til at 

drive virksomhed. 

Strøggarn: kartet garn. 

Vadmel: groft, hjemmevævet uldstof. 

Valkning: filtning af uldvarer. 

Volfer: medarbejder, der betjener volfen, som 

er en maskine til opplukning og rensning af uld. 

Hvorfor uld? 

Naturfiber. 

Biologisk nedbrydelig. 

Varmer, når det er koldt. 

Køler, når det er varmt. 

Bevarer sit oprindelige smukke udseende år 

efter år. 

Sikker: flammer ikke op ved kontakt med ild 

eller gløder. 

Fugtabsorbering: op til 35% af uldens vægt 

– og stoffet føles stadig tørt. 

Modstandsdygtig over for snavs. 

Suger langsomt, så spildte væsker ikke let 

trænger ind i stoffet. 

Høj elasticitet. 

Velegnet til at blande med fx nylon.

Hist bog - Gabriel

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?