Untitled - Temple of Our Heathen Gods

175
READING.
Bygdens gode spillemand
kimde ikke komme foY senere,
saa de indtil da maatte hjselpe sig1 med den gamle,
en husmand som de kaldte Graa-Knut. Han kunde fire
danser, 2 nemlig to springere, en hailing og en gammel
saakaldt Napoleonsvals ; men litt efter litt hadde han
maattet gj^re hallingen om til skotsk ved at forandre takten,
og en springdans maatte paa samme maate bli til
polka mazurka. Han spillet
nu op og dansen begyndte.
(Z)yvind turde ikke gaa med straks, ti her var for mange
voksne ;
men de halvvoksne slog sig snart sammen, puffet
hverandre frem, drak litt sterkt 01 til hjselp, pg da
kom ogsaa 0yvind med 3 ;
hett blev der i stuen, lystigheten
og 01et steg dem til hodet. Marit var mest paa gulvet
den kveld, ventelig fordi laget stod hos hendes bedsteforseldre,
og dette gjorde at ogsaa 0yvind saa ofte til
hende; men altid danste him med andre. Han vilde
gjerne selv danse med hende; der for sat han over en
dans for at kunne springe bort til hende straks den sluttet,
og det gjorde han; men en h0i, sortsmusket kar med
sterkt haar kaster sig foran ham.
"Vsek, unge !" ropte han og puff et til 0yvind saa han
nser var faldt baklsengs over Marit.
Aldrig var noget saadant haendt ham, aldrig hadde folk
vseret andet end snilde med ham, aldrig var han blit kaldt
"unge" naar han vilde vsere med han blev blussende
;
r^d,
men sa intet og trak sig tilbake dit hvor den nye spillemand
netop var kommet og sat og stemte op. Der var stilt inde
imellem flokken, man ventet paa at hjzfre de f0Yste sterke
toner av "ham selv"; han pr0vde og stemte, det varte
laenge ; men endelig hug han i 4 med en springer, gutterne
skrek og kastet sig, par for par, svingende ind i kredsen.
0yvind ser paa Marit der hun danser med den sterkhaarete
mand hun
;
lo over mandens skuldre saa de hvite