Hist bog - Gabriel

i kamgarn med indvævede sølv- og guldtråde,
som lå langt fra dansk smag.
Eksporten til Sovjetunionen faldt brat i
slutningen af ±∫∏∞’erne, da russerne pressede
priserne ned på et urentabelt niveau.
Det betød blandt andet, at strikkeriet lukkede
i starten af ±∫π∞’erne.
Dyder og brydninger
Hierarkiet på arbejdspladsen var fortsat
markant, men blev blødt noget op i løbet
af ±∫∑∞’erne og ±∫∏∞’erne. Det blev mere
og mere almindeligt at sige du til hinanden,
og Zacho markerede ved en firmafest,
at nu gik han over til du, men han bibeholdt
at kalde folk ved efternavn.
Andre af de gamle dyder herskede fortsat
på kontoret, hvor ansøgere ikke blev
ansat på deres eksamenspapirer alene. De
måtte vise deres kunnen i praksis ved skrive-
og regneprøver.
Var medarbejderne i produktionen utilfredse,
var lunten til strejkebomben kort.
Pludselig blev der råbt „Vi strejker“, og så
stod hjulene stille, ofte uden at alle i starten
var klar over hvorfor. Årsagen kunne
være uenighed om tilpasning af akkorderne,
når der fx var købt nye vævemaskiner.
Der var mange forbud i ±∫∑∞’erne og
±∫∏∞’erne, men der var også tilladelser,
som ikke ville blive givet i dag. Alkoholindtaget
var i nogle afdelinger stort i arbejdstiden,
men blev så aftalt til højst ± daglig øl
pr. medarbejder.
Da der blev indført rygeforbud i produktionen,
blev røgen på toiletterne så
tæt, at Zacho så sig nødsaget til at genindføre
rygetilladelse i produktionen. Mere uforståeligt
er det i dag, at der var forbud
mod at spise i arbejdstiden. Det blev naturligvis
ikke overholdt, og flere var ved at
1959-1977
43
få halve rundstykker og æbler galt i halsen,
når der kom en leder ind ad døren.
Arbejdsmiljø og omgivende
miljø
I ±∫∑∑ kiggede Sikkerhedsudvalget på dameben.
Årsagen var, at mange af de
kvindelige ansatte med stående arbejde
mødte i „alt fra forgyldte selskabssko til
gamle udtrådte sutter“. Det skadede ben
og ryg og blev kraftigt frarådet.
Ellers var arbejdsmiljøet ikke et stort
diskussionsemne. I produktionen skulle
medarbejderne beskytte hørelsen med vat,
men mange ville ikke. I ±∫∏∞’erne blev der
ophængt lydabsorberende stoffer i væveriets
loft, men endnu blev der ikke brugt høreværn.
Farveriet havde siden Kjærs Mølles grundlæggelse
lukket spildevand direkte ud i
åen. Ved at kaste et blik i åen kunne man
få et godt indtryk af, hvad Kjærs Mølle var
i gang med at producere.
Midt i ±∫∏∞’erne kom det første store tiltag
fra Kjærs Mølle på miljøområdet. Der blev
brugt kolossale mængder åvand til vask af
råvarer, op til ±∞∞∞ m≥ om dagen. Sammen
med spildevandet blev der pumpet op til
≤∞ ton sulfopræparater ud i Østerå hvert
år. Men det ophørte i ±∫∏∂, da Kjærs Mølle
som den første fabrik i Skandinavien indkøbte
et anlæg til kemisk rensning, som
blev betragtet som et stort fremskridt på
det tidspunkt. Det reducerede vandforbruget
betragteligt, de kemiske stoffer kunne
anvendes flere gange og blev til slut kørt
til nedbrydning hos Kommunekemi. Det
kemiske rensningsanlæg gav også store
energibesparelser, fordi der ikke skulle
bruges store mængder varme til tørring.