Forskning - ingrid wawra
Forskning - ingrid wawra
Forskning - ingrid wawra
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Tema: Vacciner<br />
I spændingsfeltet mellem<br />
videnskab og tro<br />
Af Gunner Ødum, læge og klassisk<br />
homøopat – mere information på hans<br />
webside: www.gunneroedum.dk<br />
I årtier har vaccination mod forskellige<br />
infektionssygdomme i stigende omfang<br />
været en mærkesag for videnskaben. Der<br />
udvikles fortløbende nye vaccinetyper med<br />
det formål at beskytte imod specifikke<br />
sygdomme. Helst skulle sygdommene helt<br />
udryddes, således som man hævder at have<br />
gjort det med kopper.<br />
Videnskabelig dokumentation<br />
Lægevidenskaben har visse parametre, der<br />
skal indfries, når nye præparater eller<br />
behandlingsmetoder afprøves. Herefter kan<br />
de afvises eller accepteres som<br />
behandlingsmulighed. Den metode, man<br />
bruger til afprøvning, er den såkaldte<br />
randomiserede dobbeltblindundersøgelse.<br />
Når det gælder om at holde andre<br />
behandlingsformer ude som fx de<br />
alternative behandlinger håndhæves de<br />
ovennævnte parametre meget rigoristisk.<br />
Man kunne godt spørge sig selv, om det er<br />
udtryk for en videnskabelig holdning kun at<br />
ville anerkende én metode til undersøgelse<br />
af alle former for behandling.<br />
Men hvordan forholder det sig med denne<br />
form for dokumentationsmetode, når det<br />
drejer sig om det stadigt stigende antal<br />
vaccinationsprogrammer for børn? Er<br />
virkninger og bivirkninger undersøgt ud fra<br />
de kriterier, som lægevidenskaben<br />
sædvanligvis forholder sig til? Eller bygger<br />
vaccinationsprogrammerne måske mere på<br />
en overbevisning om eller tro på, at<br />
infektionssygdomme på denne måde kan<br />
forebygges og udryddes til gavn for<br />
menneskeheden?<br />
Hvem ved med sikkerhed, om ikke visse<br />
børnesygdomme som fx mæslinger i<br />
virkeligheden har en gavnlig virkning på et<br />
barns immunforsvar? Hvem har interesseret<br />
sig for at undersøge dette spørgsmål ud fra<br />
videnskabelige parametre? Vi mangler i høj<br />
grad en åben og fordomsfri debat om disse<br />
spørgsmål.<br />
Vaccinationsprogrammer<br />
I det følgende vil jeg fortrinsvis koncentrere<br />
mig om vaccination af børn og<br />
indledningsvis<br />
skitsere<br />
vaccinationsprogrammernes forløb.<br />
I 1940 begyndte man at sætte<br />
vaccinationsprogrammerne i system og<br />
vaccinerede ud over mod kopper også mod<br />
difteritis, tetanus, kighoste og polio. Fra<br />
1961 indførtes den såkaldte tripelvaccine i<br />
Danmark. Alle børn fra tre måneders<br />
alderen blev herefter vaccineret mod<br />
kighoste, difteritis og tetanus efterfulgt af<br />
polio, der blev givet særskilt. I 1970 blev<br />
kighostevaccinen skilt ud og givet allerede<br />
fra fem ugers alderen. Polio blev givet<br />
sammen med difteritis og tetanus i DiTePol<br />
vaccinen fra fem måneders alderen. I<br />
1987 indførtes i Danmark den såkaldte<br />
paraplyvaccination mod mæslinger,<br />
fåresyge og røde hunde (MFR vaccinen).<br />
Den bliver givet, når barnet er 15 måneder<br />
og 12 år. I 1992 indførtes tillige vaccination<br />
mod Haemophilus influenza type B, kaldet<br />
HIB. Den bliver givet særskilt sammen med<br />
DiTePol. Endelig blev i 1997 den gamle<br />
kighostevaccine (helkernecellulær) erstattet<br />
med en ny (acellulær). Den er blandet<br />
sammen med DiTePol, kaldes DiTeKiPol og<br />
gives, når barnet er tre måneder, fem<br />
måneder og 12 måneder. Samtidig gives<br />
HIB i en særskilt sprøjte. I to-, tre- og<br />
fireårs alderen gives som tidligere oral polio<br />
med et års interval. I femårs alderen gives<br />
en ny DiTe vaccination.<br />
Smitsomme sygdomme<br />
Før i tiden blev børn og voksne først og<br />
fremmest syge gennem smitte med<br />
infektionssygdomme. Nogle af disse<br />
sygdomme udviklede sig til voldsomme<br />
epidemier med varige skader eller død til<br />
følge. Som eksempler på<br />
infektionssygdomme, der var frygtet helt op<br />
til lige efter anden verdenskrig, kan nævnes<br />
kopper, tb, difteritis, tetanus, poliomyelitis,<br />
kighoste og scarlatina. Derudover var<br />
rubella, der hos gravide i første trimester<br />
ofte var årsag til fødsel af børn med<br />
handikap, især døvhed, frygtet.<br />
Lægevidenskaben har gennem de sidste<br />
200 år forsøgt at udrydde disse sygdomme,<br />
bl.a. ved hjælp af vaccination. I 1977<br />
hævdede man således at have udryddet<br />
sygdommen kopper. Det "sidste" tilfælde<br />
blev angiveligt konstateret hos en kok fra<br />
Mogadishu i Somalia, og sejrsbudskabet<br />
lød: "Koppevirus er nu udryddet takket<br />
være vacciner". Man glemte blot at fortælle,<br />
at manden var blevet vaccineret mod<br />
Hahnegal side -37-
Change language