Forskning - ingrid wawra

DSKH-nyt
tidligere skrevet et indlæg om emnet i
Hahnegal.
Persondataloven som trådte i kraft 1. juli
2000 gælder for behandling af personoplysninger,
som foretages af offentlige
myndigheder og af private virksomheder,
foreninger og lignende. Autoriserede
sundhedspersoner er ikke omfattet af loven
(§49), men hverken Registrerede
Alternative Behandlere (RAB’ ere) eller
andre alternative behandlere er på
nuværende tidspunkt fritaget for
anmeldelse. Formålet med loven er at give
Datatilsynet mulighed for at kunne
kontrollere nogle af de mere følsomme
behandlinger, der foregår, samt at gøre
behandlingerne kendt for offentligheden.
En personoplysning omfatter enhver form
for information om en identificeret eller
identificerbar fysisk person. Dvs. at
opbevaret information om en given klient,
også selvom informationen ikke opbevares
på computer, falder ind under
Persondataloven. Den eneste mulighed for
fritagelse er hvis klienten selv opbevarer og
medbringer journalen.
En behandling i persondatatalovens
forstand omfatter enhver form for
håndtering af oplysninger, bl.a. indsamling,
registrering, systematisering, opbevaring,
brug og videregivelse.
Persondataloven findes på
www.datatilsynet.dk/publikationer/pjece/pe
rsondataloven.htm
Behandlingen af personoplysningerne skal
ske i overensstemmelse med god
databehandlingsskik. Der henvises i §5stk.
3 til at oplysningerne skal være relevante
og tilstrækkelige og ikke omfatte mere end
hvad der kræves til opfyldelse af de formål,
hvortil de er indsamlet. Det skal altså stå
klart hvad oplysningerne indsamles til og
den dataansvarlige (her behandleren) skal
sikre sig at der ikke indsamles urigtigt eller
vildledende oplysninger.
Det gælder ifølge §7stk. 2 at der kræves
et udtrykkeligt samtykke til behandling af
særligt følsomme oplysninger, hvorunder
helbredsmæssige oplysninger hører. Andre
følsomme oplysninger er racemæssig eller
etnisk baggrund, politisk, religiøs eller
filosofisk
overbevisning,
fagforeningsmæssige tilhørsforhold og
seksuelle forhold. Et samtykke kan være
mundtligt, men vil vanskeligt kunne bevises
i en uoverensstemmelse. Det er derfor
nødvendigt at bruge en form for journal
forside hvor klienten med sin underskrift
bekræfter sit samtykke ift. opbevaring af
personfølsomme oplysninger.
Den registrerede dvs. vores klienter/
patienter, og os selv når vi bruger
alternative / komplementære behandlere,
har følgende rettigheder:
• Besked fra den dataansvarlige om, at
der indsamles oplysninger om en selv
• Ret til indsigt i de oplysninger, der behandles
om en selv
• Ret til at gøre indsigelse imod, at
behandling af oplysninger finder sted,
og hvis indsigelse er berettiget, skal
data-ehandlingen ophøre
• Ret til at få oplysninger, der er urimelige
eller vildledende, rettet, slettet eller
blokeret, samt i den forbindelse at
forlange, at andre, der har modtaget
oplysningerne, orienteres om dette
• Ret til at tilbagekalde et samtykke
• Ret til at klage til Datatilsynet over
behandlingen af oplysninger om en selv.
Bemærk at hvis vi skriver indlæg f.eks. i
Hahnegal og beskriver cases, så skal
skriftligt samtykke indhentes hos klienten.
Redaktører af bladet er juridisk ansvarlige
for at samtykke findes.
Det er oplagt at tage emnet op på de
skoler hvor alternative behandlere uddannes.
Derudover må konsekvensen af persondataloven
være, at der tages ansvar for i de
enkelte behandlerforeninger at informere
nye medlemmer om krav til registrering, på
samme måde som vi nu informerer om
forsikring, samt at der løbende informeres
gennem medlemsblade og hjemmesider,
således at der aldrig hersker tvivl hos den
enkelte behandler om, hvilke krav der
stilles og hvordan de opfyldes.
Kilder: Telefonisk samtale med
datatilsynet, Oplæg om persondataloven
Hahnegal side -63-