Hist bog - Gabriel

Aalborg var nemlig endnu uden vandværk,
og drikkevandet til store dele af byen blev
netop hentet i åen ved Kjærs Mølle. Allerede
dengang kunne man tage miljøet alvorligt,
i hvert fald når drikkevandet var i fare.
Alle protester blev dog underkendt af
Indenrigsministeriet. Liberale strømninger
var på vej til at bryde lavsmonopolerne,
så farverne fik ikke medhold i deres protester.
≤≥. oktober ±π∂± blev der givet tilladelse
til både fabrikation, farveri og trykkeri
uden anden betingelse, end „at
Vandet i den Aa, der flyder forbi Fabrikken,
ikke benyttes paa nogen saadan Maade, at
deraf kan opstaa nogen Fare med Hensyn
til dets Afbenyttelse til Husholdningsbrug.“
Af betydning var det sikkert også, at en
national beklædningsindustri blev anset
for et vigtigt led i sikringen af en nations
uafhængighed af udlandet. Kjærs Mølle
var således det tredje forsøg på at starte
beklædningsindustri i Aalborg. De to første,
i ±∏≥∞’erne og ±π±≥-±π, var begge slået
1850-1855
15
Kjærs Mølles Fabriker blev grundlagt i engene
syd for Aalborg ved den vandrige Østerå, godt
en kilometer fra bygrænsen. Kort fra ±π∑∫.
fejl trods statstilskud. Kjærs Mølle var udelukkende
privat finansieret, og den skulle
vise sig i stand til at overleve.
Produktion og mangel på kapital
Allerede ±. maj ±π∂±, endnu før ansøgningen
om tilladelse til produktion var givet,
begyndte Dinesen, Rodskjer og Jespersen
at ombygge den bestående mølle til en fabrik,
der kunne udføre en fuldstændig behandling
af ulden, fra rå uld til færdigt
klæde. Drivkraften var delvis til stede i
form af kornmøllens møllehjul, men endnu
et møllehjul var nødvendigt.
Allerede i løbet af ±π∂± startedes den første
beskedne produktion, men sandsynligvis er
en større produktion først kommet i gang i
april ±π∂≤. I ±π∂≤ solgtes stoffer for godt