20 Forskningsbegreber <strong>og</strong> <strong>vidensformer</strong>: <strong>kulturarv</strong>, samlinger <strong>og</strong> kunstuddannelser
Forskningsbegreber <strong>og</strong> <strong>vidensformer</strong>: <strong>kulturarv</strong>, samlinger <strong>og</strong> kunstuddannelser Forestillinger om <strong>kulturarv</strong> <strong>og</strong> bevaring Beate Knuth Federspiel Der er i invitationen til seminaret i dag lagt op til "..fornyet overvejelse over den forskning, der foregår ved forskningsinstitutionerne under <strong>Kulturministeriet</strong>.." <strong>og</strong> i øvrigt til en diskussion af, om "..der gør sig særlige forsknings- <strong>og</strong> vidensbegreber gældende i forbindelse med <strong>kulturarv</strong>en <strong>og</strong> de kunstneriske uddannelser.." Som overskriften på mit indlæg antyder, har jeg tænkt at tage udgangspunkt i to begreber, som er centrale i det tværvidenskabelige felt, man bredt kan betegne kulturens forskning – en forskning, der foregår ved institutioner, som rent forvaltningsmæssigt er fordelt under forskellige ministerier. Min baggrund er det fagområde inden for konservering, som jeg har specialiseret mig i, <strong>og</strong> som bredt betegnet er kulturbevaring; mere specifikt udspringer det af min forskning i, hvordan konservering af kulturens genstande fungerer i nutidens samfund. Begreber er redskaber til at forstå verden – en grundlæggende bestræbelse i al forskning. Men det er sådan med begreber, at de hele tiden ændrer sig i takt med historiske, sociale <strong>og</strong> politiske forandringer i samfundet. Og for at kunne operere med begreberne, er det nødvendigt at være bevidst om, at alene den måde, hvorpå de defineres, kan influere på den videns- eller dataindsamling, som <strong>og</strong>så er en grundlæggende forudsætning i forskning; i hvert fald hvis man arbejder induktivt – fra iagttagelse over bearbejdning til formulering af en forklarende teori. Hvad er kultur, <strong>og</strong> hvornår <strong>og</strong> hvorfor bliver n<strong>og</strong>et kultur til <strong>kulturarv</strong>? Og hvad betyder bevaring i den sammenhæng? Den offentlige forvaltning vil gerne bruge entydige <strong>og</strong> veldefinerede begreber. Det gør begreberne til n<strong>og</strong>et, man kan bruge i den politiske <strong>og</strong> administrative praksis, hvor der er n<strong>og</strong>le givne forudsætninger, som forvaltningen skal rette ind efter – nemlig lovgivning <strong>og</strong> økonomi. Et tydeligt <strong>og</strong> aktuelt eksempel er <strong>Kulturministeriet</strong>s Udredning om Bevaring af Kulturarven 1 . Hvorimod den akademiske reflektion – forskningen – interesserer sig for det, der ligger bagved. Forskningen vil stille kritiske spørgsmål. I denne her sammenhæng er n<strong>og</strong>le af de relevante (kritiske) spørgsmål: Hvad er det egentlig, vi bevarer, når vi mener, at vi følger lovgivningen på kulturbevaringsområdet, hvorfor bevarer vi det, hvordan bevarer vi, <strong>og</strong> for hvem? Hvis man forsøger at give entydige svar på de spørgsmål, får man uvægerligt problemer; det er præcis den slags problemer, som forskning kan afdække. Indirekte afspejler spørgsmålene, at den forskning, som stiller disse kritiske spørgsmål, har en uomtvistelig samfundsmæssig relevans. Så frem for at forsøge at definere, vil jeg hellere forsøge at indkredse n<strong>og</strong>le nutidige forestillinger om <strong>kulturarv</strong> <strong>og</strong> bevaring, som i sig selv giver anledning til reflektion <strong>og</strong> kritiske spørgsmål, ikke mindst i kraft af at de er centrale i den politiske diskurs – diskurs for- 1 Udredning om Bevaring af Kulturarven. <strong>Kulturministeriet</strong> 2003 findes <strong>og</strong>så som pdf fil: www.kum.dk, se især definitionerne i indledningen, samt Del 1, kapitel 1, afs.3.1 21
Change language