Hist bog - Gabriel

More documents

Recommendations

Info

At grundlægge en klædefabrik 1850-1855 Kjærs Mølle blev etableret i ±π∂±. Men forinden havde de tre grundlæggere grundigt overvejet de bæredygtige forudsætninger. I vurderingerne indgik adgang til vandresurser, den lokale konkurrence samt det lokale behov for uldprodukter og forarbejdning af husflidsprodukter. Tilsyneladende betød kvalificeret arbejdskraft mindre. Da plusser og To fabrikanter og en forretningsmand søger en klædefabrik I ±π∂∞ var to midtjyske fabrikanter og en sjællandsk forretningsmand på udkik efter et godt sted at opstarte en ny uldklædefabrik. Klædefabrikant P.G. Dinesen fra Århus og fabriksmester på Brunshaab Klædefabrik ved Viborg, W.A. Rodskjer, var de fagligt kyndige. Det største økonomiske potentiale samt den juridiske viden besad sagfører Otto Jespersen, og han fik hurtigt brug for begge egenskaber. Det var en risikabel affære at starte en klædefabrik, ikke mindst fordi grundlæggerne ikke var i stand til selv at rejse mere end ca. en tredjedel af de ∂∏.∞∞∞ rigsdaler, som grund og bygninger samt anlæggelsen af fabrikken kom til at koste. Derfor måtte der gøres et grundigt forarbejde, så man kunne overbevise kreditorer og långivere om, at der var tale om et bæredygtigt projekt. 1850-1855 13 minusser var opvejet mod hinanden, fremstod Kjærs Mølle ved Aalborg som det mest attraktive sted for den nye fabrik. Der blev opført en treetagers fabrik, salget voksede støt, og det samme gjorde behovet for lån til udvidelser. Medarbejdertallet var efter tre-fire år omkring halvtres. Det naturlige ville have været, at P.G. Dinesen udvidede sin eksisterende fabrik i Århus, men her manglede han allerede vandkraft, så det var udelukket. I stedet måtte de tre mænd se sig om efter et sted, hvor de kunne starte en ny fabrik. Hvorfor valget netop faldt på Kjærs Mølle, der dengang lå lidt uden for Aalborg by, kan vi ikke vide i dag, men at det var et logisk og fornuftigt valg, er let nok at konstatere. For det første var der rigelig vand i Østerå til at drive fabrikkens hjerte, vandmøllen, og til det øvrige vandforbrug ved vask, valkning og farvning af uldprodukter. For det andet fandtes der ikke andre uldklædefabrikker i Aalborg-området. Og da de tre grundlæggere både ønskede at fremstille produkter til salg og behandle husflidsprodukter fra oplandet, så var der gode muligheder for et solidt lokalt marked. Og endelig, for det tredje, lå Aalborg centralt, hvor Limfjorden krydser vejforbindelsen op gennem Østjylland, således at der var let adgang videre ud i landet og i omverdenen.
De vigtigste forudsætninger for, at virksomheden ville klare sig, syntes således på plads, da Dinesen, Rodskjer og Jespersen besluttede, at deres nye fabrik skulle bygges ved Kjærs Mølle i Aalborgs udkant. Kjærs Mølle havde i umindelige tider været en kornvandmølle, der i ±π∂∞ var ejet af proprietær L.H. Ingstrup. Men da mølleriernes privilegier stod for at bortfalde i februar ±π∂±, og Ingstrup ydermere var i færd med at opbygge et teglværk syd for møllen, var han stærkt interesseret i at sælge den. Desværre var møllen højt belånt, og det var årsagen til, at de tre nye ejere dannede et interessentskab, der overtog møllen i arvefæste. Mod at svare en årlig lejeafgift på ±≥∞∞ rigsdaler fik de ret til at ombygge, sælge og pantsætte den. Desuden skulle de ved ejerskifte betale en godtgørelse til herlighedsejerne. I slutningen af ±π∂∞ blev arvefæstekontrakten til Kjærs Mølle underskrevet, gældende fra ±. maj ±π∂±, hvilket siden er blevet fejret som datoen for Kjærs Mølles, nu <strong>Gabriel</strong>s, grundlæggelse. Arvefæstet var en konstruktion, som det sandsynligvis var meningen senere skulle afløses af fuldt ejerskab, men det blev forhindret af en anstrengt økonomi. Protester mod klædefabrikken Flere forhindringer skulle overvindes, før produktionen kunne startes op. Næringsfriheden blev først indført i ±π∂∏, så der skulle indhentes forskellige tilladelser. Til selve klædefabrikken krævedes kongelig tilladelse, mens farvning og trykning var håndværk, der var underlagt lavenes monopoler. Det krævede derfor særlige bevillinger. 1850-1855 14 ≥. juni ±π∂± søgte Dinesen, Rodskjer og Jespersen Indenrigsministeriet om tilladelse til at anlægge en klædefabrik, et farveri og et trykkeri ved Kjærs Mølle. Ansøgningen om klædefabrikation blev sendt til udtalelse i Aalborgs borgerrepræsentation og imødekommet. Men retten til at trykke og farve stødte på vanskeligheder, og det havde ansøgerne nok forudset. For i ansøgningen blev det brugt som et argument, at Dinesen i forvejen havde disse tilladelser i Århus og derfor også burde kunne få dem i Aalborg. Og at det i øvrigt var almindelig udbredt, at klædefabrikker rundt omkring i landet havde tilladelse til trykning og farvning. Protesterne indløb da også prompte. A.P. Wibroe, der alene beskæftigede ≤∂ af Aalborgs ≥∏ farvere, accepterede sammen med byens øvrige farvere, at Kjærs Mølle fik ret til at farve klæde af egen produktion. Men de protesterede kraftigt imod Kjærs Mølles ansøgning om også at måtte farve for egnens bønder. Selv om fabrikken blev lagt på landet, så ville den „have en ødelæggende Indflydelse paa Farverierne her i Byen til Følge, og giøre det umuligt at bestaae ved denne Næringsdrift i Byen.“ Fri konkurrence var endnu ikke noget slagkraftigt argument. Næringslivet var i nogle få år endnu styret af lavenes monopoler, og farverne kunne slå til lyd for, at det var i samfundets interesse, „at der ikke skeer forstyrrende Brud paa Ordningen af de borgerlige Næringsforhold“. Ligeledes var arbejdskraften på landet billigere end i byen, og det var endnu en trussel mod lavenes magt i byen. Alvorlige indvendinger kom der også fra byens stadslæge, der frygtede for befolkningens sundhed, hvis vandet i åen forgiftedes af udledninger fra Kjærs Mølle.
Page 2 and 3: Anders Kærgaard Den bæredygtige v
Page 4 and 5: Det er ikke hver dag, at danske erh
Page 6 and 7: Tråde til et 150 år langt klæde
Page 8 and 9: Tråde til et 150år langt klæde K
Page 10 and 11: ±π∂±: Kjærs Mølle grundlægg
Page 14 and 15: Aalborg var nemlig endnu uden vandv
Page 16 and 17: Brand og ny begyndelse 1855-1898 I
Page 18 and 19: af vadmel, som blev produceret i la
Page 20 and 21: færdigvarelager i stuen og fremsti
Page 22 and 23: Kjærs Mølle var i ±∫∞∞-tal
Page 24 and 25: Der var konstant underskud på års
Page 26 and 27: den normale µπ timers arbejdsuge
Page 28 and 29: Efterspørgslen var stor, og det pr
Page 30 and 31: (ifølge Tekstilarbejderforbundet)
Page 32 and 33: Efter krigen vendte Kjærs Mølle f
Page 34 and 35: Henry Petersen valgt at binde sig t
Page 36 and 37: førende danske producenter af bekl
Page 38 and 39: Nye råvarer og nye markeder 1959-1
Page 40 and 41: var ansvarlig for udviklingen af m
Page 42 and 43: i kamgarn med indvævede sølv- og
Page 44 and 45: dericia, der havde et sortiment af
Page 46 and 47: skab, og Poul H. Lauritsen blev med
Page 48 and 49: Fokus på nichen Erobring af nichen
Page 50 and 51: delige og billige kunstfibre, der i
Page 52 and 53: ledelse, skulle indføres. Klare pr
Page 54 and 55: kunden handler optimalt, når han h
Page 56 and 57: I løbet af ±∫∫∞’erne blev
Page 58 and 59: I ±∫∫∫ startede udviklingen
Page 60 and 61: ingeniører og designere. Udvikling
Page 62 and 63:
Litteratur Litteratur & Kilder Bend
show all

Hist bog - Gabriel

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?