02.03.2014 Views

Forskning - ingrid wawra

Forskning - ingrid wawra

Forskning - ingrid wawra

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Tema: Vacciner<br />

og kolera. Hvor vidunderligt ville det ikke<br />

være at ”vaccinere” patienterne mod<br />

epidemiernes lidelser ved hjælp af ”sikker”<br />

brug af homøopatiske produkter? I 1830<br />

var Constantine Hering den første til at gøre<br />

brug af nosoderne. 50 år før Louis Pasteur<br />

blev berømt for at bruge rabiesvaccine mod<br />

hundegalskab, havde Hering foreslået<br />

brugen af Lyssinum; men han fik aldrig<br />

indarbejdet brugen af nosoder i sin egen<br />

praksis (18). Allen, Clarke og Kent nævnte<br />

yderligere et antal nosoder, der kunne<br />

benyttes forebyggende. Arthur Grimmer og<br />

Dorothy Shepherd indledte med ideen om<br />

universel brug af homøopatisk forebyggelse<br />

til hele befolkningen. Andre har udvidet<br />

denne ide, og i dag findes der nosoder for<br />

næsten enhver endemisk og epidemisk<br />

sygdom på denne planet. I løbet af de<br />

seneste 100 år har allopatisk medicin<br />

udviklet vacciner til næsten alle alvorlige<br />

epidemiske sygdomme, og udviklingen af<br />

nye vacciner for mindre alvorlige<br />

sygdomme fortsætter med næsten<br />

feberagtig hastighed. I ønsket om at<br />

forebygge alvorlige smitsomme sygdomme<br />

og ud fra bekymring for bivirkningerne af<br />

vaccination har nogle homøopater udviklet<br />

et parallelt system for homøoprofylakse ved<br />

hjælp af midler, som enten er nosoder af<br />

den specifikke sygdom eller midler, som har<br />

vist sig specielt effektive til behandling af<br />

sygdommen. Nogle er almindeligt<br />

anbefalede fremgangsmåder, som meget<br />

ligner den allopatiske vaccinationsmodel,<br />

hvor man giver 28 doser C200-1M i de 5<br />

første leveår (19). Allopater peger<br />

rutinemæssigt på antistofproduktion og<br />

nedgangen af epidemiske sygdomme som<br />

bevis på vaccinationernes effektivitet.<br />

Vaccineproducenter og sundhedsstyrelser<br />

har foretaget stort anlagte undersøgelser af<br />

sikkerheden af disse vacciner. Hvis<br />

homøopatiske midler kan forebygge<br />

epidemisk sygdom, hvilke beviser findes der<br />

så mht. sikkerhed og effektivitet af denne<br />

behandlingsform? Mange af beviserne for<br />

sikkerhed og effektivitet af<br />

homøoprofylakse er anekdotiske. Dr.<br />

Grimmer rapporterede, at mere end 30.000<br />

individer fik Lathyrus sativa til at forebygge<br />

polio, og ingen havde bivirkninger efter<br />

hans udsagn (20). Isaac Golden beretter, at<br />

ud af over 1300 børn, som fik generel<br />

homøoprofylakse for mange forskellige<br />

sygdomme, havde ca. 10% bivirkninger,<br />

hvoraf de fleste var milde og kortvarige.<br />

Hans resultater stammer fra en<br />

undersøgelse, hvor kun 70% af<br />

befolkningen deltog (21). Adskillige<br />

undersøgelser er også blevet offentliggjort<br />

til evaluering af effektiviteten af<br />

homøoprofylakse. A.D. Fox behandlede 97<br />

børn med Pertussin for at forebygge<br />

kighoste. Hans undersøgelse fra 1987, hvor<br />

kun 63% af patienterne svarede, viste, at<br />

så mange som 18% havde fået kighoste<br />

efter behandlingen (22). Golden siger i<br />

ovenfor omtalte undersøgelse, at hans<br />

homøoprofylaktiske behandling var 89%<br />

effektiv i forebyggelse af de behandlede<br />

sygdomme (23). Studier under epidemier<br />

har givet vigtig information. I 1902 under<br />

en koppeepidemi i Iowa rapporterede Dr.<br />

Eaton, at 2806 patienter blev behandlet<br />

med Variolinum. Af de 547 patienter, som<br />

med sikkerhed var i smittefare, fik kun 14<br />

sygdommen. Den generelle beskyttelsgrad<br />

var 97%. (24). I 1958, under en<br />

influenzaepidemi i Storbrittanien, blev 1100<br />

arbejdere behandlet profylaktisk, og 500<br />

arbejdere fik ingen behandling. Der var<br />

ingen statistisk forskel i sygdomsanfaldene<br />

mellem de to grupper. (25). Og i 1974,<br />

under et meningokokudbrud i Brasilien, fik<br />

18.640 patienter Meningococcinum<br />

forebyggende, mens 6.430 ingen<br />

behandling fik. Behandlingsgruppen<br />

rapporterede 4 tilfælde mod 32 tilfælde i<br />

den ubehandlede gruppe (23 gange mere<br />

effektivt end ingen behandling) (26).<br />

Desuden er der samlet bevismateriale<br />

gennem kontrollerede studier i<br />

laboratorium. I 1932 offentliggjorde<br />

Chavanon, at 45 børn havde skiftet fra<br />

Schick-test positive til Schick-test negative<br />

(viser antistoffer mod difteri) efter<br />

behandling med Diphterinum (27).<br />

Patterson og Boyd gentog denne test i<br />

1941, og 20 ud af 33 behandlede børn<br />

skiftede til Schick-test negative (28). Roux<br />

gentog studiet i 1946 med lignende<br />

resultater (29). R.K. Sur et al.<br />

offentliggjorde et vel gennemarbejdet<br />

studie i 1990 (30). Med mus behandlet med<br />

carbon tetraklorid og måling af<br />

levertoxiciteten med og uden brug af<br />

Lycopodium clavatum fik de nogle<br />

interessante resultater. Musene blev delt i<br />

flere grupper (fig. 4). Gruppe 1 fik CCL4<br />

ugentligt i 4 uger; matchgruppe 2 fik<br />

desuden Lycopodium før den første<br />

injektion af CCL4 og derefter ugentligt.<br />

Gruppe 3 fik kun en dosis CCL4, og dens<br />

matchgruppe 4 fik desuden Lycopodium<br />

flere dage før og selve dagen med CCL4<br />

Hahnegal side -53-

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!