Hist bog - Gabriel

Til venstre: Landboerne kunne få efterbehandlet
deres hjemmevævede, grove uldstoffer.
Til højre: Soldater på Aalborg Garnison ±π∫∏.
Stofferne til de flotte uniformer kan være
vævet hos Kjærs Mølle.
Omsætningen steg igen frem til ±π∂∏,
hvor der udbrød en international børskrise,
som bredte sig til Danmark. Krisen og
dårlig ledelse var ved at koste Kjærs Mølle
livet. Således måtte der om vinteren kun
arbejdes ved dagslys for at spare på udgifterne
til belysning.
På de indre linjer, som man selv kunne
præge, skete der udskiftninger til det bedre
i ledelsen. Og da Danmarks økonomi hurtigt
blev rettet op efter krisen, forøgedes også afsætningen,
og produktionen voksede.
I første halvdel af ±π∑∞’erne spillede udenrigsforhold
en afgørende rolle for Kjærs
Mølle. Først til gavn, da Krigsministeriet i
±π∑±-∑≤ opkøbte al uniformsegnet stof til
gode priser. Det skete i lyset af en truende
krig mod Preussen og Østrig om Slesvig og
Holsten. Senere til skade, da krigen kom i
1855-1898
18
±π∑µ, og Kjærs Mølles marked blev mindre
og mindre, efterhånden som de preussiskøstrigske
tropper erobrede det meste af
Jylland. Produktionen faldt og gik til sidst
helt i stå, da fjenden nærmede sig og indtog
Aalborg.
Der blev sluttet fred, og Danmark måtte
afstå Slesvig og Holsten. Den nationale
ulykke endte imidlertid med at blive til
gavn for Kjærs Mølle. For nu havde de
store holstenske klædefabrikker ikke længere
fri adgang til det danske marked. Holsten
lå efter fredsslutningen uden for den
danske toldmur, og det gavnede Kjærs
Mølle i konkurrencen med holstenerne.
Uld og vadmel
Som allerede nævnt var de to stærke tråde,
der skulle bære Kjærs Mølles eksistens,
dels produktion af uldklæder, dels efterbehandling
af husflidsprodukter fra landet.
Efterbehandlingen af husflidsprodukter
bestod i kartning og spinding af uld, men
navnlig farvning, valkning og appretering