Hist bog - Gabriel

(ifølge Tekstilarbejderforbundet) fik et raserianfald
og nægtede forbundets formand
adgang til fabrikken. En anden årsag
til uroen kan have været, at Folke Müller
håndhævede en hård disciplin over for
sine medarbejdere.
En uge senere var det sommervarmen,
der gav anledning til utilfredshed: Da temperaturen
i den nye vævesal steg til ≤π° C, gik
væverne hjem. Virksomheden havde forsøgt
at opnå god ventilation i vævesalen, men
ventilationen havde en uheldig bivirkning,
for flere medarbejdere klagede over, at de fik
gigt i hovedet på grund af træk.
De travle tider gav sig udslag i en forøget
beskæftigelse. Ifølge Tekstilarbejderforbundet
steg antallet af ansatte i produktionen
fra ±∫≥∫ til ±∫µ≥ fra ∂≥ til ∫≥. Men der
var sket en væsentlig ændring i sammensætningen
af arbejdsstyrken på de fire år.
Da de nye automatvæve blev sat i værk i
±∫µ≤, faldt antallet af vævere, medens der
især blev ansat flere unge kvinder under
≤∞ år. De nye væve ændrede ikke på, at væverne
stadig var klart de bedst lønnede
medarbejdere i produktionen.
Med de nye vævemaskiner var der således
fra ±∫µ≤ sket en udvikling i retning af
en større automatisering af produktionen,
og det krævede færre fagligt uddannede
vævere.
„Pisuld“, papir og hår
Straks efter besættelsen i ±∫µ∞ blev der sat
en stopper for levering af den australske
og new zealandske uld, som Kjærs Mølle
normalt anvendte. I stedet måtte man tage
til takke med dansk uld af dårligere kvalitet.
Det ringeste gik under betegnelsen
‘pisuld’, og det siger vist klart, hvad det
ville have været værd i normale tider. Men
al uld kunne bruges i disse år, hvor bedre
1940-1945
31
Brandøvelse i ±∫µ±.
kvalitet ikke kunne skaffes, så ‘pisulden’
blev vasket godt igennem og indgik derpå
i produktionen.
Men selv den dårlige uld var en mangelvare.
Kjærs Mølle begyndte derfor at levere
stoffer lavet i såkaldt ‘kradsuld’, dvs.
gamle uldklude og uldstoffer, der blev
kogt, revet op, kartet og derpå spundet og
vævet igen.
Men markedet var stadig ikke mættet,
og fantasien blev sat i sving for at finde alternative
råvarer til at fremstille stoffer af.
Af papir blev der spundet og vævet overraskende
stærke tæpper. I damefrisørsalonerne
blev der hentet afklippet hår (kvinders
hår er jo i reglen længere end mænds), og
fra dyreriget indgik hår fra hunde og heste
i stofferne fra Kjærs Mølle.
Manglen på næsten alt var udtalt, også
hjemme hos de ansatte, og at nogle nok er
blevet fristet over evne, er ikke underligt.
I september ±∫µµ klagede direktør Folke
Müller således over, at mindst ±∂ af fabrik-