Hist bog - Gabriel
Hist bog - Gabriel
Hist bog - Gabriel
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Nye råvarer og nye markeder<br />
1959-1977<br />
I ±∫∑∞’erne forøgede Kjærs Mølle investeringerne,<br />
bl.a. blev der indkøbt nye<br />
skytteløse væve – en teknisk revolution i<br />
væveriet. Datastyrede farvemaskiner kom<br />
til i ±∫∏∂ og varslede begyndelsen til en<br />
ny teknologi.<br />
Salget af beklædningsstoffer voksede<br />
støt, efterhånden som velstanden i Danmark<br />
steg, og ±∫∑∞’erne blev generelt<br />
gyldne, bæredygtige år for Kjærs Mølle. I<br />
±∫∑∞’erne kom ulden i anden række som<br />
råvare. Kemofibrene var velegnede til beklædningsstoffer<br />
og vandt stærkt frem.<br />
Men Kjærs Mølle udviklede også en ni-<br />
Investeringer, rationaliseringer<br />
og computere<br />
Efterhånden som Kjærs Mølles økonomi<br />
kom på ret køl igen, blev der råd til indkøb<br />
af produktionsudstyr, der i højere grad<br />
automatiserede arbejdet. Det var en forudsætning<br />
for at fortsætte den gode udvikling.<br />
I ±∫∑≤ blev de amerikanske væve fra<br />
Marshall-hjælpens tid taget ud af drift og<br />
erstattet af ca. ti schweiziske Saurer-automatvæve.<br />
Hver væver kunne nu passe fire<br />
væve mod før to. Mindre heldig var man<br />
med nogle østtyske væve, der blev indkøbt.<br />
De var af dårlig kvalitet og gik ofte i stykker.<br />
I ±∫∑∂ blev de første schweiziske Sulzervæve<br />
opstillet. De var en teknologisk revolution<br />
inden for vævning, idet de var skytteløse.<br />
Vævningen foregik med et ‘projektil’,<br />
1959-1977<br />
39<br />
cheproduktion af møbelstoffer i uld, som<br />
senere blev det bæredygtige grundlag.<br />
Internationalisering begyndte at få<br />
betydning for den fortsatte bæredygtighed,<br />
og både Vest- og Østeuropa fik<br />
stigende betydning for afsætningen. I<br />
±∫∑∞’erne blev organisationen lidt mindre<br />
hierarkisk. Men konflikter førte ofte<br />
til strejker; især om akkordaftaler.<br />
Miljø begyndte at komme på dagsordenen.<br />
I ±∫∏∂ investerede Kjærs Mølle<br />
i et kemisk rensningsanlæg, der reducerede<br />
miljøbelastningen af åen og forbruget<br />
af åvand betragteligt.<br />
der fór frem og tilbage på væven. Antallet af<br />
skud i minuttet steg fra ca. ∏∂ til op mod<br />
≥∞∞, og én væver kunne nu passe ti væve.<br />
Automatiseringen af vævene betød også<br />
en større produktion pr. væv: hver væv var ±∞<br />
gange så produktiv som vævene i ±∫∂∞’erne,<br />
så alt i alt var der tale om en kolossal udvidelse<br />
af effektivitet og kapacitet.<br />
Computerne var så småt på vej til at revolutionere<br />
virksomhederne. I ±∫∏≥ gik <strong>bog</strong>holderiet<br />
på Kjærs Mølle ind i edb-alderen<br />
med en Ascota-maskine, der ifølge personalebladet<br />
„ ... kan det hele, selvfølgelig forudsat,<br />
at der sidder en dame og fodrer den med<br />
tal og papir“. ≤∂.∞∞∞ kr. kostede herligheden,<br />
der skulle lette arbejdet i <strong>bog</strong>holderiet.<br />
I produktionen blev der omkring ±∫∏∂<br />
anskaffet datastyrede farvemaskiner, der<br />
kodedes med hulkort.