Forskning - ingrid wawra
Forskning - ingrid wawra
Forskning - ingrid wawra
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Tema: Vacciner<br />
og kolera. Hvor vidunderligt ville det ikke<br />
være at ”vaccinere” patienterne mod<br />
epidemiernes lidelser ved hjælp af ”sikker”<br />
brug af homøopatiske produkter? I 1830<br />
var Constantine Hering den første til at gøre<br />
brug af nosoderne. 50 år før Louis Pasteur<br />
blev berømt for at bruge rabiesvaccine mod<br />
hundegalskab, havde Hering foreslået<br />
brugen af Lyssinum; men han fik aldrig<br />
indarbejdet brugen af nosoder i sin egen<br />
praksis (18). Allen, Clarke og Kent nævnte<br />
yderligere et antal nosoder, der kunne<br />
benyttes forebyggende. Arthur Grimmer og<br />
Dorothy Shepherd indledte med ideen om<br />
universel brug af homøopatisk forebyggelse<br />
til hele befolkningen. Andre har udvidet<br />
denne ide, og i dag findes der nosoder for<br />
næsten enhver endemisk og epidemisk<br />
sygdom på denne planet. I løbet af de<br />
seneste 100 år har allopatisk medicin<br />
udviklet vacciner til næsten alle alvorlige<br />
epidemiske sygdomme, og udviklingen af<br />
nye vacciner for mindre alvorlige<br />
sygdomme fortsætter med næsten<br />
feberagtig hastighed. I ønsket om at<br />
forebygge alvorlige smitsomme sygdomme<br />
og ud fra bekymring for bivirkningerne af<br />
vaccination har nogle homøopater udviklet<br />
et parallelt system for homøoprofylakse ved<br />
hjælp af midler, som enten er nosoder af<br />
den specifikke sygdom eller midler, som har<br />
vist sig specielt effektive til behandling af<br />
sygdommen. Nogle er almindeligt<br />
anbefalede fremgangsmåder, som meget<br />
ligner den allopatiske vaccinationsmodel,<br />
hvor man giver 28 doser C200-1M i de 5<br />
første leveår (19). Allopater peger<br />
rutinemæssigt på antistofproduktion og<br />
nedgangen af epidemiske sygdomme som<br />
bevis på vaccinationernes effektivitet.<br />
Vaccineproducenter og sundhedsstyrelser<br />
har foretaget stort anlagte undersøgelser af<br />
sikkerheden af disse vacciner. Hvis<br />
homøopatiske midler kan forebygge<br />
epidemisk sygdom, hvilke beviser findes der<br />
så mht. sikkerhed og effektivitet af denne<br />
behandlingsform? Mange af beviserne for<br />
sikkerhed og effektivitet af<br />
homøoprofylakse er anekdotiske. Dr.<br />
Grimmer rapporterede, at mere end 30.000<br />
individer fik Lathyrus sativa til at forebygge<br />
polio, og ingen havde bivirkninger efter<br />
hans udsagn (20). Isaac Golden beretter, at<br />
ud af over 1300 børn, som fik generel<br />
homøoprofylakse for mange forskellige<br />
sygdomme, havde ca. 10% bivirkninger,<br />
hvoraf de fleste var milde og kortvarige.<br />
Hans resultater stammer fra en<br />
undersøgelse, hvor kun 70% af<br />
befolkningen deltog (21). Adskillige<br />
undersøgelser er også blevet offentliggjort<br />
til evaluering af effektiviteten af<br />
homøoprofylakse. A.D. Fox behandlede 97<br />
børn med Pertussin for at forebygge<br />
kighoste. Hans undersøgelse fra 1987, hvor<br />
kun 63% af patienterne svarede, viste, at<br />
så mange som 18% havde fået kighoste<br />
efter behandlingen (22). Golden siger i<br />
ovenfor omtalte undersøgelse, at hans<br />
homøoprofylaktiske behandling var 89%<br />
effektiv i forebyggelse af de behandlede<br />
sygdomme (23). Studier under epidemier<br />
har givet vigtig information. I 1902 under<br />
en koppeepidemi i Iowa rapporterede Dr.<br />
Eaton, at 2806 patienter blev behandlet<br />
med Variolinum. Af de 547 patienter, som<br />
med sikkerhed var i smittefare, fik kun 14<br />
sygdommen. Den generelle beskyttelsgrad<br />
var 97%. (24). I 1958, under en<br />
influenzaepidemi i Storbrittanien, blev 1100<br />
arbejdere behandlet profylaktisk, og 500<br />
arbejdere fik ingen behandling. Der var<br />
ingen statistisk forskel i sygdomsanfaldene<br />
mellem de to grupper. (25). Og i 1974,<br />
under et meningokokudbrud i Brasilien, fik<br />
18.640 patienter Meningococcinum<br />
forebyggende, mens 6.430 ingen<br />
behandling fik. Behandlingsgruppen<br />
rapporterede 4 tilfælde mod 32 tilfælde i<br />
den ubehandlede gruppe (23 gange mere<br />
effektivt end ingen behandling) (26).<br />
Desuden er der samlet bevismateriale<br />
gennem kontrollerede studier i<br />
laboratorium. I 1932 offentliggjorde<br />
Chavanon, at 45 børn havde skiftet fra<br />
Schick-test positive til Schick-test negative<br />
(viser antistoffer mod difteri) efter<br />
behandling med Diphterinum (27).<br />
Patterson og Boyd gentog denne test i<br />
1941, og 20 ud af 33 behandlede børn<br />
skiftede til Schick-test negative (28). Roux<br />
gentog studiet i 1946 med lignende<br />
resultater (29). R.K. Sur et al.<br />
offentliggjorde et vel gennemarbejdet<br />
studie i 1990 (30). Med mus behandlet med<br />
carbon tetraklorid og måling af<br />
levertoxiciteten med og uden brug af<br />
Lycopodium clavatum fik de nogle<br />
interessante resultater. Musene blev delt i<br />
flere grupper (fig. 4). Gruppe 1 fik CCL4<br />
ugentligt i 4 uger; matchgruppe 2 fik<br />
desuden Lycopodium før den første<br />
injektion af CCL4 og derefter ugentligt.<br />
Gruppe 3 fik kun en dosis CCL4, og dens<br />
matchgruppe 4 fik desuden Lycopodium<br />
flere dage før og selve dagen med CCL4<br />
Hahnegal side -53-
Change language