Hist bog - Gabriel

More documents

Recommendations

Info

den normale µπ timers arbejdsuge tilbage eller en højere løn. I produktionen var det stadig væverne, der tjente bedst. I ±∫≤π ±±π øre/t i gennemsnit mod ±±∞ øre/t til spinderne. De mandlige vævere tjente klart mere end de kvindelige. I ±∫≤π var indtægten for en mandlig væver således gennemsnitlige ±≤± øre/t og kun π∂ øre/t for kvinderne. Til gengæld var de ∂ kvindelige syersker i ±∫≤π rappe på fingrene: de nåede en gennemsnitlig timeløn på hele ±±∏ øre. Der har tilsyneladende ikke været de store tvister mellem fagforeningen og Kjærs Mølle i perioden. Tekstilarbejderforbundets arkiv fortæller mest om mindre episoder. På grund af den langvarige krise i virksomheden har der givetvis heller ikke været meget at komme efter rent lønmæssigt, hvis man var gået til faglig aktion. Da spinderne i ±∫≥µ ytrede deres utilfredshed med lønforholdene, fik de at vide af fagforbundet, at deres løn, som var en kombination af timeløn og akkord, lå „betydelig over, hvad der tjenes paa adskillige af Klædefabrikkerne.“ Fremgang før besættelsen I slutningen af ±∫≥∞’erne lysnede det igen for Kjærs Mølle. Udstykningen af de ≤≥ tdr. 1898-1940 27 land jord var afsluttet i ±∫≥∏. I ±∫≥π, hvor dette frasalg ikke mere „pyntede“ i regnskabet, var der et beskedent underskud i årsregnskabet. Det blev allerede i ±∫≥∫ vendt til et overskud på knap ∂∞.∞∞∞ kr., og der blev udbetalt µ% i udbytte. Afsætningen steg, og det samme gjorde antallet af medarbejdere. Hvor Tekstilarbejderforbundet i ±∫≥∞ registrerede µ∞ ansatte hos Kjærs Mølle, var der ∂≥ i ±∫≥∫. Vævernes antal var forøget fra ±∂ til ≤≤. Der blev stadig brugt udenlandsk arbejdskraft, når der ikke kunne skaffes danskere med passende kvalifikationer. Således fik en tysk medarbejder i august ±∫≥∫ forlænget sin opholdstilladelse med et halvt år på den udtrykkelige betingelse, at oplæringen af hans danske afløser blev fremmet mest muligt. Det var ikke kun til produktionen, at der blev hentet udenlandske ansatte. Omkring ±∫≥π-≥∫ fratrådte den administrerende direktør siden ±∫≥≤, V. Bärnholt, og afløstes af Folke Müller, der var svensker. Sverige havde en mere veludviklet tekstilproduktion end Danmark, derfor var det naturligt at finde en kvalificeret leder dér. Men Folke Müller skilte sig også ud på et andet punkt – han havde sympati for tyskerne under krigen.
Gode år i en vanskelig tid 1940-1945 Krigsårene var en usædvanlig periode for Kjærs Mølle. Under hele besættelsen var der lukket for import af uld, og i stedet måtte man ty til dårligere dansk uld og fantasifulde erstatninger for uld. Selv om kvaliteten var dårligere, var efterspørgslen stor og fortjenesten god, så den bæredygtige udvikling blev fortsat. Der blev råd til nye maskiner. Her var det en fordel, at den tyskvenlige direktør havde gode forbindelser til tyske fabrikanter af tekstilmaskiner. Til gengæld er Maskiner fra Tyskland Da tyskerne besatte Danmark d. ∫. april ±∫µ∞, ændrede vilkårene for Kjærs Mølles produktion sig voldsomt. Først og fremmest blev der øjeblikkelig lukket for importen af uld, og man måtte se sig om efter andre råvarer. Men skønt kvaliteten af varerne faldt, var efterspørgslen på det danske marked stor og fortjenesten god. Derfor blev der igen råd til større investeringer i produktionsudstyret. Under besættelsen fortsatte Kjærs Mølle med at producere til det danske marked. Der er intet, der peger på, at Kjærs Mølle arbejdede for tyskerne under besættelsen, selv om spørgsmålet naturligvis melder sig, når man ved, at direktør Folke Müller var nazisterne venlig stemt. Folke Müller var derimod dygtig til at benytte sine gode forbindelser til tyske fa- 1940-1945 28 der intet, der tyder på salg til den tyske besættelsesmagt. De gode tider betød stadig flere ansatte, som ofte havde overarbejde. Stort arbejdspres og hård disciplin fra direktørens side var måske årsagen til en tilspidset stemning fra ±∫µ≥. Da befrielsen kom, flygtede direktøren. Kommunisterne stod stærkt i fabrikken, og de jagede to funktionærer på porten. Først i løbet af efteråret ±∫µ∂ indfandt roen sig igen hos Kjærs Mølle. brikanter af tekstilmaskiner. Disse forbindelser var med til at lette indkøbet af nye, gode maskiner i Tyskland, så fabrikkens produktionsudstyr kunne gennemgå en tiltrængt modernisering. Reservedele kunne Folke Müller også skaffe hurtigt fra Tyskland, når det var nødvendigt. Indtil ±∫µ≤ var væveriet inddelt i flere afdelinger på ±. og ≤. sal, og kæderne blev hejst op gennem elevatorskakten. Men i ±∫µ≤ stod en nybygget vævesal og en ny systue klar. I vævesalen blev der samme år opstillet ti tyske Schönherr automatvæve, og i ±∫µ≥ kom der fire klædevæve til. Kjærs Mølles økonomi var stabil under besættelsen. Årsregnskaberne viste hvert år et overskud, og der blev gennem hele besættelsen udbetalt udbytte på ∂%, hvilket vel må karakteriseres som rimeligt i disse særprægede år.
Page 2 and 3: Anders Kærgaard Den bæredygtige v
Page 4 and 5: Det er ikke hver dag, at danske erh
Page 6 and 7: Tråde til et 150 år langt klæde
Page 8 and 9: Tråde til et 150år langt klæde K
Page 10 and 11: ±π∂±: Kjærs Mølle grundlægg
Page 12 and 13: At grundlægge en klædefabrik 1850
Page 14 and 15: Aalborg var nemlig endnu uden vandv
Page 16 and 17: Brand og ny begyndelse 1855-1898 I
Page 18 and 19: af vadmel, som blev produceret i la
Page 20 and 21: færdigvarelager i stuen og fremsti
Page 22 and 23: Kjærs Mølle var i ±∫∞∞-tal
Page 24 and 25: Der var konstant underskud på års
Page 28 and 29: Efterspørgslen var stor, og det pr
Page 30 and 31: (ifølge Tekstilarbejderforbundet)
Page 32 and 33: Efter krigen vendte Kjærs Mølle f
Page 34 and 35: Henry Petersen valgt at binde sig t
Page 36 and 37: førende danske producenter af bekl
Page 38 and 39: Nye råvarer og nye markeder 1959-1
Page 40 and 41: var ansvarlig for udviklingen af m
Page 42 and 43: i kamgarn med indvævede sølv- og
Page 44 and 45: dericia, der havde et sortiment af
Page 46 and 47: skab, og Poul H. Lauritsen blev med
Page 48 and 49: Fokus på nichen Erobring af nichen
Page 50 and 51: delige og billige kunstfibre, der i
Page 52 and 53: ledelse, skulle indføres. Klare pr
Page 54 and 55: kunden handler optimalt, når han h
Page 56 and 57: I løbet af ±∫∫∞’erne blev
Page 58 and 59: I ±∫∫∫ startede udviklingen
Page 60 and 61: ingeniører og designere. Udvikling
Page 62 and 63: Litteratur Litteratur & Kilder Bend

Hist bog - Gabriel

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?