Hist bog - Gabriel

More documents

Recommendations

Info

af vadmel, som blev produceret i landområderne. Fra starten var der hård konkurrence med firmaet A.P. Wibroes farveri og valkemølle om at få indleveret vadmel til farvning og valkning. Wibroe havde jo i ±π∂± protesteret mod, at Kjærs Mølle fik tilladelse til at farve andres frembringelser – med god grund skulle det vise sig. I starten havde Wibroe et klart forspring, således behandlede Wibroe i ±π∂µ godt ≥∏.∞∞∞ alen mod Kjærs Mølles ∂.∞∞∞ alen. Men allerede i slutningen af ±π∂∞’erne var billedet vendt, og Kjærs Mølle var blevet byens førende på dette felt. Konkurrencen førtes heftigt i Aalborg Stiftstidende og kulminerede i ±π∏≤, da Wibroe tilbød at farve µ skillinge billigere pr. alen end Kjærs Mølle. Lige meget hjalp det, for i ±π∏≥ fik Wibroe kun indleveret ±∂.∞∞∞ alen mod Kjærs Mølles ∂≤.∞∞∞. Sidst i ±π∏∞’erne gav Wibroe op og udviklede i stedet et stort bomuldsspinderi. Kunder, der ønskede vadmel forarbejdet, indleverede produkterne i Kjærs Mølles butik i Bispensgade ≤. Fra ±ππ≤ fremlejede Kjærs Mølle butikken. Lejeren måtte ikke sælge tøj og beklædningsstoffer, der konkurrerede med Kjærs Mølles. Derfor måtte der fra butikken kun sælges danske klædevarer fra Kjærs Mølle, men til gengæld alle udenlandske. Der måtte føres grov manufaktur, men ikke modevarer og sengeudstyr. Fra omkring ±π∫∂ kunne aalborgenserne endvidere købe fabrikkens klædestoffer i Kjærs Mølles Udsalg på Nytorv. Om den egentlige fabriksproduktion i de første årtier står der i jubilæums<strong>bog</strong>en fra ±∫∞±, at den „.. næsten udelukkende bestod af Kirsaj og Klæde i forskellige Kvaliteter, uldblaa melerede eller stykfarvede. Dette Særpræg beholdt Fabrikatet temmelig længe. Endnu saa langt hen i Tiden som omkring ±π∏∞ anvendtes disse Stoffer næs- 1855-1898 19 Stilige herrer holdt styr på tal og aftaler. Der blev skrevet med pen og blæk, men også på skrivemaskinen i forgrunden. Skrivemaskinen fik sit gennembrud i de sidste årtier af ±π∞∞tallet. Fotografi fra ±∫∞±. ten udelukkende af Landboerne og den jævnere Bybefolkning ...“. Endnu omkring ±∫∞∞ produceredes stadig en del kirsaj til især uniformer, men ellers vandt en stadig større variation af mønstre, farver og kvaliteter frem, efterhånden som ±π∞∞-tallet nærmede sig sin slutning. Det skyldtes dels bedre maskiner, men også kemiske fremskridt inden for farveindustrien. Indtil ±π∑∞ kunne man kun anvende vegetabilske farver. Efterhånden som de mineralske farver vandt frem, opstod muligheden for et utal af farvevarianter. Da forarbejdningen af hjemmeproduceret vadmel med tiden mistede i betydning, blev det egenproduktionen af uldklæder, der blev Kjærs Mølles livsnerve. Selve råulden kom i Kjærs Mølles første år sandsynligvis i høj grad fra danske får.
Vævesalen var fyldt til bristepunktet med maskiner og mennesker. Larmen må have været øredøvende i det lavloftede rum. Fotografi fra ±∫∞±. Men de fåreracer, der leverede egnet uld, blev stadig sjældnere, efterhånden som den jyske hede blev opdyrket. Derfor var ulden allerede omkring ±∫∞∞ importeret. Fra vandkraft til damp Der investeredes i løbet af ±π∞∞-tallet flere gange i nyt produktionsudstyr og nye bygninger, hvilket naturligvis var en nødvendighed for fortsat at bestå i konkurrencen. En anden grund var, at åen, efterhånden som produktionen voksede, ganske enkelt ikke kunne levere den fornødne kraft. I ±π∑∂ blev en beskeden ∑ hk dampmaskine taget i brug. Men da en ≤µ hk damp- 1855-1898 20 maskine sattes i gang i ±π∏±, blev dampkraften den væsentligste energikilde. Som et synligt udtryk for dette blev der i ±π∏µ bygget et nyt treetagers maskinvæveri på langs af åen – og ikke på tværs, som man gjorde i vandkraftens tid. I ±ππ≥ fordobledes maskinspinderiets kapacitet, bygningen med maskinvæveriet blev forlænget, og Kjærs Mølle var nu oppe på ±∏ maskinvæve. Dampkedlerne blev større og kapaciteten udvidet i ±ππ∫ og ±π∫∂. Et andet udtryk for de tekniske fremskridt kom til i ±π∫∞, hvor petroleumslamperne slukkedes for sidste gang, og der blev tændt elektrisk lys. Strømmen producerede fabrikken selv på en ≥∞ hk dampmaskine. Igen i ±π∫µ blev der bygget hos Kjærs Mølle, da der opførtes en ≤-etagers bygning med buet tag, som spændte over ét stort loftsrum. Bygningen blev indrettet til spinderi, og det er den, hvori der i dag er
Page 2 and 3: Anders Kærgaard Den bæredygtige v
Page 4 and 5: Det er ikke hver dag, at danske erh
Page 6 and 7: Tråde til et 150 år langt klæde
Page 8 and 9: Tråde til et 150år langt klæde K
Page 10 and 11: ±π∂±: Kjærs Mølle grundlægg
Page 12 and 13: At grundlægge en klædefabrik 1850
Page 14 and 15: Aalborg var nemlig endnu uden vandv
Page 16 and 17: Brand og ny begyndelse 1855-1898 I
Page 20 and 21: færdigvarelager i stuen og fremsti
Page 22 and 23: Kjærs Mølle var i ±∫∞∞-tal
Page 24 and 25: Der var konstant underskud på års
Page 26 and 27: den normale µπ timers arbejdsuge
Page 28 and 29: Efterspørgslen var stor, og det pr
Page 30 and 31: (ifølge Tekstilarbejderforbundet)
Page 32 and 33: Efter krigen vendte Kjærs Mølle f
Page 34 and 35: Henry Petersen valgt at binde sig t
Page 36 and 37: førende danske producenter af bekl
Page 38 and 39: Nye råvarer og nye markeder 1959-1
Page 40 and 41: var ansvarlig for udviklingen af m
Page 42 and 43: i kamgarn med indvævede sølv- og
Page 44 and 45: dericia, der havde et sortiment af
Page 46 and 47: skab, og Poul H. Lauritsen blev med
Page 48 and 49: Fokus på nichen Erobring af nichen
Page 50 and 51: delige og billige kunstfibre, der i
Page 52 and 53: ledelse, skulle indføres. Klare pr
Page 54 and 55: kunden handler optimalt, når han h
Page 56 and 57: I løbet af ±∫∫∞’erne blev
Page 58 and 59: I ±∫∫∫ startede udviklingen
Page 60 and 61: ingeniører og designere. Udvikling
Page 62 and 63: Litteratur Litteratur & Kilder Bend

Hist bog - Gabriel

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?