Forskning - ingrid wawra

Tema: Vacciner
Modtagelighed og vacciner
Af Lise Karkov
På 1. år på Skolen for klassisk homøopati
har vi fået undervisning i modtagelighed i
forhold til vaccinationer. Ifølge Vithoulkas
kan man reagere på en allopatisk vaccine
på forskellige måder:
1. Ingen reaktion
Hvis man ikke reagerer på en vaccine, kan
det skyldes en svag eller stærk organisme.
Hvis personens helbredstilstand er nærmest
perfekt, er organsimen slet ikke modtagelig
for vaccine. Der er ingen resonans.
Hvis personens helbredstilstand derimod er
dårlig, evner organismen ikke at reagere på
vaccinen. Heller ikke her er resonans.
Hverken ”den stærke” eller ”den svage” vil
blive syge, hvis de udsættes for smitten,
idet deres modtagelighedsområde ligger for
langt fra sygdommens. De er immune, og
en vaccine var faktisk overflødig.
En meget kraftig reaktion med
komplikationer som f.eks. hjernehindebetændelse,
hjernebetændelse, lammelser
mv.
- tyder på et svagt immunforsvar.
Tilstanden kan betegnes som
vaccinationsskade, og det kan være
tvivlsomt om personen nogensinde bliver
rask. Hvis personen bliver ramt af smitte,
vil samme komplikationer opstå.
Kilde: Vithoulkas, George: The science of
homeopathy. 1980.
Fra udflugt til urtegården Tadre Mølle
2. En eller anden reaktion
En hvilken som helst reaktion, tyder på at
vaccinen ligger indenfor personens
modtagelighedsområde. Der opstår
resonans.
En let lokal reaktion, dvs. kun lokal
irritation
- tyder på et svagt immunforsvar; at
personen var og er modtagelig for
sygdommen - for vaccinen og for vaccinens
bivirkninger. Modtageligheds-niveauet er
ændret og kan lede til kroniske sygdomme
senere i livet.
En kraftig almen reaktion, dvs. feber,
kvalme, utilpashed mv.
- tyder empirisk set på et stærkere
immunforsvar, der kan modarbejde
vaccinens sygdomsfremkaldende påvirkning.
Modtagelighedsniveauet er uændret,
og personen er stadig påvirkelig overfor
vaccine såvel som for smitte. Men han vil
overkomme sygdom, ligesom han overkom
vaccinen. Vaccinen gjorde ingen forskel.
”Jeg fordrer ikke troen på det, og
jeg kræver ikke, at nogen
begriber det. Jeg begriber det
heller ikke; men,
kendsgerningerne er sådan og
ikke anderledes. Kun erfaringen
siger det, og dem tror jeg mere
på end på min indsigt. ”
Samuel Hahnemann, 1835, om
virkningen af potenserede midler.
Hahnegal side -47-