Forskning - ingrid wawra
Forskning - ingrid wawra
Forskning - ingrid wawra
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Tema: Vacciner<br />
Homøopatisk forebyggelse:<br />
Fakta eller fiktion.<br />
Todd A. Hoover, læge.<br />
Oversat af Merete Klinkvort<br />
Længe før opdagelsen af bakterier og vira<br />
har læger søgt efter metoder til<br />
forebyggelse af følgerne af epidemiske<br />
sygdomme. Man har brugt amuletter<br />
gennem hele historien for at undgå<br />
sygdomme. Nyfødte blev forsynet med<br />
koraller til forebyggelse af kolik, man skulle<br />
have en rød tråd omkring halsen for at<br />
undgå næseblod, eller man kunne bære en<br />
tørret tudse på sig til at afværge pest.<br />
Bezoarsten fra maveindholdet af<br />
bezoargeder var så højt skattet for deres<br />
profylaktiske kraft, at shahen af Persien<br />
sendte nogle til Napoleon som gave.<br />
Bonaparte, som ikke lige kunne se ideen,<br />
smed stenene i ilden som ubrugelige. Sådan<br />
er det gået mange gamle forebyggende råd<br />
(1). Jagten på effektiv forebyggelse af<br />
epidemiske sygdomme fortsatte op til den<br />
moderne medicin med Jenners første<br />
offentliggørelse af vaccinationsteorien i<br />
1776 og den derpå følgende benyttelse af<br />
kokoppevaccine i 1798. Ligeledes har<br />
homøopater fra Hahnemann’s tid til i dag<br />
tilrådet brugen af potenserede midler og<br />
nosoder som forebyggende midler. Nogle af<br />
de største successer i den homøopatiske<br />
medicinske historie er erfaret ved brugen af<br />
disse midler under epidemier. Mange har<br />
udråbt homøopatien til at være mere sikker<br />
og effektiv end vaccination til forebyggelse<br />
af alle epidemiske sygdomme, men hvad er<br />
fakta? Homøopatisk forebyggelse begyndte<br />
med Hahnemann. Hans første initiativ til<br />
brug af forebyggende midler var et resultat<br />
af hans geniale tænkning. Under et udbrud<br />
af skarlagensfeber blev 3 ud af 4 børn syge<br />
i en familie, som han behandlede. Det<br />
fjerde barn, som ellers altid var den første<br />
til at blive syg, forblev denne gang rask.<br />
Hahnemann antog, at eftersom barnet<br />
havde fået Belladonna for problemer med<br />
fingerleddene, var hun på en eller anden<br />
måde beskyttet mod infektion. Snart efter<br />
fik Hahnemann lejlighed til at afprøve<br />
Belladonnas profylaktiske egenskaber i en<br />
familie med 8 børn, hvoraf de 3 allerede<br />
havde skarlagensfeber. Ganske som<br />
antaget undgik alle 5 sygdommen trods<br />
stadig udsættelse for smitte fra deres<br />
søskende (2). Hahnemann fortsatte den<br />
jævnlige brug af Belladonna under<br />
epidemier med stor succes. Så stor var<br />
hans succes, at mange læger af den gamle<br />
skole benyttede sig af hans<br />
behandlingsmetode og begyndte at<br />
lovsynge homøopatisk brug af Belladonna.<br />
Dudgeon rapporterer om 10 allopater fra<br />
den tid, som gav Belladonna forebyggende<br />
til 1646 børn, hvoraf kun 123 blev syge.<br />
Ret overbevisende resultater, når tages i<br />
betragtning, at omfanget af<br />
sygdomstilfælde var helt oppe på 90% (3).<br />
Hufeland, den store Protomedicus af<br />
Prøjsen i de tider, gentog alle resultaterne<br />
af den profylaktiske brug af Belladonna til<br />
skarlagensfeber (4). Hans efterfølgende<br />
offentliggørelse af midlets effektivitet ville<br />
svare til, at Sundhedsstyrelsen anbefalede<br />
brugen af homøopati i behandlingen af<br />
AIDS nu om stunder. Hufelands<br />
anerkendelse af Belladonna som<br />
forebyggelse var så vigtig, at den prøjsiske<br />
regering i 1838 gjorde det obligatorisk at<br />
bruge Belladonna til epidemier med<br />
skarlagensfeber (5). Under epidemierne<br />
med skarlagensfeber og senere kolera<br />
begyndte Hahnemann at udvikle sit koncept<br />
omkring Genus Epidemicus. I aforisme 101 i<br />
Organon skriver han: ”Det kan meget vel<br />
være, at i det første tilfælde af epidemisk<br />
sygdom, som åbenbarer sig for lægen,<br />
erkender han ikke straks det fulde billede,<br />
eftersom det kun er ved nærmere<br />
iagttagelse af adskillige tilfælde af en sådan<br />
kollektiv sygdom, at han kan blive bekendt<br />
med totaliteten af tegn og symptomer” (6).<br />
I aforisme 102 siger han: ”Alle, som er syge<br />
af pågående epidemisk sygdom har med<br />
sikkerhed fået den fra en og samme kildt og<br />
lider derfor af samme sygdom; men den<br />
fulde udbredelse af en sådan epidemisk<br />
sygdom....... kan ikke forstås udfra en<br />
enkelt patient, men kan kun fuldstændigt<br />
udledes og bekræftes udfra lidelserne hos<br />
mange patienter med forskellige<br />
konstitutioner (7). Hahnemann fremlægger<br />
flere ideer i disse to udtalelser. Selv inden<br />
Pasteur beskrev smitstoffer i 1865, beskrev<br />
Hahnemann epidemier som værende<br />
opstået af en enkelt kilde, nemlig en<br />
lignende sygdom. Imidlertid går han endnu<br />
videre i beskrivelsen af, hvordan individer,<br />
som påvirkes af en smitte naturligt<br />
repræsenterer en vifte af konstitutioner.<br />
Paul Herscu har udviklet forskellige<br />
modeller til illustrering af Hahnemann’s<br />
Genus Epidemicus på en klinisk forståelig<br />
måde (8). Han beskriver smittekilden eller<br />
den lignende sygdom som en belastning for<br />
Hahnegal side -51-
Change language