Hist bog - Gabriel

More documents

Recommendations

Info

Henry Petersen valgt at binde sig til køb af store partier uld til høje priser. Da priserne pludselig faldt, stod han tilbage med kontrakter på alt for dyr uld. Henry Petersen blev afskediget. Ny administrerende direktør blev Aage Larsen, som fik den svære opgave at redde Kjærs Mølle ud af problemerne. Situationen blev forværret af, at importrestriktionerne gradvist blev lempet i starten af ±∫∂∞’erne. Det betød, at Kjærs Mølle mødte stærkere konkurrence fra udenlandske varer på hjemmemarkedet. Underskuddet og gælden til bl.a. Odense Kamgarnsspinderi steg. I ±∫∂≤ måtte Odense Kamgarnsspinderi sammen med en anden af de store kreditorer, A/S Bloch & Behrens, beslutte, om Kjærs Mølle skulle lukkes eller rekonstrueres. Det blev til en rekonstruktion, hvor Odense Kamgarnsspinderi konverterede ∏∞∞.∞∞∞ kr. af sit tilgodehavende til aktier, mens Bloch og Behrens konverterede ≥∞∞.∞∞∞ kr. Aktiekapitalen blev således forhøjet fra ± til ≤ millioner kr. Som et led i aftalen skulle Odense Kamgarnsspinderi senere købe Bloch og Behrens ud, hvilket skete i ±∫∂∂. Produktionen blev effektiviseret, bl.a. med hjælp fra rationaliseringseksperter, og der blev indført arbejdsfordeling i produktionen. Årsregnskabet for ±∫∂≥ viste et reduceret underskud på ±µ≥.∞∞∞ kr., men i ±∫∂µ svigtede afsætningen, underskuddet accelererede og nåede i løbet af de første π måneder næsten ±/≤ million kr. Aage Larsen var ikke i stand til at redde Kjærs Mølle ud af vanskelighederne. Virksomheden var præget af ledelsesmæssige problemer, ustabil teknisk ledelse samt utilfredshed og uro blandt medarbejderne i produktionen. Bestyrelsen besluttede derfor i ±∫∂µ at rydde op på de indre linjer og gik på jagt efter en ny administrerende direktør til at strømline Kjærs Mølle. 1945-1959 35 Arkitekttegning fra ±∫µ∫ der viser hvordan hovedbygningen ville tage sig ud efter renoveringen. Zacho rydder op Bestyrelsen fandt i sommeren ±∫∂µ en mand, som man fæstede lid til, nemlig den ≥≥-årige driftsleder hos Junckers Klædefabrik i Randers, Michael Zacho. Zacho var ingeniør og havde desuden studeret tekstil på Tekstilhochschule i Zürich. Han tiltrådte i november ±∫∂µ, men allerede i oktober fik han i et brev fra Edouard Saerens, der var administrerende direktør for Odense Kamgarnsspinderi, et indtryk af, hvor galt det stod til. Saerens konkluderede på baggrund af en revision af regnskaberne: „Der er alt for mange folk til den lille produktion. Ligeledes er ledelsen fra de overordnede funktionærers side også meget dårlig, hvilke bevirker sløseri og tomgang i arbejdet og dårligere varer.“ Der var åbenbart ikke mange, der troede på, at det skulle lykkes for Michael Zacho at redde Kjærs Mølle. På hans første dag på arbejde blev han budt velkommen af
kontorchefen, frk. Toppenberg, med en bemærkning om, at hun nu havde arbejdet under ±≥ administrerende direktører! Michael Zacho tog fat på opgaverne og havde efter et par uger fået et indtryk af problemerne i produktions- og salgsleddene. Produktionsplanlægningen var ikke effektiv, og derfor blev alt for mange leverancer ikke færdige til tiden. Desuden var kvaliteten af de producerede varer ofte for dårlig, så der måtte bruges for mange resurser til stopning og nopning. Ordresammensætningen var uheldig, idet den bestod af mange små partier i for mange dessiner og kvaliteter. Salgsafdelingen var ikke effektiv og havde ikke føling med markedet. Og endelig gav akkordsystemets opbygning ikke klarhed over lønomkostningerne. Produktionen blev rationaliseret, men det skete ikke uden sværdslag med medarbejdere og fagforening. I løbet af ±∫∂∂ kunne man igen se lys forude. I ±∫∂∑ var omsætningen stærkt stigende, og produktionen kørte stabilt. Takket være den store ordreindgang var der et lille overskud i årsregnskabet for ±∫∂∂, og antallet af medarbejdere i produktionen var i foråret ±∫∂∑ ca. ±∏∞; dvs. på samme niveau som ved Zachos tiltræden. I Zachos første år hos Kjærs Mølle var økonomien stram, og der var ikke råd til større udskiftninger i maskineriet. Der var end ikke råd til at have reservedele liggende i større omfang, og det førte undertiden til længerevarende standsninger i produktionen. Aage Jensen, der startede som væver hos Kjærs Mølle i ±∫∂∂, husker de væve, han skulle arbejde ved, således: „Det var elendige væve, man kørte med, og garnet var meget dårligt. Lameller var der ikke på kædetrådene, og da vævene skulle køre hele tiden, kunne der jo let 1945-1959 36 blive en „plat“, et fagudtryk for at der manglede en tråd i kæderetningen. Stykkerne vi vævede blev efterset for fejl på et såkaldt halebord, på undersiden af bordet var der et kraftigt lys, så fejlene var nemme at se.“ I ±∫∂∑-∂π skete de første forbedringer af maskinerne: Nogle af vævene blev ombygget til store skytter, og i ±∫∂∫ blev der investeret i nye spinde- og kartemaskiner samt vævestole. Nye kollektioner Kollektionerne trængte stærkt til at blive fornyet. For eksempel blev mohair-varerne på et produktionsmøde i ±∫∂∑ karakteriseret som kedelige og „gammel-dame“-agtige. Dette støvede indtryk måtte der laves om på, hvis Kjærs Mølle skulle bevares på et bæredygtigt grundlag. Zacho havde forstand på tekstiler og blik for farver, mønstre og kvaliteter, der appellerede til et mere ungdommeligt publikum. Stoffer til herretøj fortsatte i mindre målestok, men fornyelsen kom i nye, moderigtige tekstiler til kvinder. Hurtigt efter sin ansættelse udviklede Zacho nye sommer- og vinterkollektioner til kvinder i en mere moderne stil, og det gav hurtigt resultat. Det var disse kollektioner, der blev bæredygtige for Kjærs Mølle. I ±∫∂∑ var Kjærs Mølle også begyndt at bruge fibre i kunststof: kemofibre. De første stoffer med kemofibre var nylon og polyester. Kemofibrene var på vej, men det var stadig uldvarer i kamgarn og strøggarn, der dominerede. Konkurrencen var hård. Alene i Danmark var der midt i ±∫∂∞’erne over ≤∂ klædefabrikker. Alligevel lykkedes det snart for Kjærs Mølle at genvinde sin position som én af de
Page 2 and 3: Anders Kærgaard Den bæredygtige v
Page 4 and 5: Det er ikke hver dag, at danske erh
Page 6 and 7: Tråde til et 150 år langt klæde
Page 8 and 9: Tråde til et 150år langt klæde K
Page 10 and 11: ±π∂±: Kjærs Mølle grundlægg
Page 12 and 13: At grundlægge en klædefabrik 1850
Page 14 and 15: Aalborg var nemlig endnu uden vandv
Page 16 and 17: Brand og ny begyndelse 1855-1898 I
Page 18 and 19: af vadmel, som blev produceret i la
Page 20 and 21: færdigvarelager i stuen og fremsti
Page 22 and 23: Kjærs Mølle var i ±∫∞∞-tal
Page 24 and 25: Der var konstant underskud på års
Page 26 and 27: den normale µπ timers arbejdsuge
Page 28 and 29: Efterspørgslen var stor, og det pr
Page 30 and 31: (ifølge Tekstilarbejderforbundet)
Page 32 and 33: Efter krigen vendte Kjærs Mølle f
Page 36 and 37: førende danske producenter af bekl
Page 38 and 39: Nye råvarer og nye markeder 1959-1
Page 40 and 41: var ansvarlig for udviklingen af m
Page 42 and 43: i kamgarn med indvævede sølv- og
Page 44 and 45: dericia, der havde et sortiment af
Page 46 and 47: skab, og Poul H. Lauritsen blev med
Page 48 and 49: Fokus på nichen Erobring af nichen
Page 50 and 51: delige og billige kunstfibre, der i
Page 52 and 53: ledelse, skulle indføres. Klare pr
Page 54 and 55: kunden handler optimalt, når han h
Page 56 and 57: I løbet af ±∫∫∞’erne blev
Page 58 and 59: I ±∫∫∫ startede udviklingen
Page 60 and 61: ingeniører og designere. Udvikling
Page 62 and 63: Litteratur Litteratur & Kilder Bend

Hist bog - Gabriel

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?