Hist bog - Gabriel

var ansvarlig for udviklingen af møbelstofferne
og selv designede de fleste af dem.
Blandt andet udvikledes i disse år dessinet
Tonus til en stol designet af Arne Jacobsen.
Konkurrencen på møbelstoffer var noget
anderledes end på beklædningsstoffer. Møbelstofferne
var ikke underlagt så store modesvingninger
som beklædningsstofferne.
Omkring ±∫∏∞ var der seks danske konkurrenter,
men også en stigende import fra
andre europæiske lande.
Kjærs Mølle satsede på dyrere stoffer i
høj kvalitet. Hovedparten af møbelstofferne
var i ren ny uld, men der blev også anvendt
blandinger med uld-viskose. Blandt
kunderne var også dengang den danske
tekstilgrossist, Kvadrat Boligtekstiler A/S,
samt tekstilgrossisten Gabriel Boligtekstiler
ApS i Fredericia. Sidstnævnte kommer
jo senere ind i billedet på helt anden vis.
Ud i verden
Kjærs Mølle producerede langt op i
±∫∑∞’erne næsten udelukkende til hjemmemarkedet,
men det danske marked var
ved at blive for lille for de danske fabrikanter
af beklædningsstoffer. Midt i
±∫π∞’erne ophørte produktionen således
hos byens dominerende tekstilfabrik, De
forenede Tekstilfabrikker. Samme vej er
det gået for de øvrige danske tekstilfabrikker
siden ±∫∑∞’erne og et par årtier frem.
Kjærs Mølle begyndte at se ud over landets
grænser. Fra midten af ±∫∑∞’erne blev
der efterhånden sat mere skub i eksporten.
Det beskedne salg til Sverige blev udbygget,
og der blev etableret kontakt til salgskonsulenter
i Norge, Finland, Schweiz,
England og USA. Kjærs Mølle begyndte
desuden at vise sine produkter frem på udstillinger
i udlandet. I ±∫∑∏-∑π udgjorde
eksporten ca. ≤∂% af Kjærs Mølles salg.
1959-1977
41
Kjærs Mølle før ±∫∏≥. Selv om fabrikken nu
ligger inde i byen, fornemmer man stadig
placeringen i de fugtige enge ved Østerå.
I ±∫∑π viste der sig muligheder på et hidtil
ukendt marked – i det kommunistiske Østtyskland.
Al handel med landet skete i nøje
overensstemmelse med en handelsaftale
mellem Danmark og Østtyskland, og ordrerne
kom fra det centrale indkøbsorgan
i Østberlin. I ±∫∑π-∑∫ blev ca. ±∞% af Kjærs
Mølles produktion solgt i Østtyskland,
men efter et par år klingede eksporten til
landet noget af. I stedet havde Kjærs Mølle
stor fremgang i Østrig, der i ±∫∏± var største
eksportmarked.
Og så dukkede der igen muligheder op
i Østeuropa, denne gang i Sovjetunionen.
Der var tale om store partier, som kunne
bære, at Kjærs Mølle i starten af ±∫∏∞’erne
etablerede spinlonspinderi og strikkeri
med henblik på det russiske marked. Der
blev desuden leveret store ruller vævet stof