Hist bog - Gabriel

Det er i dag vanskeligt at sige noget præcist
om kønsfordelingen i fabrikken. Vi ved dog,
at i ±∫∞± havde ≤∂ mænd og ±± kvinder været
ansat i mindst ±∞ år (både arbejdere og
funktionærer). Men kvinder har nok ofte
været ansat i kortere tid end mænd og fx
forladt arbejdsmarkedet, når de var blevet
gift eller havde fået børn – om økonomien
ellers tillod det. Derfor har kvinderne antagelig
udgjort en større andel af arbejdsstyrken
i fabrikken, end tallene herover viser.
Hvis vi ser på arbejdsområderne blandt
dem, der har været ansat i mindst ±∞ år, så er
kvinder i flertal blandt kædeskærere, noppere,
overskærere og vævere. Farveriet ser ud til
at have været et mandefag. Desuden er alle
med betegnelsen ‘-mester’ mænd: vævemester,
farvemester, appreturmester, maskinmester
og valkemester. Det ville da også have
været overraskende, om en kvinde havde
gjort karriere på dette tidspunkt.
I jubilæumsskriftet fra ±∫∞± nævnes, at forholdet
mellem arbejderne og virksomheden
var godt. Der blev da også på forskellig
vis taget hånd om medarbejdernes ve og
vel, bl.a. med en sygekassse for „Mænd og
ugifte Kvinder“, der finansieredes gennem
kontingent og tilskud fra virksomheden.
Endelig blev der i ±π∏∑ oprettet en fond
til arbejdere, der blev afskediget på grund
af alder, så de undgik at blive forsørget
under fattigvæsenets usle vilkår.
Forholdet mellem arbejdere og ledelse var
dog ikke altid lige idyllisk, og i ±π∫∑ kogte
stemningen over. Arbejdet blev nedlagt i
protest mod en mesters grove omgangstone.
Utilfredsheden var i forvejen stor
blandt væverne på grund af bøder, som de
kunne blive idømt ved vævefejl, og som
kunne overstige en vævers ugeløn. ≥∞ ar-
1855-1898
22
bejdere blev fyret under strejken, som
efter nogen tid begyndte at gå i opløsning.
Det lykkedes dog for arbejderne at få mildnet
bødesystemet noget og at få ≤≤ af de
fyrede genansat.
Fra interessentskab til
aktieselskab
I perioden fra ±π∂± til ±π∫π skete der adskillige
udskiftninger blandt interessenterne,
og interessentskabskontrakten blev fornyet
i ±π∏≤. Den sidste af Kjærs Mølles grundlæggere,
W.A. Rodskjer, døde i ±π∏∑, og andelene
var efterhånden fordelt blandt en
større kreds af arvinger og andre.
Da enhver ændring i ejerkredsen krævede
samtlige interessenters underskrifter,
var interessentskabet efterhånden blevet
en for besværlig konstruktion at drive virksomheden
under. Derfor besluttede interessenterne
pr. ±. januar ±π∫π at omdanne
selskabet til Aktieselskabet Kjærs Mølles Fabriker
med Julius og Frederik Rodskjer som
administrerende direktører. Fordelen ved
et aktieselskab var også, at aktierne kunne
belånes og omsættes frit.
Aktiekapitalen på π∞∞.∞∞∞ kr. blev rejst.
Men så blev aktieselskabsformen truet af en
juridisk spidsfindighed ved den gamle arvefæstekontrakt.
Her sad nemlig stadig herlighedsejerne
tilbage, og de ville miste deres
godtgørelser, når arvefæstet blev ophævet.
Deres juridiske argument var, at aktieselskabet
ikke var en person, og i konsekvens
heraf nægtede de at underskrive skødet.
Det endte med en retssag, hvor det
både i landsretten og ved Højesteret lykkedes
for Kjærs Mølle at få ret til at ændre
selskabsformen, således at aktieselskabet
kunne drives videre.