Hist bog - Gabriel

More documents

Recommendations

Info

Der var konstant underskud på årsregnskaberne til og med ±∫≥≤. I ±∫≥± ville underskuddet have oversteget egenkapitalen, og det blev nødvendigt at sælge ud af ‘arvesølvet’. Det var der mulighed for, idet der til Kjærs Mølle hørte ≤≥ tdr. land landbrugsjord. Dette areal udstykkedes og blev solgt fra til villagrunde i årene ±∫≥±-≥∏. Vejnavne som Kjærs Mølle Vej, Væverens Vej og Spolen minder endnu om, at området engang tilhørte Kjærs Mølle. Udstykningen var den egentlige årsag til, at Kjærs Mølle reddede sig igennem de vanskelige år fra ±∫≤± til omkring ±∫≥∂. Produktionen bidrog i denne lange periode ikke til Kjærs Mølles overlevelse. Med frasalget af jord blev der råd til den nødvendige udbygning og modernisering af vævene i ±∫≥≥, og fra ±∫≥µ blev der for første gang i årevis udbetalt udbytte til aktionærerne. Modeluner Allerede i begyndelsen af ±∫∞∞-tallet spillede moden en vigtig rolle for Kjærs Mølles dispositioner. Skønt det gik forrygende i starten af ±∫∞∞-tallet, så kan firmaets <strong>bog</strong>holder i ±∫∞± vanskeligt skjule sin bekymring over de mange resurser, moderæset kostede: „For Øjeblikket omfatter Udvalget ca. ±∑∞ forskellige Kvaliteter med mindst ∏∞∞ Dessin. (...). Alene Fremstillingen af ny Mønstre til de to Sæsoner kræver, foruden Udkast og Igangsætning, to Mands Arbejde ved Mønstervævene i lang Tid, hvortil kommer, at man for at kunne fremstille et saa stort Mønsterudvalg maa have tilsvarende Beholdninger af Raamateriale i mange forskellige Kvaliteter. Endelig bliver Lageret af færdige Varer let meget større end ønskeligt, fordi man aldrig kan afpasse Fabrikationen saa nøjagtigt efter Salget, at der ikke vil blive noget tilovers.“ 1898-1940 25 Reklame fra ±∫≤≤ for Kjærs Mølles Udsalg. Ved ∏∂-års jubilæet i ±∫≤∑ blev der udgivet et skrift, hvori bl.a. er trykt et stort antal reklamer for Kjærs Mølles produkter. Reklamerne slog på, at Kjærs Mølles klædestoffer var moderne i mønstre og farver, og at de var slidstærke. Der blev solgt stoffer til kjoler, frakker, herreklæder i kamgarn samt „jærnstærkt Tøj for Drenge“! Desuden produceredes også dengang møbelstoffer samt tæpper og uldgarn. Skriftet udkom midt i Kjærs Mølles store kriseperiode, hvor udenlandsk producerede varer truede de danske. Bl.a. var engelske kamgarnsstoffer en alvorlig konkurrent, men dem tog man nu konkurrencen op med ved selv at producere stoffer i kamgarn. Kjærs Mølle appellerede i denne trængselsperiode til det nationale sindelag, idet der
Øverst: Modebevidste piger og unge kvinder i „Kjærs Mølles landskendte Pjekkertstof“. Nederst: Også i ±∫≤∞’erne kunne Kjærs Mølle levere møbelstoffer, om end det var en sekundær vare på dette tidspunkt. Begge fra ±∫≤∑-jubilæumsskriftet. 1898-1940 26 allerforrest i skriftet står følgende under den stort opsatte overskrift „Til Eftertanke!“: „Naar De køber danske Klædevarer, giver De Arbejde til danske Arbejdere – Velstanden stiger – Arbejderen kan atter købe Varer hos Dem. – De gavner altsaa Samfundet og Dem selv!“ Efterhånden som maskinparken blev ældre og ikke fornyet, blev det naturligvis vanskeligere og vanskeligere at leve op til nye moder. Især kvindemoden var omskiftelig, og det kan have været derfor, at Kjærs Mølle i løbet af ±∫≥∞’erne tilsyneladende sadlede om og lagde vægten på herrehabitter og uniformsstoffer. Fabrikken havde stadig eget udsalg i Kjærs Mølles Udsalg på Nytorv, men i ±∫≥∏ blev udsalget solgt fra som et selvstændigt aktieselskab. Færre ansatte og reduceret arbejdstid De dårlige tider smittede af på beskæftigelsen hos Kjærs Mølle, der faldt fra ±∑∂ i ±∫∞± til omkring ∂∞ i ±∫≤∞’erne. Byens største tekstilvirksomhed var igen A.P. Wibroe, som efter fusion med et lokalt væveri nu hed De Forenede Tekstilfabrikker og beskæftigede op mod ≥∞∞ medarbejdere. De, der beholdt deres job hos Kjærs Mølle, kunne i lange perioder ikke beskæftiges fuldt ud, ligesom også mange maskiner stod uvirksomme hen, som det fremgår af disse erindringer fra omkring ±∫∂±: „Beskæftigelsen var i ±∫≤π så langt nede, at af spinderiets ∑ sats kartemaskiner kørte kun ± sats og af væveriets µπ væve kun de ≤π, og i ca. ∫ måneder var det endog kun de µ dage om ugen, og i lang tid derefter i ∂ dage.“ (Der var normalt seks arbejdsdage i ugen). Det gik naturligvis ud over lønningerne, og i ±∫≤∫ krævede tekstilarbejderne
Page 2 and 3: Anders Kærgaard Den bæredygtige v
Page 4 and 5: Det er ikke hver dag, at danske erh
Page 6 and 7: Tråde til et 150 år langt klæde
Page 8 and 9: Tråde til et 150år langt klæde K
Page 10 and 11: ±π∂±: Kjærs Mølle grundlægg
Page 12 and 13: At grundlægge en klædefabrik 1850
Page 14 and 15: Aalborg var nemlig endnu uden vandv
Page 16 and 17: Brand og ny begyndelse 1855-1898 I
Page 18 and 19: af vadmel, som blev produceret i la
Page 20 and 21: færdigvarelager i stuen og fremsti
Page 22 and 23: Kjærs Mølle var i ±∫∞∞-tal
Page 26 and 27: den normale µπ timers arbejdsuge
Page 28 and 29: Efterspørgslen var stor, og det pr
Page 30 and 31: (ifølge Tekstilarbejderforbundet)
Page 32 and 33: Efter krigen vendte Kjærs Mølle f
Page 34 and 35: Henry Petersen valgt at binde sig t
Page 36 and 37: førende danske producenter af bekl
Page 38 and 39: Nye råvarer og nye markeder 1959-1
Page 40 and 41: var ansvarlig for udviklingen af m
Page 42 and 43: i kamgarn med indvævede sølv- og
Page 44 and 45: dericia, der havde et sortiment af
Page 46 and 47: skab, og Poul H. Lauritsen blev med
Page 48 and 49: Fokus på nichen Erobring af nichen
Page 50 and 51: delige og billige kunstfibre, der i
Page 52 and 53: ledelse, skulle indføres. Klare pr
Page 54 and 55: kunden handler optimalt, når han h
Page 56 and 57: I løbet af ±∫∫∞’erne blev
Page 58 and 59: I ±∫∫∫ startede udviklingen
Page 60 and 61: ingeniører og designere. Udvikling
Page 62 and 63: Litteratur Litteratur & Kilder Bend

Hist bog - Gabriel

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?