'LÃ¦seindlÃ¦ring og it' Gungehusskolen - Hvidovre Kommune

More documents

Recommendations

Info

Eleverne skal efter behov bruge netbooks som alternativ, som støttende og som kompenserende i forhold til deres læsning. De skal bruge netbooks som et digitalt pennalhus, som oplæser, som skrivehjælper, som hjælper til skriftssprogsindlæring – og til at søge og hente viden på internettet. Forudsætninger: Skolens It-vejleder og læsevejleder indgår som støtte for klassens lærere Lærerne deltager i sparring med konsulenterne. Samarbejdsmøder efter behov Et klasselokale, der er indrettet, så der er plads og mulighed for at anvende netbooks i mange læringssituationer. Der skal være opbevarings- og opladningsmulighed for it i klassen Lokalet skal være forsynet med interaktiv tavle Mulighed for at afholde forældre/elev kurser 3x2½ time vedr. CD ORD og ’Intra’ samt uddybende kurser for forældre og elever, der viser sig at bruge it som overvejende kompenserende redskab (ved it-konsulent, udviklingskonsulent og lærer) Interesseret og samarbejdende ledelse (Se bilag 1: projektbeskrivelsen) Tiltag inden start: a. Samtaler med skoleledelse og lærerteam b. Beskrivelse af klassens og parallelklassernes faglige forudsætninger i læsning ud fra Dansk Pskykologisk Forlags nye 1. klasses prøver c. Fokusbørn d. Afdækning af styrker, svagheder, muligheder og barrierer (SWOT-analysen) set fra klasselærer og team i forhold til klassen og i forhold til at indføre netbooks som redskab i dansk a. Konsulenterne holdt – sammen og hver for sig - en del samtaler med skoleledelse og lærerteam i forbindelse med opstart af projektet. Mange didaktiske overvejselser blev gjort og mange praktiske forberedelser foretaget. Der var rigtig god opbakning fra skolens ledelse. b. Faglige forudsætninger (se bilag 2): De tre 1. klasser blev afdækket i december 2009 med Ordlæseprøve 1 fra Dansk Psykologisk forlag. Denne læseprøve - på 78 ord - stiller skarpt på den helt elementære ordlæsning. Ordene i denne prøve er korte lydrette ord – begyndende med helt simple ord som bi og ko og sluttende med lidt mere krævende ord som dåse og hest. De første 24 ord er lydrette 1-2 bogstavord. De næste opgaver frem til opgave nr. 60 er lydrette 3 bogstavs ord, hvor godt en fjerdedel har strukturen konsonant-konsonant-vokal, resten med strukturen konsonant-vokal-konsonant. De sidste 18 opgaver er lydrette 4 bogstavord. Hovedparten med to stavelser. Ordlæseprøven på de tre klasser viser 3 forskellige profiler.1.b ’s testresultat viste, at klassen har en stabil midtergruppe med en lille overvægt af læsere. I 1.a er der en lidt større midtergruppe med en overvægt af begynderlæsere mens 1.c er mere spredt, en pukkelspredning, i deres forudsætninger. c. Der blev fra projektets start vurderet 7 fokusbørn i 1.b. Børn som så ud til at være i risikogruppe for at få læsevanskeligheder, vurderet ud fra Dansk Videncenter for Ordblindheds risikoparameter og lærerens kendskab til eleverne. Denne gruppe er her ved midtvejsrapporten minimerettil 5 elever. Heraf er den ene nærmere beskrevet i et særskilt Pd projekt. Projektbeskrivelse og konklusion af dette, kan ses i bilag nr. 7. Øvrige elever beskrives i bilag 3. 6
d. Sammenfatning af SWOT- analyserne: Den følgende beskrivelse er en sammenfatning af de forskellige SWOT analyser (’Stærke sider’ (Stregths) – Svage sider (Weaknesses) – Muligheder (Opportunities) – Begrænsninger (Threats)) der blev gennemført af skoleledelse, lærere, it teknikere og konsulent forud for projekstart. Der blev beskrevet mange stærke sider ved projektet God projektlænge (2½ år) Dygtige og engagerede lærere og en skole der bakker op Relevant it udstyr er til stede Klassen har rimelig få elever og den besidder stor tålmodighed, selv ved svære opgaver De kan klare mange udfordringer ved tydelighed fra lærernes side Klassen er gode til at hjælpe hinanden og de har få konflikter Klassen er glade for at gå i skole og er nysgerrige Der er god forældreopbakning i klassen Af svage sider blev nævnt Projektet ’hænger’ på to lærere – hvad nu hvis den ene flytter Det bliver for bøvlet med så mange maskiner i gang på en gang i klassen Lærernes manglende evner i forhold til det nye interaktive SMART Bords Lærerne har mange morgentimer – der er mange elever, der kommer for sent Projektdeltagerne kunne se mange muligheder Det vil blive udviklende for elever, lærere og skole Det vil styrke den differentierede undervisning Spredningeseffekt til andre fag, klasser kollegaer Få kendskab til nyt it-udstyr, at kunne udnytte SMART Bordets kommunikationsmuligheder i klassen, blandt eleverne parvis eller i grupper At få udnyttet de relevante programmer, der ligger på skolen Mulighed for at adskille læsning fra læring, så svage elever får chance for at udvikle deres faglige kompetencer på lige fod med jævnaldrene og derved få øget selvværd og lyst til at lære. Altså inklusion af læsesvage elever, således at de svage elever får mulighed for at tilegne sig samme viden og færdigheder som jævnaldrene. En større grad af motivation Hyppig brug af it i undervisningen, fordi det er integreret i klassen Ligeledes kunne man også se en del begrænsninger Der er for mange tekniske problemer – set med elevøjne. Opstartstiden på det relevante itudstyr er for lang Eleverne glemmer deres login Lærernes ’grundkendskab’ til it og SMART Bords Ikke tilstrækkelig tid til at undervise de svage elever i CD ORD, så de kan blive selvhjulpne, samtidig med fokus på hele klassen Scanner i klassen? Økonomi til relevante programmer Hærværk og tyveri It problemer: nye elever skal vente på bestilt maskinel, batteriproblemer At eleverne på sigt ikke kan få computerne med hjem Bordopstillingen i klassen pt. Her midtvejs kan man se tilbage på nogle af de nævnte muligheder. At det vil kunne styrke den differentierede undervisning med it i klassen, er der ingen tvivl om er rigtigt. Eleverne har arbejdet på forskellige niveauer, både i dansk og i matematik. At it er blevet hyppigt brugt i undervisningen, fordi den er integreret i klassen viser denne udtalelse fra læreren: ”Skulle maskinerne først bestilles, ville al den spontane brug af maskinerne i undervisningen være umuligt”. 7
Page 1 and 2: ’Læseindlæring og it’ Gungehu
Page 3 and 4: Indledning For at vurdere om en net
Page 5: Projekt ’Læseindlæring og it’
Page 9 and 10: Beskrivelse af projektets mål og d
Page 11 and 12: Hovedformål: At fremme Inklusion N
Page 13: Vil man vide mere, er der mulighed

'LÃ¦seindlÃ¦ring og it' Gungehusskolen - Hvidovre Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?