Forskning - ingrid wawra

Debat og Nyheder
Homøopati er en individuel terapi, som
betyder at alle informationer patienten
giver os har absolutte prioritet. Hvilken som
helst form for fortolkning eller spekulation
fra homøopatens side gør behandlingen
usikker.
Vi må arbejde med de informationer vi får.
Nogle gange er det svært derfra at udlede
et simillimum, nogle gange er det nemt.
Mange gange er vi nødsaget til at benytte
en serie af lægemidler og nogle gange kan
en kronisk sygdom helbredes med ét
lægemiddel.
Når en patient har vist tydelige psykiske
ændringer og vi finder et lægemiddel der
matcher, kan vi tage det i betragtning i valg
af lægemiddel, ellers ikke.
Men homøopati er også en metode som kan
indlæres; nogle trends synes at gå i retning
af at gøre den til en slags hemmelig
videnskab for de indviede.
Ofte bliver man ikke opmuntret til
uafhængige studier, hvilket medfører
tættere tilknytning til en lærer som nyder
godt heraf, også økonomisk.
Ud over temaet omkring psykiske
symptomer, som har været temaet for
denne artikel, er der mange problemer
angående homøopatiens metode og teori
som kan tydeliggøres ved at referere til de
oprindelige kilder, for eksempel hvad angår
undertrykkelse, anti-doting osv.
For at imødegå misforståelser og
uafhængighed af lærere, er det uvurderligt
for homøopaten at tilegne sig en solid
grundlæggende viden.
Med dette for øje, har det vist sig nyttigt at
studere de tilgængelige kilder snarere end
at afhænge af andres fortolkning og
erfaring, selvom det kan synes nemmere.
En grundlæggende viden giver meget mere
selvtillid og ballast end en blanding af
forskellige og ofte misvisende meninger og
betragtninger.
Det er meget tilfredsstillende at kunne
vurdere individuelle betragtninger kritisk og
man kan ofte spare en masse penge på
denne måde.
Hvis ikke homøopaten besidder kritiske og
selvkritiske evner, vil han eller hun hurtigt
mærke til sine begrænsninger når der
praktiseres.
Referencer og litteratur:
(1) Hahnemann, Samuel: Organon of
the Medical Art, Edited and
annotated of Wenda Brewster O’
Reilly, Washington 1996.
(2) Boenninghausen, Clemens von:
Therapeutic pocket Book,
Genudgivet 1997, B. Jain Publishing
House
(3) Kent, James Tyler: Lectures on
Homeopathic
Philosophy,
Jubilæumsudgave, Erhart & Karl,
Chicago 1954.
Forfatter: Stefan Reis. Første gang
offentliggjort på tysk i “Comed”, udgave
12/2000.
Stambord
Af Hans Backhaus
Eller: Klamhuggere, elendige socialdemokrater
osvosv
1. mov 06: én fremmødt (foruden jeg)
dec 06: ingen (kun jeg)
jan 07:
feb 07:
marts 07:
det er ikke morsomt. For at føje spot til
skade fik jeg ved stambordet i marts en
parkeringsbøde. Hvis interesser er så lav,
så nedlæg dog skidtet. Jeg forstår det ikke
– jeg synes der er så meget vi kan snakke
om. Jeg synes det var et godt initiativ.
Venligst Hans
Hahnegal side -73-