Untitled - Temple of Our Heathen Gods

172
noget d^sig vind over sneen, som var avf^ket hist og her
paa de hvite Heidemarker, andre steder hadde den lagt
skavl. Langs efter veien hvor ikke netop sneen laa, var
der haalke, og den laa blaasort imellem sneen og den bare
mark, og blinket stykkevis bortover saa langt en kunde
se. Langs fjeldene hadde der gaat fonner; efter dem
var der m^rkt og tomt, men paa begge sider av deres
leie, lyst og sneklsedt undtagen hvor birkeskogen stak
sig sammen og gjorde sort. Vand var ikke at se, men halvnakne
moer og myrer laa op under fjeldene, sjzhiderrevne
og tunge. Gaardene laa i svsere klynger midt paa flaten ;
de saa i vinterkveldens m^rke tit som sorte klumper hvorfra
lys skar ut over marken, snart fra ett vindu, snart
fra et andet; det syntes paa lysene at man hadde det
travelt 3 inde. Ungdommen, den voksne og halvvoksne,
flokket sig sammen fra forskjellige kanter; de fserreste
gik veien,
eller forlot den i alle fald naar de kom nser
gaardene, og listet sig da frem, en bak fj^set, et par
under stabburet, nogen for 4 laenge bak laaven og skrek
som rsever, andre svarte langt borte som katter, en stod
bak ildhuset og gjjzklde som en gammel, sint hund for
hvem kvinten var brusten, indtil der skedde almindelig
jagt. Jenterne kom dragende
i store flokker, hadde nogen
gutter, heist smaagutter, med sig, som sloges omkring
dem langs veiene for at synes karer. 5
Naar en saadan
jenteflok kom tilgaards, og en eller anden av de
voksne gutter fik se dem, skilte jenterne sig, flpl ind i
gangene eller ned haven i
og maatte drages frem og ind,
en for en. Somme var saa rent undselige at der maatte
gaa bud efter Marit; hun kom da ut og stivnjzklde 6 dem.
Somme tider kom der ogsaa en som oprindelig ikke var
buden, og hvis hensigt det slet ikke var at gaa ind, men
bare se paa, indtil det blev saa at hun blot skulde ta en
eneste dans. De som nu Marit likte godt, bad hun ind