Hist bog - Gabriel

Øverst: Modebevidste piger og unge kvinder i
„Kjærs Mølles landskendte Pjekkertstof“.
Nederst: Også i ±∫≤∞’erne kunne Kjærs Mølle
levere møbelstoffer, om end det var en sekundær
vare på dette tidspunkt.
Begge fra ±∫≤∑-jubilæumsskriftet.
1898-1940
26
allerforrest i skriftet står følgende under
den stort opsatte overskrift „Til Eftertanke!“:
„Naar De køber danske Klædevarer,
giver De Arbejde til danske Arbejdere –
Velstanden stiger – Arbejderen kan atter
købe Varer hos Dem. – De gavner altsaa
Samfundet og Dem selv!“
Efterhånden som maskinparken blev ældre
og ikke fornyet, blev det naturligvis vanskeligere
og vanskeligere at leve op til nye
moder. Især kvindemoden var omskiftelig,
og det kan have været derfor, at Kjærs
Mølle i løbet af ±∫≥∞’erne tilsyneladende
sadlede om og lagde vægten på herrehabitter
og uniformsstoffer. Fabrikken havde
stadig eget udsalg i Kjærs Mølles Udsalg
på Nytorv, men i ±∫≥∏ blev udsalget solgt
fra som et selvstændigt aktieselskab.
Færre ansatte og reduceret
arbejdstid
De dårlige tider smittede af på beskæftigelsen
hos Kjærs Mølle, der faldt fra ±∑∂ i
±∫∞± til omkring ∂∞ i ±∫≤∞’erne. Byens største
tekstilvirksomhed var igen A.P. Wibroe,
som efter fusion med et lokalt væveri nu
hed De Forenede Tekstilfabrikker og beskæftigede
op mod ≥∞∞ medarbejdere.
De, der beholdt deres job hos Kjærs
Mølle, kunne i lange perioder ikke beskæftiges
fuldt ud, ligesom også mange maskiner
stod uvirksomme hen, som det fremgår
af disse erindringer fra omkring ±∫∂±:
„Beskæftigelsen var i ±∫≤π så langt
nede, at af spinderiets ∑ sats kartemaskiner
kørte kun ± sats og af væveriets µπ
væve kun de ≤π, og i ca. ∫ måneder var det
endog kun de µ dage om ugen, og i lang
tid derefter i ∂ dage.“ (Der var normalt seks
arbejdsdage i ugen).
Det gik naturligvis ud over lønningerne,
og i ±∫≤∫ krævede tekstilarbejderne