Forskning - ingrid wawra

Tema: Vacciner
Vaccinernes effektivitet
Det har vist sig, at vaccinerede børn ofte
pådrager sig den sygdom, som de er blevet
vaccineret imod, i samme eller højere grad
end de uvaccinerede børn (1). Fortalerne
for vaccination udtaler ofte, at hvis
vaccination ikke forebygger helt, så gør den
i hvert fald sygdommen mindre alvorlig. Det
stemmer imidlertid ikke overens med de
erfaringer, man har gjort i Sverige. Her har
man ikke vaccineret mod kighoste siden
1979, dels fordi beskyttelsen var
mangelfuld, dels fordi vaccinen havde
uacceptable bivirkninger. I Sverige har der
ikke været flere dødsfald af kighoste end
herhjemme, ca. et dødsfald per år. Desuden
har man erfaret, at kighosten havde et
meget mildt forløb, især blandt børn under
etårs alderen, for hvem kighosten normalt
anses for at være farligst (1).
Der er voksende bevis for, at mæslinger
hos vaccinerede børn ofte får et alvorligere
forløb end hos uvaccinerede børn (1). De
vaccinerede får "atypiske mæslinger", der
er en mere ondartet form med et atypisk
udslæt begyndende på fødder og hænder
for at slutte i hovedet. Herefter går
sygdommen ind i kroppen og angriber
lungerne med risiko for en dødeligt
forløbende pneumoni.
En nybagt moder, der er blevet
immuniseret med mæslingevaccine i stedet
for at blive smittet ad naturlig vej, kan
heller ikke beskytte sit nyfødte barn mod at
få mæslinger, fordi hendes immunitet ikke
kan overføres på barnet. Hendes spædbarn
risikerer derfor at få mæslinger fra 0-1 års
alderen, hvilket før i tiden var uhørt.
Bivirkninger
De praktiserende læger, der vaccinerer
spædbørn, har lært at vaccination stort set
kun giver banale bivirkninger. De er i
værste fald lette og hurtigt overstået. Det
kan dreje sig om lidt feber, og at barnet
skriger et par timer. Spædbarnet er der
ingen, der spørger, men det kan jo heller
ikke tale!
Statistikken fortæller, at der inden for de
sidste 50 år kun er registreret og godkendt
meget få bivirkninger. Da der er en
tidsmæssig afstand mellem vaccinationen
og de alvorlige bivirkninger, har man haft
let ved at tilbagevise en sammenhæng. Til
gengæld er det vanskeligere at tilbagevise
en økonomisk sammenhæng mellem
forskningen og medicinalindustrien.
I stedet for at vaccinationerne skulle styrke
immunforsvaret, oplever man tværtimod en
sensibilisering og svækkelse med deraf
følgende allergiske sygdomme (1). I
kølvandet på vaccinationsprogrammerne
ser man alvorlige invasive infektioner i
forbindelse med Haemophilus influenzaebakterien
(1). Den alvorligste er meningitis,
men det giver så blot anledning til endnu en
vaccination, den føromtalte HIB.
Forskellige stoffer fra vaccinen forbliver
også i kroppen i lange perioder, ofte
permanent og inkorporeret i generne. Det
belaster konstant immunsystemet og fører
til svækkelse eller overbelastning. I værste
fald kan det føre til cancer, leukæmi eller
autoimmune sygdomme (1). Så i stedet for
at beskytte imod sygdomme driver
vaccination dem længere ind i kroppen og
kan føre til kroniske tilstande.
I dag kan man ikke trods ihærdig
anstrengelse afvise en sammenhæng
mellem vaccination og hjerneskader som fx
epileptiske krampeanfald og encephalitis.
Men det har kostet blod, sved og tårer for
mange fortvivlede forældre, der har
kæmpet en ulige kamp med "systemet" for
at få erstatning til deres hjerneskadede
børn. I dette system sidder lægerne som
"rådgivere".
Fremtidsperspektiver
Det er for mig ingen tilfældighed, at vi først
i de sidste ti år har set de alvorlige følger af
den intensive vaccination af vores
spædbørn. Som jeg ser det, er det forældre
født efter1961, der selv er blevet
gennemvaccineret og udsat for en mere
eller mindre synlig svækkelse af deres
immunforsvar, som nu fører svækkelsen
videre til næste generation. Deres børn er
endnu dårligere rustet til at modtage det
intensive
vaccinationsprogram.
Fremtidsperspektivet er uhyggeligt, når
90ernes børn får børn, der straks påføres
vaccinationer.
Vores børn betaler en meget stor pris i det
forsøg, lægerne gør for at udrydde alle
infektionssygdomme, et forsøg, der er dømt
til at mislykkes. Foreløbig er tb på
verdensplan vendt tilbage i en fornyet,
dødbringende udgave, der ligger uden for
terapeutisk rækkevidde. Derudover har vi
fået hiv og aids, som man heller ikke ved,
hvad man skal stille op med.
Hahnegal side -40-