Hist bog - Gabriel

More documents

Recommendations

Info

i kamgarn med indvævede sølv- og guldtråde, som lå langt fra dansk smag. Eksporten til Sovjetunionen faldt brat i slutningen af ±∫∏∞’erne, da russerne pressede priserne ned på et urentabelt niveau. Det betød blandt andet, at strikkeriet lukkede i starten af ±∫π∞’erne. Dyder og brydninger Hierarkiet på arbejdspladsen var fortsat markant, men blev blødt noget op i løbet af ±∫∑∞’erne og ±∫∏∞’erne. Det blev mere og mere almindeligt at sige du til hinanden, og Zacho markerede ved en firmafest, at nu gik han over til du, men han bibeholdt at kalde folk ved efternavn. Andre af de gamle dyder herskede fortsat på kontoret, hvor ansøgere ikke blev ansat på deres eksamenspapirer alene. De måtte vise deres kunnen i praksis ved skrive- og regneprøver. Var medarbejderne i produktionen utilfredse, var lunten til strejkebomben kort. Pludselig blev der råbt „Vi strejker“, og så stod hjulene stille, ofte uden at alle i starten var klar over hvorfor. Årsagen kunne være uenighed om tilpasning af akkorderne, når der fx var købt nye vævemaskiner. Der var mange forbud i ±∫∑∞’erne og ±∫∏∞’erne, men der var også tilladelser, som ikke ville blive givet i dag. Alkoholindtaget var i nogle afdelinger stort i arbejdstiden, men blev så aftalt til højst ± daglig øl pr. medarbejder. Da der blev indført rygeforbud i produktionen, blev røgen på toiletterne så tæt, at Zacho så sig nødsaget til at genindføre rygetilladelse i produktionen. Mere uforståeligt er det i dag, at der var forbud mod at spise i arbejdstiden. Det blev naturligvis ikke overholdt, og flere var ved at 1959-1977 43 få halve rundstykker og æbler galt i halsen, når der kom en leder ind ad døren. Arbejdsmiljø og omgivende miljø I ±∫∑∑ kiggede Sikkerhedsudvalget på dameben. Årsagen var, at mange af de kvindelige ansatte med stående arbejde mødte i „alt fra forgyldte selskabssko til gamle udtrådte sutter“. Det skadede ben og ryg og blev kraftigt frarådet. Ellers var arbejdsmiljøet ikke et stort diskussionsemne. I produktionen skulle medarbejderne beskytte hørelsen med vat, men mange ville ikke. I ±∫∏∞’erne blev der ophængt lydabsorberende stoffer i væveriets loft, men endnu blev der ikke brugt høreværn. Farveriet havde siden Kjærs Mølles grundlæggelse lukket spildevand direkte ud i åen. Ved at kaste et blik i åen kunne man få et godt indtryk af, hvad Kjærs Mølle var i gang med at producere. Midt i ±∫∏∞’erne kom det første store tiltag fra Kjærs Mølle på miljøområdet. Der blev brugt kolossale mængder åvand til vask af råvarer, op til ±∞∞∞ m≥ om dagen. Sammen med spildevandet blev der pumpet op til ≤∞ ton sulfopræparater ud i Østerå hvert år. Men det ophørte i ±∫∏∂, da Kjærs Mølle som den første fabrik i Skandinavien indkøbte et anlæg til kemisk rensning, som blev betragtet som et stort fremskridt på det tidspunkt. Det reducerede vandforbruget betragteligt, de kemiske stoffer kunne anvendes flere gange og blev til slut kørt til nedbrydning hos Kommunekemi. Det kemiske rensningsanlæg gav også store energibesparelser, fordi der ikke skulle bruges store mængder varme til tørring.
Fra Kjærs Mølle til Gabriel 1977-1985 På de kun otte år fra ±∫∏∏ til ±∫π∂ skete betydelige forandringer i Kjærs Mølles bæredygtige grundlag. I ±∫∏∫ blev virksomheden købt af medarbejderne og familien Gabriel, der i forvejen ejede grossistvirksomheden Gabriel Boligtekstiler i Fredericia. Kjærs Mølle havde fået en fast aftager af sine møbelstoffer, og firmaet Gabriel havde fået produktion og leveringssikkerhed. På produktsiden betød Gabriels indtræden, at møbelstoffer i uld fik endnu større betydning i forhold til beklædningsstoffer. Møbelstoffer var en nicheproduktion, som gjorde det nødvendigt at øge eksportandelen. Kjærs Mølle til salg Årene ±∫∏∏-∏π var stabile for Kjærs Mølle, men alligevel var der utryghed omkring fremtiden. Årsagen var økonomiske vanskeligheder hos ejerne, Odense Kamgarnsspinderi. I Aalborg var man i alle dele af virksomheden nervøs for, hvordan koncernledelsen i Odense ville tackle denne situation. Kjærs Mølle var ganske vist koncernens bedste aktiv, men kapitalmanglen hos Odense Kamgarnsspinderi var udtalt. I Kjærs Mølles ledelse overvejede man, hvordan man selv kunne få hånd i hanke med udviklingen. Spekulationerne gik i retning af, om medarbejderne i Aalborg 1977-1985 44 I ±∫π∞ blev Søren Gabriel ny administrerende direktør. Han tog kontakt til den nuværende bestyrelsesformand, Poul H. Lauritsen, der fik pensionskasser under PKA til at investere i Kjærs Mølle og Gabriel. I ±∫π≥ blev Gabriel og Kjærs Mølle slået sammen i en koncern med Gabriel Boligtekstiler A/S som moderselskab. Selskabet blev i ±∫πµ introduceret på Børsen I ±∫π∂ flyttede hele virksomheden til Aalborg. Samme år forlod Søren Gabriel direktørstolen, som blev overtaget af den nuværende administrerende direktør, Jørgen Kjær Jacobsen. var i stand til at købe Kjærs Mølle. Det blev besluttet at gøre forsøget. Alle medarbejdere blev orienteret om planerne, og medarbejdernes vilje og evne til at indskyde kapital blev vurderet. Snart stod det klart, at der skulle en økonomisk stærk partner til. På medarbejdernes og Gabriels hænder Første mulige partner ved forhandlingsbordet var De Forenede Tekstilfabrikker i Aalborg, men det lykkedes ikke at komme overens. Derefter var den danske tekstilgrossist Kvadrat en overgang inde i billedet. Den tredje mulighed var engrosvirksomheden Gabriel Boligtekstiler ApS i Fre-
Page 2 and 3: Anders Kærgaard Den bæredygtige v
Page 4 and 5: Det er ikke hver dag, at danske erh
Page 6 and 7: Tråde til et 150 år langt klæde
Page 8 and 9: Tråde til et 150år langt klæde K
Page 10 and 11: ±π∂±: Kjærs Mølle grundlægg
Page 12 and 13: At grundlægge en klædefabrik 1850
Page 14 and 15: Aalborg var nemlig endnu uden vandv
Page 16 and 17: Brand og ny begyndelse 1855-1898 I
Page 18 and 19: af vadmel, som blev produceret i la
Page 20 and 21: færdigvarelager i stuen og fremsti
Page 22 and 23: Kjærs Mølle var i ±∫∞∞-tal
Page 24 and 25: Der var konstant underskud på års
Page 26 and 27: den normale µπ timers arbejdsuge
Page 28 and 29: Efterspørgslen var stor, og det pr
Page 30 and 31: (ifølge Tekstilarbejderforbundet)
Page 32 and 33: Efter krigen vendte Kjærs Mølle f
Page 34 and 35: Henry Petersen valgt at binde sig t
Page 36 and 37: førende danske producenter af bekl
Page 38 and 39: Nye råvarer og nye markeder 1959-1
Page 40 and 41: var ansvarlig for udviklingen af m
Page 44 and 45: dericia, der havde et sortiment af
Page 46 and 47: skab, og Poul H. Lauritsen blev med
Page 48 and 49: Fokus på nichen Erobring af nichen
Page 50 and 51: delige og billige kunstfibre, der i
Page 52 and 53: ledelse, skulle indføres. Klare pr
Page 54 and 55: kunden handler optimalt, når han h
Page 56 and 57: I løbet af ±∫∫∞’erne blev
Page 58 and 59: I ±∫∫∫ startede udviklingen
Page 60 and 61: ingeniører og designere. Udvikling
Page 62 and 63: Litteratur Litteratur & Kilder Bend

Hist bog - Gabriel

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?